Derfor ser vi skævt til afholdsfolket

Et nej til alkohol opfattes i Danmark som et nej til det sociale fællesskab - og en stopklods for den kollektive beruselse. Nu vil Nordisk Råd prøve at gøre op med den danske alkoholkultur.

Susan M Jackson har ikke drukket alkohol i seks år.
Susan M Jackson har ikke drukket alkohol i seks år.
Susan M. Jackson sad på sin venindes værelse. Det var en torsdag aften i 2007, og de to piger var ved at gøre sig klar til at tage en tur i byen. Den dengang 18-årige Susan M. Jackson havde i længere tid overvejet, om hun skulle holde helt op med at drikke alkohol, og efter et par drinks hos veninden tog hun den endelige beslutning. Fra nu af ville hun feste og tage i byen uden at være fuld.

»Det var en kombination af flere ting, der gjorde, at jeg besluttede mig for at lade være med at drikke alkohol. Jeg havde været fuld nogle enkelte gange, men jeg syntes simpelthen ikke, det var det værd. Dels kunne jeg ikke lide smagen, dels fik jeg det dårligt af det. Jeg havde også været vidne til mine venner, der lavede dumme og pinlige ting, og så ER alkohol jo bare heller ikke særligt sundt,« siger den i dag 24-årige designteknolog.

Men selv om Susan ikke har drukket alkohol de sidste seks år, går hun stadig til fester og i byen. Efterhånden har hendes venner og veninder vænnet sig til, at hun drikker vand, når de spiller drukspil, og at hun altid kan huske, hvad der er sket dagen derpå. Men når Susan møder nye mennesker, går der altid lidt tid, før de respekterer hendes afholdenhed.

»Jeg kan huske, at jeg var på min første Roskilde Festival i sommeren 2007. Der havde jeg jo taget beslutningen om ikke at drikke, men der var da nogen, der pressede på. Sådan er det stadig af og til i dag. Jeg er blevet kaldt nederen, fordi jeg ikke drikker, og man bliver næsten lidt til grin, hvis man ikke er en del af drikkefællesskabet,« siger hun.

En anden del af forklaringen på Susans manglende lyst til at drikke alkohol er, at hendes far er alkoholiker. Det har ikke betydet, at Susans søskende afholder sig fra at drikke alkohol. Og det er da også kun en del af forklaringen på, hvorfor Susan ikke drikker sig fuld. Hun har ganske enkelt bare ikke lyst til det. Alligevel er det af og til den undskyldning, hun bruger, når folk, hun ikke kender, spørger, hvorfor hun ikke vil tage imod drinks.

»Den der med, at man bare ikke har lyst til at være fuld – den virker bare ikke. Folk bliver ved med at presse på, så nogle gange siger jeg, at min far er alkoholiker. Så bliver de lidt pinligt berørt, siger undskyld og trækker sig. Men det er ærgerligt, at det er blevet sådan i dagens Danmark, at man skal have en alkoholisk far, før det er okay ikke at drikke,« siger Susan.

Susan M. Jacksons oplevelse af, at det ikke er acceptabelt at afholde sig fra at drikke, er ikke unik. Ifølge Sébastien Tutenges, antropolog og adjunkt ved Center for Rusmiddelforskning, bliver personer, der afholder sig fra at drikke og være fulde, mødt med skepsis fra danskerne. Man skal derfor have en rigtig god grund til, hvorfor man ikke deltager i drukfesten.

»Undskyldningen »Jeg har ikke lyst til at drikke« bliver problematiseret og set skævt til. Hvis det skal accepteres, at man ikke drikker, så skal det være, fordi man er gravid, elitesportsmand eller skal køre hjem,« siger han. At man har »hvid måned« – det vil sige en måned uden alkohol – accepteres også til nød, men hvis man blot begrunder sit manglende alkoholindtag med, at alkohol er usundt for kroppen, bliver det heller ikke accepteret.



Sébastien Tutenges bruger mest etnografiske metoder i sin forskning. Det vil sige, at han undersøger danskernes – og især danske unges – alkoholforbrug og -kultur ved at være med til fester og sociale sammenhæng og observere, hvordan vores forhold til alkohol er i praksis.

»Det ligger dybt i den danske kultur, at alkohol er nødvendigt for, at folk bidrager med noget fornyende til gruppen. At der sker noget uventet og opsigtsvækkende. Alkohol er det, der skal til, for at der bliver åbnet op for de ting, der ellers er lukket ned for. Folk begynder at tale mere åbent om deres privatliv – deres kærester, sexliv og bekymringer,« siger han.

Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at det kun er syv procent af danskerne, der ligesom Susan M. Jackson helt afholder sig fra at drikke. Det er et tal, der adskiller sig temmelig kraftigt fra det samme tal på EU-plan, som er på 25 procent.

Ifølge Sébastien Tutenges er skepsissen over for afholdsfolk forankret i, at det er sværere for gruppen at slippe hæmningerne helt, når de ved, at der er en helt ædru blandt dem. Og når det er et fælles socialt mål at slippe hæmningerne – ja, så afføder det et drikkepres i Danmark, som vi alle er med til at vedligeholde.

»Beruselsen er et fælles kollektivt mål. For at kunne træde ind i rusens rum, er det er en kæmpe hjælp, hvis alle er med. Folk skal være med til at skabe stemningen. Alle pisker stemningen op – alle skal være med. Man tilskynder hinanden til at drikke og skåler sammen. Resultatet er en eller anden grad af beruselse, og at man løsriver sig fra den normale virkelighed. Hvis der så er én eller flere, der er pinligt ædru – som det sjovt nok hedder – vil den person låse andre fast i hverdagen. De andre ser sig selv gennem den ædrus øjne.

