Hr. Skæg - fra outsider til yndling

En barndom som outsider, en uforløst drøm om opera og en uddannelse lige i forældrenes fodspor. Det kunne lyde som opskriften på et mislykket liv. I stedet endte det hele med at give mening, da Mikkel Lomborg blev børnefamiliernes yndling, Hr. Skæg.

Det er seks år siden, at Mikkel Lomborg blev kontaktet af DR i forbindelse med rollen som en skægget mand i et børneprogram om tal. Tidligere havde han medvirket i et quizprogram, hvor børn skulle gætte, hvorvidt forskellige mænds skæg var ægte.
Det er seks år siden, at Mikkel Lomborg blev kontaktet af DR i forbindelse med rollen som en skægget mand i et børneprogram om tal. Tidligere havde han medvirket i et quizprogram, hvor børn skulle gætte, hvorvidt forskellige mænds skæg var ægte.
Fuldskægget var kæmpe stort, og han kom fra Grønland.

Ti-årige Mikkel Lomborg var næsegrus af beundring over Jørn, den nye forstander på Spjellerup-Smerup Centralskole.

- Hjemme hos Jørn var der slædehundeskind, kajakker og kæmpe hvalknogler, alle de ting, jeg interesserede mig for, siger Mikkel Lomborg, 41, bedre kendt som Hr. Skæg i DRs børneprogrammer.

- Øhj, ham ville jeg gerne være... Jeg prøvede så meget at indynde mig, forsøgte at være det, som jeg troede, han kunne lide, men det gik fuldstændig galt.

Billedserie:

For ligesom med alle de andre mænd, som den usikre Mikkel forsøgte at bejle til – og nærmest skreg på opmærksomhed fra – så viste heller ikke Jørn interesse.

- Jeg blev ikke engang inviteret til fødselsdag. Det gjorde de andre drenge. Det ramte mig virkelig dybt. Jeg gik rundt og følte mig som en slags »vanskabning« allerede i de tidlige folkeskoleår.

Siden har Mikkel Lomborgs liv taget en kraftig drejning. Nu er han selv blevet manden med skægget. Hr. Skæg, som alle de små børn møder med kæmpestore øjne og røde kinder og på hans opfordring staver sig igennem deres fornavne.

- I Hr. Skægs verden er børn kæmpe succeser. Hvis de bare kan sige det første bogstav i deres navn, så triller hans øjne ud af begejstring, siger Mikkel Lomborg.

Og sammen med autograferne følger altid et »Du er klog«, for når man får det at vide, bliver man det næsten.

- Jeg fortæller dem, hvor gode de er, og hvor glad jeg er for at se dem. Opfører hele det skuespil, som jeg så gerne ville have, at en mand havde opført for mig, da jeg var lille. På den måde er jeg ved at gennemføre en kæmpestor redningsmission for mig selv som seks-årig gennem den her mission med at stimulere alle børn og give dem en god oplevelse og anerkendelse.

Mikkel Lomborg sidder i Arbejdermuseets kælderrestaurant, »Café & Ølhalle«. Rødspætten på tallerkenen er for længst blevet kold, for hver eneste gang gaflen nærmer sig munden, vinder en ivrig strøm af ord over fisken.

Det er seks år siden, at Mikkel Lomborg blev kontaktet af DR i forbindelse med rollen som en skægget mand i et børneprogram om tal. Tidligere havde han medvirket i et quizprogram, hvor børn skulle gætte, hvorvidt forskellige mænds skæg var ægte.

Kontaktoplysningerne på manden med det velfriserede– og i øvrigt ægte – cykelstyr lå derfor allerede i DRs arkiver.

- Jeg tog til casting og fik jobbet med det samme. Jeg skulle så meget være Hr. Skæg, siger Mikkel Lomborg.

Programmet »Skæg med tal« blev en kæmpe succes. Siden fulgte programmerne »Skæg med bogstaver« og »Skæg med ord«, tre cd’er, fire bøger, utallige shows og autografskrivninger.

Anerkendelse har ikke været hverdagskost for Mikkel Lomborg. Selv om han som barn dansede ballet rundt på græsplænen, mens symfonierne fløj ud af ham, var opvæksten på Stevns alt andet end idyllisk for den lidt underlige dreng.

Da han var syv år, blev forældrene skilt efter flere års krise, faren forsvandt ud af Mikkels liv, og han voksede op alene med sin mor og to yngre søskende.

- Vi var meget 70er-agtige. Det var kvindefrigørelse, og mænd var bare generelt nogle svin, siger Mikkel Lomborg.

