Facebook-snakken forstummer snart

Vi forsøger stadig gennem artikler, forskning og diskussion at finde ud af, hvordan de sociale medier påvirker vores liv. Men om få år er vi helt færdige med diskussionen. For så er de en fast integreret del af os på lige fod med mobiltelefonen.

- Jeg tror, der går adskillige år, inden nogen kommer tæt på at røre ved Facebooks dominans. Men selv hvis det sker, er det i princippet ligegyldigt. For et andet socialt medie vil komme til at udfylde stort set den samme funktion i samfundet. Blot med udvidede funktioner, siger Morten Bay, ekspert i sociale medier.
- Jeg tror, der går adskillige år, inden nogen kommer tæt på at røre ved Facebooks dominans. Men selv hvis det sker, er det i princippet ligegyldigt. For et andet socialt medie vil komme til at udfylde stort set den samme funktion i samfundet. Blot med udvidede funktioner, siger Morten Bay, ekspert i sociale medier.
Bruger vi for meget tid på Facebook? Har det sociale netværk ændret måden, vi kommunikerer på? Er vi kommet tættere på hinanden? Eller længere væk? Avisartikler, forskning og debatter om særligt Facebook, men også søstersider som LinkedIn og Twitter, dukker op overalt.

Alene i denne avis har mindst ti artikler af denne størrelse de seneste tre måneder handlet om sociale medier og – ikke mindst – hvordan de påvirker os som mennesker.

Men al den snak forstummer snart. Ikke fordi vi forlader de sociale medier, men fordi vi langsomt, men sikkert, udtømmer diskussionsemnerne og opnår en fælles, underbevidst forståelse for vores rolle som mennesker på de sociale medier. Og deres rolle i vores liv.

Det mener internetpsykolog Anders Colding-Jørgensen, der ugentlig figurerer i landets større medier som ekspert og fortolker af både Facebook og den amerikanske sides konkurrenter.

- Efter nogle års debat bliver vi pludselig mætte og opnår helt underbevidst en konsensus. Sådan går det med alle nye medier, der kommer for at blive. Tænk bare på mobiltelefonen. Da den kom frem, brugte vi flere år på at diskutere, at vi nu kunne bevæge os rundt og befinde os hvor som helst, mens vi snakkede. Hvilken betydning mon det ville få for os som kommunikerende individer? spurgte vi, siger Anders Colding-Jørgensen.

I dag er mobilen så integreret i alles bevidsthed, at ingen gider snakke om dens grundlæggende funktion længere. Og inden for få år er vi også færdige med at snakke om Facebook, selv om den er en lidt mere kompleks størrelse med endnu flere kanter, der skal forstås og slibes af, mener Anders Colding-Jørgensen, der også er ekstern lektor på IT Universitetet og en flittigt brugt foredragsholder.

Han har selv været med til at præge den massive mediebevågenhed om de sociale medier gennem de senere år. På Virkeligheden.dk har han skrevet snesevis af blogs om fænomenet, og han har deltaget over 100 interviews om fænomenet i danske dagblade og tv-stationer.

Det er i høj grad befolkningen og journalisternes hang til småskandaler og sensationer, der styrer debatten om nye medier. Tænk bare på Facebook-klassikere som »chefen kigger med« eller »indbrudstyvene ved, hvornår du er hjemme, fordi du offentliggør det på Facebook«.

Ifølge Anders Colding-Jørgensen er det eksempler på to offentlige debatter, der har haft stor nyhedsværdi, men som i dag virker udtømt og lettere forældet.

- Når en ny enkelthistorie dukker op, opsnapper journalisterne den, og ringer straks til mig eller andre eksperter. Min rolle er så at forsøge at tolke begivenhederne og sætte det ind i en kulturel, sociologisk og psykologisk sammenhæng. Og så bliver det slået kæmpestort op i aviserne og derefter diskuteret på tv. Lige indtil vi ikke gider diskutere det mere, forklarer Anders Colding-Jørgensen. 

Men det er ikke nok med én artikel om hver af disse emner. Der skal adskillige til. Og når der så har været 10-20 store skriverier om eksempelvis forsikringsselskabernes »spionering« på Facebook, opnås en form for fælles forståelse. Det betyder ikke, at folk er enige om, hvordan de ser på problemstillingen.

Men det betyder, at de ved, at det finder sted, og at de har taget stilling. Anders Colding-Jørgensen finder det interessant, at hverdagsbegivenheder ophøjes, fordi de finder sted på et socialt medie.

- Nogle gange bliver kendte folk svinet til på Facebook. Så ringer journalisterne til mig for at få en tolkning. Det pudsige er dog, at de ikke ville ringe, hvis samme person var blevet svinet til på gaden eller via en fælles email. Fordi det sker på et socialt medie, er det spændende, siger internetpsykologen.

Internetpsykologens tese om, at vi om få år er fuldstændig færdige med at diskutere Facebook, bakkes op af en anden ofte brugt ekspert i sociale medier. Morten Bay er forfatter af bøgerne »Generation Netværk« og »Homo Conexus«, der netop handler om, hvordan mennesket forholder sig til de moderne, digitale netværk.

