Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

YouTubes skønneste kiks

Velkommen til skoleeksempler på, hvordan man ikke skal gøre på YouTube.

YouTube runder fem år i cyberspace. Den populære hjemmeside tilbyder alt mellem himmel og jord: Fra dyre reklamevideoer til private kanaler om papirflyvning, fra stor kunst til utjekkede hjemmestrimler.

En særlig genre er videoer med folk, der kommer galt af sted – de såkaldte bloopers. Her følger en håndfuld fra mediernes egen verden.

Velkommen til skoleeksempler på, hvordan man ikke skal gøre.

Studievært vs. reporter

Et indslag fra Manhattans populære morgenprogram, ”N.Y. Good Day”. Man fortæller historien om en boligbloks bøvl med elevatorerne. I studiet sidder en kendt og elsket vært. I marken står en reporter.

Men de har vist et problem, de to herrer.

For reporteren stiller kun to spørgsmål – ét til lejerne i skikkelse af en dame i morgenkåbe, ét til ejerne i skikkelse veltalende herre.

Og så tilbage til studiet,” slutter reporteren.

Øh…” siger studieværten. ”Den herre virkede jo som en glimrende talsmand. Men er damen egentlig tilfreds med hans svar? Hent hende lige ind igen.”

Reporteren siger okay og får kvinden i badekåben tilbage foran kameraet. Tydeligt irriteret over kollegaens indblanding.

Så er hun her,” siger han ned i mikrofonen. ”Hvad vil du vide?

De skulle han så ikke ha’ valgt. Spørgsmålet virker som en rød klud inde i studiet. Og de to kamphaner har for længst reduceret kvinden i kåben til statist – på dét punkt er de lige gode om det. 

Hvorfor spørger du mig om det”, svarer værten. ”Skal jeg lære dig, hvordan en journalist arbejder?

Nej tak. Skal jeg lære dig, hvordan man bliver en ordentlig studievært,” replicerer reporteren.
Og sådan kører det frem og tilbage. De bliver ved og ved. Som de sikkert har gjort i en menneskealder – siden den ene rendte med den andens kone eller hvad der nu er gået forud.

Tænk at der ikke blev sat reklamer på.

Hvad hjertet er fuldt af

Det klip fra Fox News taler for sig selv: Studieværten har lige fortalt om tsunamiens ofte. Han går over til en barmfager fotomodel med billede og det hele. Hun deltager åbenbart i mange skønhedskonkurrencer og "elsker sine titler", får man at vide. Men værten kommer galt af sted og siger ”elsker sine patter” i stedet. På engelske lyder de to ord ret ens. Dog mest hvis man stadig er 12 år eller deromkring. Manden gør dog en dyd af nødvendigheden og griner resten af indslaget i stykker over sin fejl.

Model bliver til grin

En anden klassiker. Vi ser nyhederne på en af CBS’s højt profilerede kanaler. Udsendelsen skal slutte lidt uhøjtideligt med et klip fra det lokale modeshow.
Men det går helt galt. For modellen med de høje støvler og vandkande kan ikke styre sit dyre outfit. På sin vej ud af catwalken falder hun hele to gange. Hun rager rundt på gulvet og kan ikke komme op igen.
Så dér kommer studieværten til at grine. Fænomenet spreder sig rundt til de to medværter inde i studiet. Og da alle sidder og vrider sig af latter, bliver det ikke stoppet.

Mor er vred

Jessica Savitch er lidt af en institution på amerikansk TV. Men også studieværter har følelser – og med så mange hundehoveder og hængerøve som medarbejdere, kan man godt blive lidt sur. Holdet har åbenbart diskuteret et 22 sekunder kort indslag om Iran gennem hele ugen. Da det stadig ikke kører, falder der brænde ned. Jessica skælder og smælder. Alt imens hun meget nødig vil ha’ krøllet sin nysatte frisure, kan man mærke. Under selve indslaget får hendes papirer også nogle gevaldige ture på bordet.