Derfor prøvede Mikkel at være en anden form for mand, en mand, som hans mor ville kunne elske.

- Jeg var ikke særlig drenget, jeg var for »pleaser-agtig«. Ikke den type, som mine venners fædre holdt af, og det gjorde det svært at finde et mandligt forbillede.

Venner var også svære at finde i det sydsjællandske lokalsamfund, hvor knallerter og håndbold var det, man gik op i. Og da popkulturen i teenageårene ramte Stevns, og vennerne fik permanentkrøller og stonewashed cowboybukser, gik outsideren Mikkel rundt med håret klippet efter en kasserolle og tøj købt i genbrug.

- Jeg kunne slet ikke være med de andre. Vi havde ikke ret mange penge, men samtidig var det vigtigt for mig at »please« min mor. Og de der ting var noget, vi klart valgte fra i vores familie – en slags snobberi i forhold til de poppede overfladiske typer, der hængte idolplakater op på væggene. Men det var bare ensomt at have de rigtige værdier så langt ude på landet.



Mikkel Lomborg kæmpede også med de krav, der blev stillet til ham, allerede fra han var helt lille.

- Jeg var et meget fremmeligt barn lige fra min fødsel, vejede fem et halvt kilo og lignede en tremåneders baby. Jeg lærte tidligt at gå og snakke, og det gjorde, at mine forældre fik nogle forventninger til mig, som måske ikke var helt alderssvarende.

Som to et halvt-årig blev han sendt i børnehave, den samme børnehave som hans mor arbejdede i. Her skulle han lære at skelne mellem, hvornår mor var mor, og hvornår mor var på arbejde. I skolen blev matematikken en stor fjende.

- Jeg fik opbygget en indre idé om, at jeg ikke kunne finde ud af matematik og tal, husker Mikkel Lomborg, der hele barndommen drømte om at blive zoolog.

Elskede at finde døde dyr ude i skoven, grave dem ned, grave kranierne op igen og tegne dem.

- Men den drøm blev slået ihjel, da min matematiklærer sagde til mig, at hvis jeg ikke lærte matematikken, ville jeg aldrig blive til noget. Så tænkte jeg: »Okay, så bliver jeg ikke til noget. Sådan må det være med mig.

Derfor ser han det som skæbnens ironi, at »Skæg med tal« blev hans helt store gennembrud.

Det første lille personlige gennembrud oplevede Mikkel som 12-årig i Indien. Han kom med i et Tvind-projekt, hvor han gennem to måneder sammen med 23 andre børn og to voksne skulle bygge en skole i en indisk landsby.

De yngste børn var seks og de ældste 13, og de blev alle placeret to og to rundt hos familier i hele landsbyen.

- Og så lå man der i mørket, langt væk fra sine forældre med en hel indisk familie, der stirrer på én. Det har garanteret været traumatiserende for mange af de andre børn, især de yngste, men for mig var turen en kæmpe succes.

I løbet af den første uge var mange af de små børn nemlig rykket over til den familie, som Mikkel boede hos.

- De havde den største stald, og så lå vi der i en stor bunke hø i hjørnet, og jeg læste godnathistorier for de små og hjalp dem, hvis de havde et lille uheld. Vi levede jo af det samme som inderne, så vi havde alle sammen dårlig mave. Dér fik jeg virkelig rygrad og vished om, at jeg kunne et eller andet med børn, som var ekstraordinært.

Der skulle gå mange år inden Mikkel igen mødte bekræftelse og anerkendelse, denne gang også uden for det, han kalder den sydsjællandske isørken. På efterskolen Kastanievej i København mødte han langt om længe mennesker, som han kunne snakke med og spejle sig i, og som anerkendte hans kreative talenter.

- Vores kontaktlærer Finn tog sig virkelig af mig, gav mig knus og drak te med os på cafeer om aftenen. Det var en revolution i mit liv at sidde med en mand, som faktisk gad snakke med mig. Og det var en revolution at få venner, man kunne delagtiggøre i alt lige fra irriterende bumser til hvad jeg drømte om at gøre med min kæreste, hvis jeg fik sådan én en dag. Indtil da var alle de ting bare noget, der havde foregået i mit hoved.

En af de venner var Toke Reunert, som i dag er med til at skrive teksterne til Hr. Skæg. På efterskolen blev Mikkel Lomborgs drøm om at udleve sit musikalske talent også født.

Efter et par gymnasieår i Stevns tog han derfor tilbage til København, fik sangundervisning og søgte ind på musikkonservatoriet som operasanger. Men da dagen for optagelsesprøven endelig kom, og det var hans tur til at imponere inde foran flyglet, lå han i fosterstilling hjemme under dynen og rystede.

