Bodil Jørgensen: Jeg kunne også ligne lort, da jeg var 25

Skuespilleren Bodil Jørgensen ved godt, at hun er ved at blive ældre. Hun har accepteret, at hun fra nu af får tildelt gammel kone-rollerne. Hun har accepteret, at folk på gaden af og til tror, at hun er sin lille datters bedstemor, og hun har – for længst – accepteret stregerne i sit ansigt.

- Det var jo halvpinligt, at jeg fik hende som 47-årig. Jeg havde det som om, jeg var 15 år og skulle fortælle, at jeg var gravid. Folk tænkte »har de virkelig sex i den alder? Det var dog en klam business!« eller »Har du ikke fået de børn, du skulle have?«, siger Bodil Jørgensen.
- Det var jo halvpinligt, at jeg fik hende som 47-årig. Jeg havde det som om, jeg var 15 år og skulle fortælle, at jeg var gravid. Folk tænkte »har de virkelig sex i den alder? Det var dog en klam business!« eller »Har du ikke fået de børn, du skulle have?«, siger Bodil Jørgensen.
Et stykke inde i interviewet smider Bodil Jørgensen sine gummistøvler.

Der er gået godt halvanden time, siden diktafonen blev tændt i hendes garderobe i Skuespilhuset, og nu ryger de sorte gummistøvler. Ud af støvlerne kommer et lille hverdagsmirakel; en gråmeleret ragsok og en sort tennissok.

Inden afsløringen af de umage sokker har Bodil Jørgensen virket nærmest malplaceret i de lyse og moderne omgivelser i Skuespilhuset – og det understreger de forskellige sokker kun yderligere.

Billedserie:

Den store glasrude ud mod Københavns Havn giver den optiske illusion af at sidde på kanten af havet, mens store fragtskibe lægger til ved kajen overfor. Sammen med det lyse trægulv og de brændte mursten er interiøret næsten for nutidigt til at rumme den rødhårede skuespillerinde, der er blevet landskendt for sine roller som Gudrun Fiil i modstandsfilmen »Hvidsten Gruppen« og i satireprogrammet »Rytteriet« på DR2.

For alt ved Bodil Jørgensen hører en anden tidsalder til.

Det røde hår, der er samlet i en gammeldags opsat knude, de tunge øjenlåg, der giver hende et drømmende – nærmest fraværende – udtryk. Og så er der hendes stemme. Der er lidt ekstra luft på den stemme – åndeløs er nok den bedste beskrivelse. Hun hvisker ikke, men hun taler heller ikke, som andre gør det. Og når hun hviske-taler, går det lige lidt langsommere, end når andre farer af sted for at være sikre på, at de får sagt det hele.

Det bekymrer tilsyneladende ikke Bodil Jørgensen, der holder sit adstadige tale-tempo hele vejen uden at blive hverken stresset eller frustreret, når hun ikke kan komme i tanke om et ord og må lade sætningen hænge ufærdigt i luften.

- Der bor en gammel dame indeni mig, og da jeg blev 50 år sidste år, var det, som om noget rigtigt faldt i hak for mig. Jeg vil nødig være 20 eller 22 og være så usikker igen. Der kommer jo et problem, hvis man ikke vil ældes – jeg bliver forvirret, når folk ikke ligner den alder, de har. Når jeg ikke kan se, om de er 40 eller 60 år gamle. Jeg har aldrig overvejet at få lavet noget om ved mit udseende. Hvorfor skulle jeg dog det? Jeg skal jo ikke være ung igen, siger Bodil Jørgensen.

Bodil Jørgensens gummistøvler ligger på det lyse gulv, og foden med den grå ragsok hviler ovenpå foden med den sorte tennissok. Bodil Jørgensen selv sidder på sine hænder og ligner én, der er tæt på at rejse sig.

Hun skal videre til læseprøve på Det Kongelige Teaters genopsætning af »Fanny og Alexander«, som har premiere i aften. Det er ikke første gang, Bodil Jørgensen spiller Alma Ekdahl i stykket – en rolle, hun selv betegner som en morsom og skæv, men vigtig birolle.