- Når teknologien tager et stort syvmileskridt, skal verden på sin vis igennem »Det Vilde Vesten«. Sådan forholder det sig også med netværkssamfundet. Men de mange nyskabelser, som dette paradigmeskift har ført med sig, er nu ved at finde sig til rette og bliver derfor mindre interessante at snakke om, siger Morten Bay.

At vi som mennesker har for vane at vende og dreje nye teknologier for at forstå dem, og hvordan de påvirker vores livsstil, har den amerikanske sociolog Claude Fischer undersøgt. Hans bog »America Calling« giver et sociologisk indblik i telefonens udbredelse frem til Anden Verdenskrig.

Det tankevækkende ved bogen er, at folks synspunkter og splittelse omkring telefoni i 1930ernes USA, ligeså godt kunne have stammet fra en nutidig undersøgelse af folks holdning til Facebook.

- De fleste mennesker så telefoni som en acceleration af folks sociale liv. Med andre ord brød muligheden for at ringe isolationen hos mange folk og forstærkede deres sociale rækkevidde, skriver Claude Fischer, men kommer så ind på de skandaler og problematiseringer, der også dengang kendetegnede debatten.

- En minoritet blandt amerikanerne følte, at telefonerne var for effektive til at skabe sociale bånd. Disse folk klagede over, at telefoni medførte for meget sladder, uønskede opkald og at koner og børn brugte for meget tid på at ringe, skriver amerikaneren.

Ligesom med de sociale medier var det i høj grad den ældre del af befolkningen, der ikke ønskede at tage telefonen til sig og var skeptisk over for den nye teknologi.

- Der var formentlig en del af de ældste, der følte sig utrygge ved telefoni. Langt de fleste mennesker syntes dog at føle glæde ved teknologien, skriver Fischer om den opfindelse, skotske Alexander Graham Bell populært kaldes faderen af.

Det var ham, der i 1878 gennemførte den første egentlige samtale mellem to telefoner.

Det er værd at lægge mærke til, at mennesket altid forsøger at forstå, hvordan ny kommunikationsteknologi påvirker kvaliteten af samvær og relationer, siger internetpsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Store fremskridt inden for kloakering eller vandrensningsanlæg påvirker også menneskets liv og velvære, men i den brede offentlighed er vi langt mere interesseret i at gennemdiskutere emner, der omhandler vores privatliv, tanker og følelser.

Altså netop fænomener som Facebook, hvor vi kan netværke, flirte, lure eller promovere os selv.

Både Colding-Jørgensen og Morten Bay peger på mobiltelefoner som et godt eksempel på, at vi efter en årrække bliver mætte.

- Mobiltelefoni har de senere år udviklet sig fra at være en »ny teknologi« til at være et »socialt faktum«, siger Morten Bay og henviser til ITU-sociolog Rich Lings forskning.

Ling har i årevis undersøgt mobiltelefonens rolle i som kommunikationsredskab og sociologisk fænomen. Undersøgelserne viser, at det blot tog et årti for mobiltelefon at bevæge sig fra at være en ny, fremmed teknologi til at blive et socialt faktum. 

Facebook er har efterhånden været populært i Danmark i fem år.

»Socialt faktum« dækker over, at man faktisk ikke kan undgå at bruge mobiltelefoner i dag, hvis man vil være en fuldt integreret del af samfundet. Andre eksempler på sociale fakta er penge eller veje, forklarer Morten Bay.

Dog er mobiltelefonen i dag langt mere etableret på verdensplan end Facebook. Ifølge International Telecommunication Union var der i november sidste år næsten seks milliarder mobilabonnenter på verdensplan. Til sammenligning har Facebook netop rundet én millard profiler.

Men i den vestlige verden står de sociale medier virkeligt stærkt. Hver anden amerikaner og hver tredje europæer bruger Facebook. Og langt de fleste toneangivende kommunikatorer og avismedier er repræsenteret på de sociale medier, understreger Bay.

Han er ikke i tvivl om, at de sociale medier er kommet for at blive – spørgsmålet er blot, om det er Facebook, der fortsætter med at være den toneangivende platform.

For få år siden troede eksperterne eksempelvis, at MySpace ville bevare det netværksmæssige verdensherredømme og vokse sig endnu større. Men så lancerede Mark Zuckerberg sin ansigtsbog. I dag er MySpace en nicheside for primært musikere og deres fans.

- Jeg tror, der går adskillige år, inden nogen kommer tæt på at røre ved Facebooks dominans. Men selv hvis det sker, er det i princippet ligegyldigt. For et andet socialt medie vil komme til at udfylde stort set den samme funktion i samfundet. Blot med udvidede funktioner, siger Morten Bay og forsøger at spå om, hvad det næste store diskussionsemne bliver:

- I medie- og informationsvidenskaben skifter fokus netop nu over på »Big Data«. Det dækker over de enorme mængde data om os og samfundet, der opstår som et resultat af de sociale netværk. »Big Data« kommer til at stille os over for udfordringer, der er langt større, end de enkelte, nye medier i sig selv.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.