10. august 2010, 09:37

DAB er ingen succes. I hvert fald ikke indtil nu. Spørgsmålet er, om DAB - det digitale radioformat - nogensinde kan blive det?

Selv om DR har sendt på det digitale DAB siden 1995, er det stadig ikke meget af den samlede lytning, der foregår på den digitale radio. Danskerne tænder ikke rigtigt på DAB. Formatet er flere gange blevet dømt færdigt, og Danmark er da også et af de få lande i verden, der stadig satser på den løsning. I Tyskland og Sverige har man for længst fra politisk side droppet at poste flere penge i DAB, simpelthen fordi lytterne i stor grad har svigtet.

Men hos DR er man alligevel optimister. Her tror man stadig på, at DAB kan vokse sig større, og til november 2011 lancerer DR fire værtsbårne DAB-kanaler, altså kanaler, hvor der både er musik og tale, og som sender programmer, der til forveksling ligner »rigtig« radio, som vi kender det fra FM-kanalerne.

Slagsmål om sendefladen

På den måde forsøger DR at tackle den situation, der opstod efter det nye medieforlig fra maj, som betød, at DR får frataget en fjerde FM-frekvens. Konsekvensen af det forlig vil blive, at den klassiske musik, som FM-kanalen P2 bringer i dag, skal slås om sendefladen med det stof, som talekanalen P1 sender. Det er der mange musikelskere - herunder folk i DR - der ikke er glade for, og det er ikke mindst for at kunne bevare noget, der ligner P2 i sin nuværende form, at DR nu igen sætter sin lid til DAB. Spørgsmålet er, om det er en god løsning?

»DAB er i øjeblikket en nødløsning for DR,« siger lektor Per Jauert fra Institut for Informa-tions- og Medievidenskab på Aarhus Universitet.

»Men det er en god nødløsning,« tilføjer han.

»Hvis man bringer yderligere kvalitet med ind i DAB, kan det godt fungere. Og det er tilsyneladende det, DR vil gøre.«

Men DAB er ikke ligefrem noget, danskerne står i kø for at lytte til. På nuværende tidspunkt har kun 33 procent af danskerne en DAB-radio, og det er langtfra alle, der bruger den. Kun syv procent af den daglige radiolytning foregik på DAB i første halvdel af 2010, og noget af forklaringen på den manglende lytterinteresse er måske, at DRs nuværende radiokanaler stort set er rene jukebokse, der kun spiller musik. Dette vil DR ændre med de nye værtsbårne DAB-stationer. Og det er nødvendigt med sådan en ændring, mener Per Jauert.

»Succeskriteriet er, at man sætter barren højt nok. DAB har flere gange været erklæret »dead and burried«, men det har så også indtil nu appelleret mest til nicher.«

Hos DR ved man som antydet godt, at man skal væk fra det nicheprægede og lave mere »rigtig« radio, hvis DAB skal slå bredere igennem:

»Nu går vi i værkstedet og kigger på, hvordan vi bedst kan få lavet den her overgang. Lytterne er glade for P2, så det er vores intention at bevare den, som den er,« siger Ole Mølgaard, der er kanalchef for P3, P4 og fra september også for P2. Han siger også, at DAB ifølge hans opfattelse ikke er den »nødløsning«, som Per Jauert kalder den, selv om DR gerne ville have fortsat uændret på de fire FM-frekvenser, hvis det havde været muligt:

»Men nu er det denne her situation, vi står i, og så er vi glade for, at vi kan fortsætte P2 på DAB,« siger Ole Mølgaard, der ligesom Per Jauert tror på, at kvalitetsradio på DAB kan få endnu flere til at gå digitalt.

Ole Mølgaard påpeger i den forbindelse, at DR jo først mister den fjerde radiofrekvens i slutningen af 2011, og at der er nogen tid at løbe på, inden P2-lytterne må væk fra FM. Den tid vil DR blandt andet bruge på at udbrede danskernes indtil videre noget beskedne kendskab til DAB.

»Vi skal ikke ud og sælge radioer, men vi har en interesse i, at flere af dem, der ikke på nuværende tidspunkt har mulighed for at høre digital radio, får det,« siger Ole Møl-gaard.