Anne Linnet: Man beslutter sig jo for at stole på hinanden

Når tvivlen kommer buldrende i et kærlighedsforhold, har vi svært ved at kæmpe os tilbage til troen. Men det er for let bare at gå, mener Anne Linnet, der på tirsdag udkommer med et nyt album.

Når tvivlen kommer buldrende i et kærlighedsforhold, har vi svært ved at kæmpe os tilbage til troen. Men det er for let bare at gå, mener Anne Linnet, der på tirsdag udkommer med et nyt album.
Når tvivlen kommer buldrende i et kærlighedsforhold, har vi svært ved at kæmpe os tilbage til troen. Men det er for let bare at gå, mener Anne Linnet, der på tirsdag udkommer med et nyt album.
Werner skal med, selvfølgelig. Sammen med alle de andre hjemløse på Christianhavns Torv og en masse gæster skal han med til festen, når Anne Linnet fylder 60 til sommer. Det bliver fødselsdagsfest med kaffe og kringle.

En eftermiddag på torvet, hvor hun håber at kunne ramme noget solskin. Guitaren lader hun blive hjemme, men hun regner helt sikkert med at invitere nogle mennesker til at komme og spille noget fed musik.

- Jeg føler mig hverken ung eller gammel, jeg tænker ikke over min alder. Det er bare et tal. Hvem der er unge eller gamle, det er lige meget. Men lad os da for fanden holde en fest!

Billedserie: 

Gennem mere end 40 år har den produktive sanger og komponist leveret sine inderste følelser. Altid i et udtryk, der har afspejlet det sted, hun har været i sit liv. På sit nyeste album, der udkommer på tirsdag, er det længslen, som har været en tur gennem Anne Linnets musik- og tekstunivers.

Den fremadrettede længsel, understreger hun. Ikke den tilbageskuende, for så bliver det i stedet et savn. Og der er forskel. Det sidste kan gøre ondt, mens det første er en drivkraft.

- Længsel er jo menneskets evige søgen. Den dér buldrende længsel, der rydder alt til side. Samtidig ligger der en stor portion nysgerrighed i den. Efter at afsøge grænser og nye muligheder. Både i forhold til sig selv, men også i forhold til, hvad man egentlig kan og er i stand til.

Hun har sunget om kærlighed og opbrud. Om eksperimenterende sex, sidespring, sorg, smerte og sadomasochisme. Om at sætte sig på tværs i sit indre univers eller gå i tusind stykker. At stå og se et nattog køre forbi.

Nu sidder hun med sine spidse cowboystøvler, det lyse skulderlange hår og sin karakteristiske stemme, der med årene er blevet mørkere og mere hæs. Smøgerne har gjort deres. Og tiden. Der er noget ultimativt over Anne Linnet, som ligner et billede af... Anne Linnet.

Måske fordi hun med sin musik har været eksponeret i så mange år og i så mange forskellige formater. Og egentlig bare ser ud, som hun altid har gjort. I en lidt ældre version.

Udenfor på 6. sal i Vognmagergade, hvor hendes pladeselskab holder til, skinner oktobersolen fra en skyfri himmel. Der er noget fuldendt over den klare og knaldblå farve. Anne Linnet har altid haft en længsel mod det fuldendte. Mod den fuldendte tekst, den fuldendte koncert. Eller mod det fuldendte parforhold - velvidende, at det nok ikke findes.

Men derfor kan længslen sagtens være til stede, mener hun. Måske som en følelse af, at noget da for pokker må kunne bære evigheden i sig på en eller anden måde.

- Hvis nu lykken skulle vise sig i mere end bare i glimt, så er vi da parat til den, konstaterer hun.

- De fleste af os vil jo gerne tro på, at vores parforhold faktisk kan holde og være vedvarende. Hele det dér aspekt, at jo bedre, man kender hinanden, desto dybere kommer man ned i et fællesskab, og jo større skulle muligheden være for, at det holder for evigt. Men det kan være svært at bevare troen, og det er selve troen på det vedvarende, man kan have en stærk længsel efter.

Det sker dog, at Anne Linnet tvivler på sit parforhold.

- Det tror jeg, vi alle gør i perioder. Når tvivlen kommer buldrende, og vi har svært ved at kæmpe os tilbage til troen. Jeg synes, det er okay at tvivle indimellem. Det er så let, også for let, bare at gå, når tvivlen kommer.

