Adam Price: Man skal suge marven med ud

Manuskriptforfatter Adam Price har brugt sidste uge på at forsvare, at en figur i hans populære tv-serie »Borgen« blev syg af at spise svinekød. Men kan han selv skelne fiktion fra virkelighed – og hvorfor føler han sig sexet, når han pisker sovs?

Kom kritikken fra svineavlerne bag på dig?

Nej, dansk svineproduktion er en gigant i landskabet, så vi var forberedte på, at der ville komme en reaktion fra dem. Man lægger sig ikke ustraffet ud med landbruget. Omvendt har Danmark en historisk status som landbrugsland og som giganteksportør af svinekød, så det var oplagt at tage udgangspunkt i en fortælling fra det univers i »Borgen«.

Jeg synes også, vi har været meget velresearchede og behandlet alle ordentligt, men når man underholder halvanden million mennesker søndag aften, må man tage de øretæver, der følger med.

Har du selv haft problemer med at skelne fiktion fra virkelighed. For eksempel som barn?

Nu havde jeg jo to forældre, hvis professionelle virkelighed var fiktion. Så jeg fik fiktionen ind med barnemaden. Men jeg har ikke problemer med at skille de to ting ad. Og som jeg har sagt flere gange i ugen, må man som manuskriptforfatter insistere på, at det er ens publikum også i stand til.

Har du en helt fra fiktionens verden?

Rigtig mange. Det er jo der, jeg slår mine folder, og jeg elsker film og tv-serier. Skulle jeg nævne en god gammel en, kunne det være Jack Nicholson som Melvin Udall i »As Good As It Gets«. Det er en fantastisk humoristisk fremstilling af et menneske med alle tænkelige former for neuroser. Han er en god moderne helt – også i en tid, hvor vi spiser mere og mere psykofarmaka...

Er du selv blevet syg af at spise svinekød som figuren i »Borgen« – eller af anden mad?

Taget min næsten 20-årige karriere som madanmelder i betragtning, er det forbløffende få gange gange, jeg er blevet syg af mad. Jeg må have en stærk mave. Alle, der rejser i eksotiske lande, har vel prøvet at spise noget, der ikke var så godt for en. Det er bare ikke min filosofi at sige nej, og da slet ikke når det handler om mad. Jeg er for nysgerrig. Hvis man går steder, hvor der står to skønne gadesælgere, som er i gang med en lille ret, ville nogen tænke »Åh nej, der kan være alt muligt i.« Jeg siger »Fint! To af dem!«

Hvad ser du som din største succes?

Det må være at have to unger og en kone, der kan holde mig ud. Det er fundamentet for alt, hvad jeg i øvrigt foretager mig.

Din største fiasko?

Det var ubetinget at synge til et stripnummer i Lindenborg Revyen i 1986. Det var en lille revy, som havde fået en ballet på fire piger og pludselig fik storhedsvanvid og troede, at den var Cirkusrevyen. De fire piger skulle have deres eget nummer, og det blev altså en strip, som James og jeg spillede og sang til. Det har siden stået for os som et absolut lavpunkt, men det har faktisk været ret godt, for uanset hvad der sker, kan vi sige: »Prøv at høre, du sang til et stripnummer i Lindenborg Revyen, det kan kun gå fremad!«

Hvad er det bedste, en kvinde har sagt til dig?

Det kan jeg svare på ganske kort: »Ja.«

Hvad har været de længste minutter i dit liv?

Da jeg ventede på min kone i kirken. Tanken om, at hun måske var kommet på bedre tanker...

Hvis du kunne ændre en ting ved dig selv, hvad skulle det så være?

At være mindre utålmodig. Det er et tveægget sværd, for utålmodighed hænger sammen med nysgerrighed, som jo er fin nok. Men utålmodighed gør, at man hele tiden vil videre, og det giver en fare for, at man ikke er til stede der, hvor det er vigtigt. Det er en sandruelig buddhistisk rejse, man må tage gennem hele sit liv. Sige til sig selv, at nu skal du holde fast i det her øjeblik. Så jeg prøver at trække lidt disciplin ned over min tilværelse og har opdaget, at det rent faktisk kan lade sig gøre at insistere på at blive i noget, selv om det er svært.Og selv om ens umiddelbare reaktion ville være at smække med døren og skride. Det kan både være privat eller i en arbejdssituation.

Hvad har du lært af dine forældre?

Vældig meget, men jeg har nok lært to overordnede ting. At man skal suge marven med ud. Og at arbejdet har en pris. Det med marven handler om, at du skal bruge tiden fornuftigt og leve dit liv. Mine forældre var jo nydelsesmennesker, måske især min far. Han lærte mig, at når musikken spiller, og muligheden er der, skal du gribe den og ikke forpasse chancen. For min mors vedkommende har det nok været, at arbejdet har en pris, og hun betalte den. Hvis du forpligter dig til et arbejde, som hun i høj grad gjorde, må du give afkald på andre ting i livet. Du kan ganske simpelt ikke det hele.

Hvornår føler du dig mest sexet?

Når jeg pisker sovs! Nu tror jeg slet ikke, jeg skal indlade mig på en vurdering af at være sexet, men når mennesker laver noget, de virkelig elsker, når der er passion og vilje og hjerte i, så er det nok der, hvor du lige pludselig kan risikere at fremstå sexet – fordi du er dedikeret 100 procent. Når jeg pisker sovs, formår jeg at have løse håndled og være maskulin på samme tid – og det er meget vigtigt!

Hvornår følte du dig sidst lykkelig?

Åh, det bliver så personligt og sentimentalt, men min fireårig søn lagde en besked på telefonsvarer forleden, hvor han sagde, at han elskede sin far. Det er nok så tæt på, jeg kommer...

Hvad er dit motto?

Lev stærkt, dø gammel og forædt.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.