Netop de skæve biroller fylder og har fyldt meget i Bodil Jørgensens professionelle karriere. Og måske ikke så mærkeligt også i hendes private liv. For Bodil Jørgensens flair for de sære karakterer som Idas skrøbelige mor i »Krøniken«, den distræte direktørfrue Jette Dam i »Lykke«, og som moderen med et særdeles aktivt sexliv både i »Rytteriet« og »Frokost med Mor«, afspejler hendes interesse for virkelighedens birolle-mennesker:

- Jeg kender selv en del her i livet, som aldrig fik hovedrollerne. Men som jeg stadig synes er fantastiske mennesker. Når min lille datter Rigmor og jeg er ude at gå eller cykle, møder vi mennesker med hunde. Rigmor snakker med hundene, og jeg giver mig tid til at lære hundens herre at kende. Der er jo et helt liv og en masse hemmeligheder i de birollemennesker. Den slags har jeg altid været nysgerrig på. En hovedrolle på film, på teatret eller i det virkelige liv kan jo heller ikke lyse, hvis der ikke var stærke biroller til at få kernerollen til at lyse op, siger Bodil Jørgensen.

- Jeg har måske også selv en hang til ikke at spille hovedrollen i mit eget liv. Jeg synes jo, at mine børn og min mand er de vigtigste. Jeg er heller ikke så krævende. Jeg har aldrig KRÆVET en hovedrolle – hverken professionelt eller privat. Jeg tror på, at hvis man er ydmyg, så viser der sig pludselig en vej eller et lys et sted. Men jeg går heller ikke og venter på den store hovedrolle. Det er en form for selvoptagethed og krukkeri – det er jeg aldrig gået op i. Det ville jo bare være lidt røvsygt at gå at vente på, siger hun.

- Jeg er oprigtig talt et holdmenneske. Jeg kan godt lide at samarbejde med andre om at få en forestilling til at fungere. Og jeg er meget lydhør over for andres meninger og behov. Det kan selvfølgelig have den bagdel, at jeg ikke rykker mig. Men jeg har det helt ærligt ikke boende i mig, det dér: »Flyt dig, for helvede, jeg skal derhen!«, siger hun.

På opslagstavlen i garderoben hænger børnetegninger side om side med billeder af Bodil Jørgensens tre børn. Den ældste, Johannes på 16, har hun med sin første mand. instruktøren Henrik Sartou, som døde som 40-årig for syv år siden.

Så er der den mellemste søn, Østen på ti år, hvis far er filmfotografen Morten Søborg, og som Bodil Jørgensen har dannet par med siden 2005.

Og så er det Rigmor på fire. Som viste sig at være en baby og ikke begyndende tegn på overgangsalderen, tre måneder inde i graviditeten.

- Det var jo halvpinligt, at jeg fik hende som 47-årig. Jeg havde det som om, jeg var 15 år og skulle fortælle, at jeg var gravid. Folk tænkte »har de virkelig sex i den alder? Det var dog en klam business!« eller »Har du ikke fået de børn, du skulle have?« Alle så bare problemerne og arbejdet. Men det var fuldstændig som at få et nyt batteri. Nogle gange har jeg det da, som om jeg ikke kan gå om morgenen med mine gamle knæ og mine ømme håndled. Men så tager jeg noget fiskeolie – så kører det igen, siger Bodil Jørgensen med et grin og en »we-can-do-it«-armbevægelse.

I starten tænkte hun over, at hun kommer til at være 60 år, når Rigmor skal konfirmeres, eller at børnene nede i gården troede, at hun var Rigmors mormor.

- De spurgte mig, hvordan jeg kunne være Rigmors mor, når jeg har sådan nogle streger i hovedet. Altså rynker. Men man skal jo have streger i hovedet, når man når min alder. Jeg kan ikke forstå, hvorfor nogen har så svært ved at blive ældre, siger Bodil Jørgensen.

- Når jeg har fået børn, kan jeg jo ikke blive ved med at ligne én på 30 år. Så handler det jo alt for meget om mig. Jeg bliver fandeme nødt til at forstå og leve med, at jeg først var en pige, så en ung pige, så en mor og nu en ældre mor. Og senere bliver jeg forhåbentlig bedstemor. Min bedstemor havde en fuldstændig fantastisk furet hud. Hun kunne sidde i sin stue og bare lytte til urets tikken. Men hun gik stadig ud og plukkede hyben og lavede hybenmarmelade, siger hun.

Der kommer flere bandeord i Bodil Jørgensens sprog, når talen falder på alder. Når samtalen berører frygten for at blive ældre og det store fokus på ungdommelighed sniger »fandeme« og »for helvede« sig ind i sætningerne.

- Der er noget utroligt ydmygt og smukt over kvinder, der gerne vil være rigtigt gamle, og som kan klare livet, som det er. Så jeg er egentlig tilfreds med den alder, jeg har, og den måde, jeg ser ud. Det gør ikke noget med stregerne, siger hun og studerer sig selv i et af garderobens spejle.

