Kan vi ændre os i 2013?

Danskere er elendige til at holde nytårsforsæt. Ifølge eksperter er problemet, at vi sætter os de forkerte mål. Ud med vægttab og maraton - ind med positiv tankegang og forsoning med vore kære.

Blot hver 20. dansker, der indgår et løfte med sig selv, får tabt alle de tilsigtede kilo, løbet den lovede maraton, sagt møgjobbet op, fundet en kæreste, droppet en kæreste eller helt generelt – som det mest brugte og ekstremt brede forsæt ofte lyder – leve sundere.
Blot hver 20. dansker, der indgår et løfte med sig selv, får tabt alle de tilsigtede kilo, løbet den lovede maraton, sagt møgjobbet op, fundet en kæreste, droppet en kæreste eller helt generelt – som det mest brugte og ekstremt brede forsæt ofte lyder – leve sundere.
Denne artikel handler om de nytårsforsæt, flere end to millioner danskere foretager år efter år. Desværre oplever langt de fleste, at deres planer om at dræbe dårlige vaner smuldrer kort inde i det nye år.

Forfaldet skaber tvivl: Er vi slet ikke i stand til at forbedre os?

Svaret er positivt. For som mennesker har vi ikke blot en trang til forandring, men også en enestående evne til udvikle os, forbedre os, forklarer hjerneforsker Peter Lund Madsen.

Længe inden vi begyndte at planlægge småtterier som fem-kilos-vægttab, løbeture og mindre stress på arbejdet, formåede vi at tilpasse os livet på Jorden. Og faktisk læser du kun disse ord, fordi vores tidlige forfædre besluttede sig for at ændre på deres liv, så de kunne overleve og vi blive til.

Evnen til at forandre os og lysten til at formere os er hovedgrundene til, at vores forfædre for cirka 40.000 år siden var i stand til at vandre fra Afrika til Europa.

Her mødte, udtænkte og fordrev vi vores langt mere primitive søsterrace: Neandertalerne.

For os – det moderne menneske – var det en let kamp. Neandertalerne hang fast i de samme, gamle rutiner og vaner, som havde tjent dem i årtusinder. De kunne ikke finde på. De nåede ikke længere end til grove stenredskaber. Og det blev deres død, fortæller Peter Lund Madsen.

- På bare 75.000 år er vi blevet Jordens intellektuelle herskerart. Vi har løftet os ud over naturens begrænsninger. Vi mennesker kan så meget, og en af de ting, vi kan, er at bryde vanerne. Det, vi gør godt i dag, kan vi gøre bedre i morgen, skriver Peter Lund Madsen i sit forord til selvhjælpsbogen »Bryd Vanen«.

Og dermed er vi tilbage ved starten:

Når nu vi er så fremragende til at tilpasse os og bryde vaner, er det bemærkelsesværdigt, at vi gennemgående er elendige til at holde vores nytårsforsæt. Måske er det fordi, vi ikke længere kæmper for artens overlevelse. Faktum er, at adskillige repræsentative undersøgelser fra England, USA og Danmark fra de seneste fem år viser, at kun mellem fem og 12 procent lever op til deres løfter.

Værst står det til i Danmark, viser en GFK Danmark-undersøgelse: Blot hver 20. dansker, der indgår et løfte med sig selv, får tabt alle de tilsigtede kilo, løbet den lovede maraton, sagt møgjobbet op, fundet en kæreste, droppet en kæreste eller helt generelt – som det mest brugte og ekstremt brede forsæt ofte lyder – leve sundere.


Men selv om vi sløser med at holde vores løfter, kan nytårsforsættet stadig være relevant. Vi skal blot tage det mere alvorligt og tænke lidt mere over, hvad vi lover os selv, mener Torben Wiese. Han er forfatteren bag den førnævnte »Bryd Vanen«, der netop er genudgivet i en revideret udgave.

- Først og fremmest skal man sætte sig et regulært mål ved nytåret i stedet for et forsæt. Et forsæt betyder en hensigt, og det er alt for vag en start, hvis man virkelig vil bryde vaner, siger Torben Wiese.

Han forklarer, at der findes tre grupper af vaner, som man kan tage fat på:

De fysiske vaner, de tankemæssige vaner samt de vaner, der knytter sig til følelser. Ni ud af ti vælger de fysiske, direkte målbare ting såsom at tabe sig, lade være med at bande, spare op eller komme til tiden. Men på sin vis er en ændring af de håndgribelige vaner blot symptombehandling på de problemer, man måtte have, i sit indre univers.

- Det ville være spændende, hvis flere forsøgte at lave løfter, der påvirkede deres indre liv. Altså hvis vi forsøgte at forbedre selve måden, vi tænker på. Eller påvirke vores følelser. Tankemæssigt kunne det være et krav til sig selvom at tænke optimistisk og konstruktivt. Tænke at man er god, en vinder. At man er kræsen, forklarer Torben Wiese.