- Jeg har altid været dårlig til eksamen, klappen går ned, og jeg roder rundt i ordene. Men jeg har altid overlevet det. Denne gang var der bare for meget på spil. Det var jo min store drøm, siger Mikkel Lomborg, der i stedet valgte den sikre vej at gå i forældrenes fodspor og søgte ind på pædagogseminariet.

Men starten på studierne var ikke den store succes.

- Jeg endte med at være verdens mest ensomme mand, spiste mig fed og kom til at veje 105 kg, erindrer Mikkel Lomborg.

Vendepunktet kom, da han mødte den musikinteresserede medstuderende Nikolaj Grandjean og de to begyndte at lave musik sammen. Efter sin eksamen arbejdede han som pædagog på en døgninstitution for unge og fortsatte med musikken i fritiden.

Og så blev han Hr. Skæg og fik efter første sæson selv lov til at lave musikken til programmet.

- Så sad jeg sammen med Toke Reunert fra efterskolen og skrev alle sangteksterne, mens Nikolaj Grandjean lavede melodierne. Der kom den store kulmination på Mikkel Lomborgs lange stræben.

Til gengæld formår Mikkel at nå ud af tv-skærmen og ind i alle børnefamilierne, viser de høje seertal og Facebook-væggen, der bugner af beskeder fra børn og især forældre.

I 2009 var en af de beskeder fra den to og et halvt år gamle Shireens mor, efter at mor og datter havde mødt Hr. Skæg til Cirkus Summarum.

- Da jeg så hendes vægbillede – hendes kolossalt store øjne – så var der bare ikke andet at gøre. Jeg måtte reagere, fortæller Mikkel Lomborg.

I oktober måned sidste år delte de for første gang en middag.

- Og for en måned siden blev vi gift. Er det ikke bare for tyk en film?

Derfor har Hr. Skæg også for første gang i sin levetid taget en time-out.

- Jeg har hverken holdt sommerferie, juleferie, vinterferie eller påske, siden Hr. Skæg blev til. Så at hænge Hr. Skæg på en knage og bare være Mikkel Lomborg, blive gift, lære min halvdatter at kende, koge havregrød om morgenen og sende hende i skole, det har været fantastisk, siger Mikkel Lomborg.

Selvom hverdagens lykke har halet ind på ham, glæder han sig til igen at tage det lange sorte skæg på. Han elsker at være Hr. Skæg. Og det tror han, er en af grundene til, at programmerne er blevet så succesfulde. Derudover har selve konceptet med korte historier og læring undervejs ramt plet.

Børnene bliver nysgerrige og forældrene får god samvittighed.

- Læring er fantastisk, men fantastisk ud fra en præmis, der hedder, at alt er spændende. Nysgerrigheden skal stimuleres. Hvis barnet er tørstig, så sig: »Gå ud og tag noget vand« og se, hvordan barnet slæber stolen ud i køkkenet for at kravle op til skabet efter et glas, hoppe ned og dreje på vandhanen. Hele projektet er en kæmpe triumf for barnet, selv om det selvfølgelig ville have været langt hurtigere lige at stikke barnet et glas vand.

Til gengæld skal forventninger og krav fjernes fra børnenes skuldre.

- Angst har været et stort »turn-off« i mit liv. Derfor forsøger jeg gennem mine roser til børnene at ruste dem til at møde verden med nysgerrighed frem for angst.

Men Mikkel Lomborg indrømmer, at for meget ros også kan være farligt, hvis børnene i stedet for et realistisk billede af sig selv går ud i verden og tror, de er stjerner, og får det ene hak i tuden efter det andet.

- Det er mit store dilemma. Men jeg tror, det handler om, at børn kan mærke, at man er ærlig. Man behøver ikke slagte deres tegning, men i stedet guide dem til, hvordan de kan lave den flottere. Guide deres idé om verden i en mere realistisk form, uden at det bliver en oplevelse af kæmpefiasko, som sætter sig på sjælen, siger han.

Det er Hr. Skægs redningsplan. En mission, der i dag har givet Mikkel Lomborgs liv mening.

- Det var meningen, jeg ikke skulle være operasanger. Det var meningen, jeg skulle havne på pædagogseminariet. Og det var meningen, at jeg i så mange år var outsideren, så jeg i dag ikke skammer mig over at gøre mig til grin over for børn. Fordi det er det sprog, jeg har lært at tale i: At være »pleaser« for alle.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.