Hun ved det, for hun har været i forhold, hvor tvivlen overtog og forholdet måtte ophøre.

- De fleste mennesker i dag har jo levet flere liv, det har jeg også, så jeg har gennem årene haft partnere, hvor vi valgte at gå fra hinanden.

Hun erkender, at parforhold er svært. Måske er det også blevet sværere og dilemmaerne nogle andre, end tidligere.

- Men jeg tror, det er vigtigt at være bevidst om, at det er en beslutning at ville være sammen. At man beslutter sig for hinanden. Selvfølgelig med den i baghovedet, at det ikke er sikkert, det går. Men man beslutter sig jo for at stole på hinanden, og man beslutter sig for at tage de kampe, der skal tages.

I de forhold, hun har været i, har der ikke været skænderier, siger hun. Når der har været optræk, har hun følt, at det var en verden, hun ikke kendte eller forstod. Sådan har hun det stadig.

- Det er ikke mit sprog at gå og hidse mig op. Vi sætter os ned, og så prøver vi at tale om tingene.

Forklaringen skal findes i hendes opvækst hjemme på Langenæs Allé i Århus, siger hun.

- Jeg kan helt ærligt sige, at jeg aldrig har hørt mine forældre skændes. De var glade for deres tilværelse, for os børn og for hinanden. De kunne altid sætte sig ned i forsøg på at løse problemerne. Det er den form for samliv, jeg er vokset op i, og som har præget mig og min tilgang til at dele mit liv med et andet menneske.

For nogle mennesker er længsel et privilegium, de ikke længere har. Som har hørt til i et liv, der var for længe siden og ikke findes mere. De deler ikke deres liv med nogen. Sådan er det for Werner Sørensen, som Anne Linnet jævnligt mødes med på Christianshavns Torv. I årevis har han haft et alkoholmisbrug, bor skiftevis på gaden og på herberger. Han har fortalt, at han har glemt, hvad det vil sige at længes. Det hele flyder bare sammen.

Werner sælger »Hus Forbi« på torvet, og Anne køber et papkrus med kaffe til dem begge, når de mødes foran bageren. Hun kommer her tit, bor højst en kilometer væk i en restaureret flådebygning på Holmen sammen med sin hustru, deres datter, Isolde, og adoptivsønnen, Peter. Plus to hunde, Silke og Gaia. De fire ældste børn er flyttet hjemmefra.

- Jeg kan kun sige, at jeg har mødt mange mennesker i årenes løb, der er kommet ind på en skæv vej. De kommer fra alle samfundslag, så det kan lige så godt ske for Hellerup-fruen, der har pisset rundt og vandet blomster på terrassen og strøget sin mands skjorter. Altså, at hun en dag får nok. Eller at der sker noget drastisk i hendes liv, som påvirker hende så meget følelsesmæssigt, at hun kan ryge ud i et misbrug.

Anne Linnet har aldrig selv været i nærheden af et misbrug, men hendes liv har i perioder været turbulent. Om to uger udkommer erindringsbogen »Testamentet«, som rummer hendes liv i årene fra 1972 til 1985. Den følger hendes første erindringsbog om barndommen »Hvor kommer drømmene fra«, der udkom i 2000.

- Jeg kan godt lide at dokumentere det levede liv, og jeg vil hellere lægge mig op på skafottet og selv skrive, end at der pludselig udkommer en eller anden bog om mig, som andre har lavet.

Med i sin nye erindringsbog er også årene med bandet Marquis de Sade, som hun dannede i 1983 og selv var frontfigur i. En af de turbulente perioder, fyldt med en stærk længsel, siger hun i dag. Og forklarer det med et voldsomt behov for en ny form for frihed.

Samtidig længtes hun efter at sprænge nogle rammer og nogle lænker.

- Man kan jo psykisk komme ud i nogle perioder i sit liv, der er meget sorte. Hvor det gælder om at finde en vej tilbage til nye og andre energier, men hvor det ikke er så let.

Anne Linnet er ikke meget for at komme ind på, hvad der konkret gjorde, at hun havde det så svært i de år. Men i tidligere interview har hun forklaret, at hendes fars pludselige død ramte hende hårdt. Og at det var tabet, som var med til at sætte gang i en masse forandringer.