Følelsesmæssigt handler det om, at man vil forsøge at føle mere glæde, kærlighed og nærvær. Alle de, der lever travle liv med job, børn og så videre skal sørge for at være til stede i nuet. Kun dér kan man føle, hvad de enkelte situationer tilbyder en. Lade sig udvikle af oplevelserne.

- Alt for mange mennesker bruger tid på at bekymre sig i stedet for at sætte pris på de ting, de har. Prøv det selv: Tænk på, hvad du er glad for lige nu. For mit vedkommende er det, at min influenzasyge søn sover, at himlen er skyfri, at solsorten lige nu spiser de korn, jeg har lagt ud. Så vær tilstede i nuet. Tænk på de gode ting og føl en forskel, siger Torben Wiese.

At den moderne danskers typiske nytårsforsæt godt kunne trænge til et løft på substansen er Ina Rosen enig i. Hun er religionssociolog og færdiggjorde i 2009 sin ph.d.-afhandling om danskernes forhold til tro og religion.

Selv om vores tradition stammer fra Romerriget og var løfter, der skulle gives til guden Janus – det er ham, januar er opkaldt efter – tænker stort set alle danskerne i dag på nytårsforsættet som en verdslig tradition, siger hun.

- Sådan er det med mange traditioner herhjemme. Folk aner jo heller ikke, hvorfor de stiller et juletræ ind i stuen. De gør det bare, siger Ina Rosen.

Hun bemærker samtidig en enorm forskel på den typiske danske måde at tackle nytårsforsættet på i forhold til eksempelvis de praktiserende jøders fremgangsmåde. Deres nytårsfest kaldes Rosh Hashanah, og den ligger på den første dag i det jødiske år. (I 2013 bliver det 5. september.) Derefter følger ti »højhelligdage«, hvor jøderne reflekterer over deres fejlhandlinger. Når de ser, hvordan de har gjort folk uret, vil de både søge efter og give tilgivelse. For man kan ikke opnå himmelsk tilgivelse, før man har fået menneskets. Kulminationen er Yom Kippur: Forsoningsdagen.

- I jødedommen handler det om at blive et mere ordentligt menneske. Og det sker gennem en accept af, at vi alle begår fejl. Disse fejl skal man indse, før man gør et forsøg på at forsone sig med venner og familie. Man lukker så året fuldstændigt og går forhåbentligt forsonet ind i et nyt, forklarer Ina Rosen.

At bruge ti dage på selvransagelse, konfliktløsning og forsoning kunne danskere måske lade sig inspirere af, mener Ina Rosen.

- Danskeres nytårsforsæt om at tabe sig ti kilo eller droppe kagerne er stærkt individuelle. Det er løfter mellem »mig« og »mig«, siger Ina Rosen, men understreger dog, at vores individuelle forsæt alligevel giver en form for fællesskab.

Selve nytårsforsættet giver nemlig ligesom mange af vores øvrige traditioner en social sammenhængskraft. Tusindvis af elementer i vores personlighed adskiller os fra hinanden, men løfterne nytårsaften har vi til fælles.

Ligesom påsken, julen, brylluppet eller sågar demokratiet, forklarer Ina Rosen. Hun er også enig med Torben Wiese i, at man sagtens kan bruge løfterne til noget, hvis man vel at mærke tager dem seriøst.

- At vi bevæger os fra et år til det næste har stadig stor symbolsk betydning for de fleste mennesker, og hvis man så bruger det som anledning til at afgive et forsæt, der flytter os som mennesker og bringer os tættere på familie og venner, er det kun godt, siger Ina Rosen.

Men hvorfor egentlig vente til årsskiftet med at foretage nødvendige ændringer i sit liv?

Man bør faktisk arbejde på problemerne, så snart man indser, at de er der, mener Torben Wiese. En af grundene er, at denne årstid egner sig exceptionelt dårligt som startskud for større vaneændringer, argumenterer han.

- Det er koldt, Solen ser vi næsten ikke, og mange menneskers humør styrtdykker. Nogle får sågar vinterdepressioner. Hvis man virkelig mener, at noget bør ændres, så sæt et regulært mål og indstil dig på det øjeblikkeligt, siger eksperten i vanebrydning.

- Det med at udskyde til nytår bliver i sig selv en undskyldning. Tænk på, hvis det ikke var et menneske, men en virksomhed, der havde tvivlsomme vaner. Så ville en god leder forsøge at ændre og optimere med det samme. Jo længere tid, en person eller virksomhed befinder sig i en negativ rille, jo sværere bliver det at komme ud af den, siger Torben Wiese.

En væsentlig ting er, at vi selv træffer valgene og selv står for ændringerne. Så er det underordnet, om vi kalder dem nytårsforsæt eller sædvanlige vanebrud, understreger han. For frivillige ændringer er stærkere end de, der hjælpes på vej af vores læge, banken, partneren, chefen eller andre personer, der opdager, vi er på vej ud på et sidespor.

- Frivillige ændringer er klart at foretrække, men de stiller også større krav til det enkelte menneske. Det gælder om at vide, hvad du vil. Du skal være på forkant og ikke bare sidde og vente.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.