Hvis alle derimod har ølbrillerne på, så er det i orden at træde ind i »rusens rum«,« siger han.

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi danskere er glade for alkohol. Især danske unge har længe haft den tvivlsomme titel af verdensmestre, når det gælder alkohol forbrug.

Vores drikkeri i Danmark overstiger langt alkoholforbruget i de lande, vi normalt sammenligner os med. Med 13,5 liter ren alkohol årligt er vores forbrug cirka tre liter højere end svenskernes og fem liter højere end nordmændenes. Og nu er det gået hen og blevet for meget. 

Det mener både den danske regering og Nordisk Råd. I midten af januar i år fremsatte Nordisk Råd en række anbefalinger til, hvordan danskernes alkoholforbrug kan blive nedsat med ti procent i løbet af de næste godt ti år. Blandt andet mener rådet, at afgiften på alkohol skal sættes markant op, mens alkoholreklamer rettet mod unge totalt skal forbydes.

»Det er ikke svært for danske unge at få adgang til alkohol. En øl koster typisk mindre end en dåsecola. Det er antageligt en del af årsagen til, at danske unges alkoholforbrug ligger markant højere end andre steder i verden,« forklarer seniorrådgiver Beate Christine Wang, der har udarbejdet rapporten for velfærdsudvalget i Nordisk Råd.

Sundhedsminister Astrid Krag udtalte i forbindelse med Nordisk Råds anbefalinger, at hun er enig i, at der er behov for at ændre den danske alkoholkultur. Særligt fordi 120.000 danske børn vokser op i familier med alkoholproblemer.

Beate Christine Wang er enig med ministeren i, at det ikke er nok at regulere sig ud af den tvivlsomme europarekord, som de danske unge forsvarer.

»Vi har brug for en diskussion af, hvad der er okay og ikke okay – særligt i skolerne. Forældrenes holdning til, hvad der er i orden, når det gælder de unges drikkevaner, skal også i spil. De unge selv er faktisk begyndt at efterlyse drikkefri områder – altså grupper og steder, hvor det er i orden ikke at drikke, og hvor man ikke behøver at være en del af for eksempel en religion for at kunne sige nej tak til alkohol,« siger hun.
Men har vi danskere egentlig altid drukket så meget alkohol? 



Karen Elmeland, lektor og ansat ved Center for Rusmiddelforskning, fortæller, at danskernes alkoholforbrug historisk altid har været højt med nogle enkelte udsving.
 
»Fra 1917 gik vores forbrug fra at være rigtig højt til at være nede på bare to liter pr. person årligt. På det tidspunkt begyndte man at beskatte brændevin. Frem til 1960erne havde vi en tør alkoholkultur i Danmark. Det vil sige, at vi kun drak ved festlige lejligheder og højtider,« siger hun.
I 1960erne skete der noget. Vi fik flere penge mellem hænderne, og med charterturismens indtog begyndte vi at rejse til middelhavslandene. Her mødte danskerne en helt anden måde at drikke alkohol.

»Vi adopterede middelhavslandenes våde alkoholkultur, hvor man drikker lidt hele tiden. Får et glas vin til maden og den slags. Men samtidig beholdt vi vores tørre alkoholkultur, hvor vi drikker igennem i festligt lag,« forklarer Karen Elmeland. 
 
Ifølge hende hænger vores modvilje mod alkoholafholdenhed også sammen med vores historiske forhold til alkohol.

 »Der er historisk tradition i Danmark for, at alkohol bruges til at markere et fællesskab. Man drikker sammen i en gruppe af venner og skåler sammen. Så når man siger nej til at drikke med nogen, opfattes det som mere end bare et nej til alkohol. Det er også et nej til fællesskabet.«
Susan M. Jackson har det i dag helt fint med at sige nej til alkohol. Når hun er i byen eller til fest, holder hun sig bare i gang hele natten ved at danse og være fjollet med sine veninder frem for at søge mod baren.

»Jeg er rigtig mange gange blevet spurgt, hvor meget jeg har drukket, fordi jeg har været pinlig. Jeg kan sagtens opføre mig åndssvagt og pinligt uden at være fuld,« siger hun. Af og til klæder hun sig ud sammen med sine veninder og tager i byen eller laver små lege, hvor hun tager fremmede fyre på bagdelen.

»Så længe jeg har veninder, der forstår, at jeg ikke har lyst til at være fuld, så kan jeg have det ligeså sjovt som dem, der er sanseløst fulde. Så drikker mine veninder måske heller ikke eller lægger en dæmper på det, når de er sammen med mig,« siger Susan M. Jackson. 

Hun har ingen planer om at genoptage alkoholen. Hun kommer heller aldrig til at nyde en kvalitetsøl eller et godt glas rødvin. Og hun kommer i hvert fald slet ikke til at være fuld. 

»Det er som om, der er en fælles beslutning om, at man kun kan være en del af fællesskabet, hvis man om mandagen kan fortælle historier om, hvor pinlig man har været i weekenden. Så kan man være med i gruppen, fordi man har været virkelig dum ligesom de andre. Jeg synes altså bare ikke, at det er det værd.«

DEBAT: Synes du også - hånden på hjertet - at det er dukset at takke nej til en drink? Del dine tanker herunder eller på facebook.com/berlingske
Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.