Hendes liv var i opbrud, og forholdet til hendes daværende og nu afdøde mand, jazzsaxofonisten Holger Laumann, var samtidig ved at udleve sig selv. Hun kunne ikke overskue at gennemføre en turné med sange fra Tove Ditlevsens »Kvindesind« og aflyste flere koncerter.

I stedet forskansede hun sig i Århus med familien i forsøg på holde sammen på det hele, har hun sagt i interview. Kort efter dannede hun Marquis de Sade, som var et meget voldsomt udtryk, siger hun. Og en direkte reaktion på de stærke følelsesmæssige ting, der var sket.

- Der lå en voldsom energi i Marquis de Sade, og samtidig var der en længsel efter noget, jeg ikke helt var klar over, hvad var. Så det var også en søgen, siger hun i dag.

Holger Laumann er stadig den, hun nævner, når hun bliver bedt om at fortælle om den stærkeste længsel, hun har oplevet mod et andet menneske. Hun var 17 og gik i gymnasiet, han var 28, og de flyttede hurtigt sammen.

- Det var ikke kun en ung piges fascination af en mand, der var ældre. Det var en fuldstændig sindssyg forelskelse og en dyb kærlighed. Jeg var vild med ham og husker det som en følelse af en konstant længsel efter hele tiden at komme endnu tættere på ham.

Billedserie: 

Anne Linnet synes, at hele hendes liv har afspejlet, hvordan hun har fulgt kærligheden, når den har vist sig. Og hver gang givet sig selv fuldt og helt.

- Når man møder kærligheden, skal man være parat til at udslette sig selv. Så stærkt skal kærligheden føles. Man skal være klar til at satse så meget, at man også er villig til at satse sig selv.

Hun mener, at hvis man ikke involverer sig, hvis man ikke evner at handle på det, man føler, så mærker man aldrig livet for alvor. Og dermed kærligheden. Det er ikke alle, der tør overgive sig. Nogle opdager det ifølge Anne Linnet først, når det er ved at være lidt halvsent. Som kvinden, der står og græder i en af sangene på det nye album. Kvinden, der ifølge Anne Linnet kunne være så mange, og ikke er en bestemt, befinder sig et pænt stykke oppe i årene.

- Hun ved ikke, hvorfor hun græder. Hendes cartago har hele livet været, at ligegyldigt hvilke situationer, hun har været i, så har hun troet på kærligheden. Men nu står hun dér og har aldrig mødt den store kærlighed. Da jeg spørger hende, om hun nogensinde har givet sig selv fuldt ud til en anden, viser det sig, at det har hun faktisk ikke, og at det først er nu, det går op for hende.

Pointen er ifølge Anne Linnet, at mange pludselig risikerer at stå og tænke:

- Hvad var så lige det fedeste ved at være her? Og hvor var det lige, den store kærlighed blev af, som man hele tiden havde troet på? Det siger noget om længsel, om at være menneske og vide, at man sgu selv må levere varen og ikke tro, at den store fantastiske kærlighed kommer til én, uden at man nødvendigvis behøver at investere sig selv ret meget.

Længslen har hun altid mærket. Som dengang med værelset oppe under taget, hvor hun kunne være alene og »helt tæt på himlen-agtigt«.

- Det var en af mine storebrødre, der havde værelset, og jeg var i lang tid syg af længsel efter at få det. Jeg var nok 14 år, og jeg husker det som et stærkt ønske om at få ro til bare at jerne derudaf med det, der gav allermest mening for mig. Og det var at skrive. Men jeg havde brug for ro, og det var ikke det, der var mest af i mit barndomshjem.

På et tidspunkt lykkedes det hende at overtage værelset oppe under taget, og sangene sprøjtede ud. Det var her, det hele begyndte. Om få måneder er hun 60. Og har tænkt over, hvordan hendes prioriteter helt naturligt har indrettet sig i takt med alderen.

- Der er ting, jeg ikke kan mere. Gå i byen og lade være mere sove i 100 år for eksempel. Men har prioriteterne ændret sig? Er det nødvendigheden, der har skabt dem, fordi man ikke længere kan noget bestemt? Eller er det fordi, man ikke gider? Det kan faktisk være lidt svært at finde ud af, hvad der er hvad.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.