Hvorfor opfinde omskrivning af skriftsprog. Og oprette to scripts. at uden transskriptioner ikke læse. Og forvirrende at befolkningen og børn, og dem, der ønsker at lære dansk.
Kun fonetiske skrift kan løse dette problem. Yuland sheland Bornholm og så vil de forstå hinanden uden problemer.
Derefter kan du indtaste alle dialekter, der findes. Og kommer til paradis på dansk. Kun fonetiske skrift og alle former for grammatik er ikke bange, uanset hvor meget de ikke var.

De fleste fremmedord stammer fra græsk og latin, også selvom de er kommet til os fra engelsk eller fransk.
Da man i sin tid begyndte at bruge ordene (især blandt lærde), brugte man den originale stavemåde. Holberg og hans samtid skrev Heroismus og Mechanismus med den latinske endelse -mus. Listen over disse ord er lang: Optimismus, Atheismus, Dualismus, Eufemismus, Fanatismus, Fatalismus, Idealismus, for at nævne et par stykker.
Vi har helt naturligt for moderne dansk udskiftet –us med det mundrette –e. Ingen brokker sig over dette mere. Bemærk at det konservative sprog tysk endnu anvender disse –us-endelser.
Derfor er det nu helt naturligt at turen er kommet til –um-endelserne. Dansk Sprognævn gør kun hvad der er naturligt for et levende sprogs udvikling. De der ønsker at fastholde det sprog de lærte da de gik i skole, kæmper mod vejrmøller. Verden er af lave, og vi kan ikke ændre den, menneskene og deres sprog ved at fastholde de gode gamle dage. Det er meget mere spændende og livsbekræftende at iagttage verdens dynamik – og også sprogets dynamik. Det har man sikkert taget til efterretning i Dansk Sprognævn. Så det er en dyd at de også handler og ændrer skriftsproget når det efter grundige overvejelser er betimeligt.

Hvorfor i alverden beholde den mærkværdige latinske um-form? Vi både taler og skriver dansk, ikke latin. Blandt unge og yngre danskere (under 40) er ie-formen stort set enerådende i talesproget. Der er ingen grund til at gamle sure mænd (og kvinder), der slæbte sig gennem den sorte skole, skal forhindre en tiltrængt modernisering. Skal vi også til at skrive milieu og portrait igen? Så: fint initiativ fra Sprognævnets side.

Sproget ændrer sig, men det er vigtigt at bevare en sund konservatisme. At butikstyveri er udbredt, gør det ikke mindre lovligt. Vi har i 30-35 år set en tidligere uhørt sproglig dilettantisme i folkeskolens og gymnasiets danskundervisning. Det er denne udvikling, der skal vendes. Det er en intellektuel og kulturhistorisk katastrofe, at Dansk Sprognævn er så eftergivende over for sprog-spassernes manglende færdigheder. At lade det såkaldt demokratiske argument - udbredelsesargumentet - være afgørende, er lige så tanketomt som at påstå, at Arlas standard-danbo er en god ost - for der er jo så mange, der køber produktet. Man må aldrig blande det udbredelsesmæssige sammen med det sande eller det forkerte. Demokrati bruges til at fordele magt - ikke til at afgøre, hvad der er rigtigt eller forkert. - Derfor skal man altid være forsigtig, tilbageholdende, konservativ og fodslæbende, når det drejer sig om sprog, udtale, retskrivning - og andre kulturelle forhold.
- Og bemærk: Jeg har aldrig stemt på et parti til højre for Socialdemokratiet.

Nu stopper festen! Der er altså forskel på et studium og et studie. Det første handler om at blive klogere - det andet er et sted hvor TV-avisen bliver læst op!

Selvfølgelig skal dobbeltformerne være tilladte! På den måde afspejler de den sproglige virkelighed, hvor mange bruger ie og andre ium.
Jeg kan for så vidt godt følge argumentationen fra nej-sigerne - men den hænger jo ikke sammen, da vi i følge denne argumentation jo så stadig burde skrive Kiøbenhavn, giøre, Fyen, kunde, skulde, Navneord med stort aa i stedet for å - ja, jeg kunne blive ved.
Skriftsproget er et kommunikationsmiddel og bør derfor også afspejle talesproget, som er under evig udvikling.

På dansk findes et gængs sæt lydregler, og derfor har jeg ingen problemer med at skrive resurser, majonæse, jogurt, blosje, da disse former blot anvender de danske lydregler.
Derfor synes jeg, at vi burde tage ved lære af Norge og begynde at skrive stasjon, sjåffør, sjokolade - og hvorfor ikke fortsætte og ændre fx computer til kåmpjuter?? Det har ikke noget med stavefejl at gøre, men er derimod et spørgsmål om at anvende de danske lydregler. Dette er nemlig en i mine øjne væsentlig forskel i forhold til grammatiske og betydningsmæssige fejl såsom ligge vs. lægge, hvor man stadig bør adskille i skriftsproget omend den udtalemæssige forskel kan være svær at få øje på.
Dobbeltformer er ikke noget problem i mine øjne - jeg kan snildt forstå betydningen, om der står gymnasium/gymnasie, ressource/resurse, Dejg/dej eller sågar Aarhus/Århus. Selv foretrækker jeg ofte de første former, men det hænger nok sammen med, at det er dem, jeg lærte i skolen, hvilket nok netop er kernen til den megen modvillighed over for ændringer hos mange - de fleste vil fortsætte med at skrive, som de altid har lært, og derfor vil det netop være forkert at udelukke dobbeltformerne.
Denne higen efter kun een korrekt form lugter lidt af sproglig usikkerhed og trang til at kunne dunke dem i hovedet, som er mere usikre end en selv.

Nedlæg sprognævnet

Hvad skal vi egentlig med sprognævnet? Alt hvad der skrives forkert bliver alligevel godkendt på et eller tidspunkt som værende korrekt, fordi nogle få ikke kan lære at stave korrekt. Fx er Toge (tog i flertal) nu lige så korrekt som Tog. Og kan man ikke stave til Grøntsag, ja så tillader man da bare, at Grønsag er lige så korrekt. Efterhånden er der jo frit slag for alle til at stave som de vil.

Når man spørger sprognævnet, siger de: Ja, hvad synes du selv? Hvad bliver det næste? Skal morgendagens stavemåder være udemærket, trygge hånd, hønsekøds suppe, idag, imorgen og pappegøje, fordi sprognævnet ikke kan tage en beslutning om, hvad der er rigtigt eller forkert, eller vedtager to stavemåder?

Sprognævnet bør have pondus nok til at afgøre, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert, frem for at tillade flere stavemåder. Vi vil ikke have flere majonæsesager,

Nej. Hvis man tilsidst kan skrive som man nu har lyst, giver det ikke længere mening at lære at skrive korrekt dansk.

Om ordene skal ende på "ie" eller "um" synes jeg er underordnet, men hvorfor skal begge muligheder være tilladt?

Der må og skal kun være én måde at stave et ord rigtigt på. Hvem er det der ikke tør skære i gennem? Det er typisk dansk, det der med at forsøge at gøre alle tilfredse, med det resultat at det hele kommer til at sejle. Ja, gu vil der opstå brok hvis det ene vælges frem for det andet - og omvendt - men sådan er livet nu engang.

Rank ryggen og tag en beslutning.