Kinderne bliver trukket tilbage og sluppet igen, mens hun drejer hovedet først til den ene side. Og så til den anden side. Som ser hun sit ansigt for første gang.

- Jeg kan jo se, at jeg begynder at ligne mine forældre. Der er noget overjordisk over de to. Min mor på 80 år er dement og har været det siden 2002 eller 2003, hvor hun begyndte at stå op om natten og troede, hun så sin egen mor stå ude i haven. I starten havde min far nok lidt svært ved at indse, at han ikke kunne passe hende selv. Men nu er min mor kommet på plejehjem, siger Bodil Jørgensen.

Hun rører ved sin krave på blusen, mens hun fortæller om sin mors sygdom. Kraven bliver samlet lidt tættere om halsen med den ene hånd, mens den anden hånd ligger om livet på hende.

- Min far kommer og passer hende to gange om dagen. Han putter hende og går ture med hende. Det er så rørende, hvordan han bliver glad ved ethvert lille udtryk og de helt små ting. Min mor taler ikke mere, men hun prøver at sige noget. Hun kigger sådan på min lille Rigmor, som er opkaldt efter hende selv – lidt undrende. Da Rigmor var tre, var de lidt på samme niveau. Nu kan min datter made og rede min mors hår, siger Bodil Jørgensen.

Når Bodil Jørgensen fortæller om sine børn, træder den åndeløse hviske-talende dame lidt i baggrunden. Så ryger gummistøvlerne af, og hun begynder at tale om, hvordan børnene reagerer, når hun opfører sig pinligt.

Stemmen ændrer karakter, bliver hentet nede fra mellemgulvet og langt mere kraftfuld, når hun skal simulere teenage-sønnerne, der græmmes af pinlighed over deres syngende og pjattede mor, eller den fire-årige datter, som beordrer sin mor til at holde kæft.

Og pludselig er det nemt at se, hvor den særhed, hun tilfører sine roller, kommer fra.

- Der er jo ikke noget, der er så særligt ved mig. Alle er jo unikke og uerstattelige. Det fandt jeg ud af, da min første mand døde. Men jeg lægger måske mærke til nogle særlige ting ved andre og ved livet. Det kan være alt muligt i gadebilledet, når jeg cykler forbi. Nogle gange er jeg simpelthen nødt til at lade være med at kigge på alle de ting, jeg får øje på. Fordi det er for anstrengende. Og også i forhold til trafiksikkerheden, siger Bodil Jørgensen, som ikke føler sig ramt på forfængeligheden, når hun bliver castet til roller, der er ti eller 20 år ældre end hun selv er:

- Der bor også en ung pige indeni mig. Selvfølgelig kan jeg kigge ind i spejlet om morgenen, hvor jeg har fået fem timers søvn efter at have arbejdet i et døgn og tænke »hvad sker der?«. Men jeg kunne også ligne lort, da jeg var 25. Jeg blev sent uddannet, så jeg har aldrig rigtigt fået ungpige-rollerne. Men så skal jeg da love for, at jeg får gammelkone-rollerne. Det er herligt. Det rammer mig ikke på min forfængelighed, griner Bodil Jørgensen.

Men så holder hun en pause – hun er kommet i tanke om noget, der måske alligevel er lidt forfængeligt.

- Jeg er begyndt at henna-farve mit hår. Det har måske noget med forfængelighed at gøre, eller noget jeg ikke vil give slip på. Men jeg er nu ikke bange for det grå hår. Min bedstemor havde helt hvidt hår – det var så flot. Jeg går da lidt og tænker på, om jeg ikke bare skal lade det blive gråt. Men så tror jeg, at jeg klipper det helt kort. Det var faktisk en god idé. Det kunne være, jeg skulle gøre det. Måske til foråret, ­siger hun.

Diktafonen er slukket, men gummistøvlerne kommer ikke på igen. Bodil Jørgensen går gennem Skuespilhuset, hvor havnen kan ses ud af alle ruderne – som kunne hun på vej til sin læseprøve træde med sine strømpesokker direkte ud i vandet, som efterårssolens blege lys spejler sig i.

- Der ligger nok også en frygt for døden i det med at blive gammel. Men den må vi fandeme bare lære at leve med, den død. Den er jo givet på forhånd. Jeg vil nødig forlade Rigmor nu, men jeg er ikke bange for døden. Hvis det stoppede nu, ville jeg også syntes, at jeg havde drevet det vidt. Det er fint nok for mig. Til sidst kommer vi jo hjem – altså helt hjem. Rigtigt hjem. Der er vel også noget lys der.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.