Cæcilie Norby

De har spillet sammen over det meste af Europa, men først nu udgiver Cæcile Norby og hendes mand et duo-album. Her fortæller hun om at gå i åndelige stiletter og om at være tidsoptimist.

Hvad betyder dit nye album »Just the two of us« for dig?
»Det er en gammel drøm, der er gået i opfyldelse. Jeg har spillet mange duo-jobs med min mand (Lars Danielsson, red.) der er bassist og cellist. Men der fandtes ikke en duo-plade med os. Og så har vi i fire-fem år snakket om, at nu skulle vi altså lave den. Vores samspil er en fantastisk oplevelse for os begge, som faktisk ikke har noget med vores privatliv at gøre. Vi går virkelig godt i spænd rent musikalsk, og vi har haft den samme musikalske opvækst, som gør, at vi er meget enige om, hvor vi vil hen.«

Hvad betyder det tætte musikalske samarbejde for jeres ægteskab?
»Det giver enormt meget til vores forhold. Vi har jo fået voksentid, når vi har været på turné, og det har givet os virkelig mange oplevelser sammen, som gør, at vi har en masse fælles referencer i vores liv. Vi er ikke typerne, der river hovedet af hinanden. Men det er nok også, fordi vi har andre projekter ved siden af. Nu skal vi jo på en lang tour i efteråret både i Norge, Sverige, Tyskland og Danmark. Så hvis vi snakkes ved efter det, så kan det være, jeg siger noget andet (griner).«

Hvilket karaktertræk er du gladest for hos dig selv?
»Jeg har en viljestyrke kombineret med fantasi. Hvis jeg sætter mig et eller andet i hovedet, som måske umiddelbart ser ret umuligt ud, så bliver jeg ved, til jeg opnår det. Sådan er det også rent musikalsk. Hvis der er en lyd, jeg gerne vil have frem, så synes jeg, at jeg er meget god til at finde ud af, hvordan jeg får det.«

Hvis du kunne ændre noget ved dig selv, hvad ville det så være?
»Jeg har en utrolig dårlig tidsfornemmelse. Min datter siger, at jeg er tidsoptimist. Jeg tror, jeg kan nå det dobbelte på den halve tid, så jeg har 17.000 ting, som jeg tænker, jeg sagtens kan nå inden klokken 12, og det kunne jeg så ikke. Det er irriterende.«

Hvem er din største helt?
»Pippi Langstrømpe. Hun er jo en mønsterbryder, en provokatør. Hun sover med fødderne på hovedpuden og vender alting på hovedet i helt bogstavelig forstand. Jeg synes, hun er en genial figur, fordi hun har fået børn til at spørge, om det, de lærer af os voksne, virkelig skal være sådan. Hvem siger, at det skal det? Jeg har også skrevet en tekst, som faktisk hedder »Psyko Pippi« (fra albummet »Queen of bad excuses«, red.) Den handler om en person i den rigtige verden, som får at vide, at vedkommende ikke passer ind, og at hun skal spise en masse piller for at dæmpe sit temperament, og det vil hun så ikke. Der har jeg brugt en masse billeder fra Pippi-figuren. Der ligger en styrke i hende.«

Hvad ser du som din største succes?
»At min datter har det godt. Det er jo alle forældres største succes. Ved siden af det er det, at jeg har fået lov til at lave så meget i branchen. Jeg har eksperimenteret og sunget pop, rock, jazz og tilmed lavet et orgelværk sidste år. Og alligevel har jeg været her i 33 år. Det synes jeg er skønt.«

Hvad er din største fiasko?
»Uden tvivl at være over 50 køretimer om at tage et kørekort. Jeg vidste godt, at jeg ikke var noget lys til at køre bil, men da vi nåede til 25. time, syntes jeg faktisk, jeg var ret klar til den køreprøve. Det syntes min kørelærer så ikke. Og da jeg endelig kom op til prøven, bestod jeg først tredje gang. Men det var faktisk også en succes, for jeg gjorde jo noget, jeg vidste, jeg ikke var specielt god til.«

Hvis du ikke var blevet sanger, hvad ville du så være?
»Så var jeg nok blevet forfatter, tror jeg. Jeg har en trang til at udtrykke mig, og jeg elsker ord. Både grafisk, lydmæssigt og betydningsmæssigt.«

Hvad er den mest utiltalende tendens i tiden?
»Vores syn på den kvindelige krop. Jeg synes, der ligger en tendens i tiden til, at man på sådan en underlig bevidst og målrettet måde skal modellere sin krop efter et ganske bestemt idealbillede. Det er forfærdeligt for de unge mennesker, at de skal være udsat for den terror. De bliver bombarderet af en reklameverden og det, der menes derigennem. Det vil sige, at de bliver eksponeret for, hvordan man skal se ud i den voksne verden, hvor deres mødre går rundt og ligner piger i stedet for at ligne mødre. Det, synes jeg, er helt out

Hvad er dit motto?
»Man må tage en bid af livet selv. Det er jo det der med, at man skal prøve tingene, før man kan udtale sig om det. Man kan ikke lytte til andres vurderinger og holde sig hjemme i sit skjul. Man må frem på rampen og åbne sig for nye muligheder og mennesker. Ligesom man strækker en muskel ud, må man simpelthen også strække sit sind ud.«

Hvornår føler du dig mest sexet?
»Når jeg har gjort noget godt for mig selv og min krop. Så får jeg følelsen af, at jeg åndeligt svanser rundt på et par stiletter. Det er forbundet med en slags stolthed over bare at være til. Det tror jeg egentlig, jeg har lært af min mor. Jeg er så høj, at jeg aldrig rigtig har lært at gå i stiletter som hende, men hun er en enormt flot dame, som bærer sin krop flot og stolt.«

Hvad er det bedste en person har sagt til dig?
»Det er, når min datter og min mand siger, at de elsker mig. Det gør vi rigtig meget hjemme hos os. Eller når min datter siger til mig, at jeg er verdens sejeste mor. Så får jeg en helhedsfølelse. Jeg kan ikke bede om mere i livet, når hun siger det.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.