Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Øjenvidne så Niels blive arresteret

Dansk journaliststuderende arresteret onsdag morgen ved demonstration vendt mod den iranske regering, oplyser IFJ

Den 31-årige journaliststuderende, Niels Krogsgård, blev anholdt onsdag morgen i Tehran. Det skete ved en demonstration, der fandt sted nær den amerikanske ambassade.

Demonstrationen var vendt mod den iranske regering, som ellers havde arrangeret sin egen demonstration i anledning af 30-året for belejringen af den amerikanske ambassade.

Det oplyser koordinator for Mellemøsten, Monir Zaarour fra International Federation of Journalists (IFJ), som har været i kontakt med et øjenvidne:

- Vi ved mere i eftermiddag. Men det vi ved nu er, at Niels Krogsgård blev arresteret sammen med en masse demonstranter. Vi tager nu kontakt til myndighederne for at få at vide, hvor han befinder sig, og hvilken myndighed der har arresteret ham, siger Monir Zaarour.

Niels Krogsgård var rejst til Tehran sammen med sin studiekammerat Henrik Fallesen for at skrive sin afsluttende opgave på Syddansk Universitet. Henrik Fallesen landede i Danmark i morges ved ni-tiden.

Det bekræfter studiekammerat og journalist Kian Fonoudi, der har talt i telefon med Henrik Fallesen. Han var taget hjem, fordi iranske medier havde rapporteret om Niels Krogsgårds forsvinden. Det var problematisk, at myndighederne opdagede, de var journaliststuderende, eftersom de begge var i landet på turistvisum. Henrik Fallesen fortalte desuden, at han selv "havde det godt."