Berlingske Tidende får guidelines til sociale medier

Som det første medie i Danmark præsenterer Berlingske Tidende sine ansatte for guidelines for god adfærd på sociale medier.


Berlingske Tidendes 6 guidelines til sociale medier
Ansatte på Berlingske Tidende er allerede aktive på en række sociale netværk. For de fleste kan netværksaktiviteten have et arbejdsrelevant perspektiv. Formålet med denne politik er at give ansatte på Berlingske Tidende, herunder særligt journalister og redaktører, nogle overordnede rammer for god adfærd på sociale medier.

Guiden indeholder seks overordnede råd. Nederst er konkrete guidelines til to af tidens mest benyttede netværk, Facebook og Twitter.

Formålet med disse guidelines er:
• At skærpe de ansattes opmærksomhed i forhold til, hvordan de anvender sociale medier
• At give råd til, hvordan ansatte bedst anvender sociale medier som journalistisk redskab
• At beskytte ansattes privatliv på sociale medier
• At vi som mediehus lever op til vores egne standarder for god etisk opførsel i kontakten med kilder og kunder.

1. Formålet med Berlingske på sociale medier

Sociale medier giver adgang til uendelig mængder informationer og mulighed for at skabe kontakt til danskerne på helt nye måder. Sociale medier skal gøre det nemmere for Berlingske Tidendes ansatte:
• At lytte til, hvad brugerne taler om
• At opbygge netværk af relationer og kilder
• At gøre folk opmærksomme på Berlingskes produkter, herunder artikler på vores websites
• At finde nye kilder, historier og vinkler
• At svare når vi bliver spurgt
• At styrke Berlingskes brand gennem synlighed og dialog.

2. Udvis god dømmekraft

Indholdet på sociale medier er offentligt, dvs. alle kan tilgå det, videredistribuere det og viderebearbejde det. Skriv derfor med omtanke.

• Selvom du agerer som privatperson i sociale medier, vil dine opdateringer kunne blive opfattet som et udtryk for dit professionelle virke.
• Skriv ikke noget, der kan så tvivl om din troværdighed og objektivitet som journalist.
• Skriv kun ting på sociale medier, der kan tåle at blive offentliggjort.
• Ligesom i det offentlige rum i øvrigt, skal du som journalist afstå fra at komme med ytringer, der kan tolkes politisk, racistisk eller nedgørende.
• Ligesom du skal afstå fra udtalelser, der kompromitterer Berlingske Media.
• Det er derfor altid en god idé at tænke sig om en ekstra gang, før man trykker "send".
• Vær i øvrigt opmærksom på, at dine opdateringer på sociale medier kan læses af alle, herunder også konkurrenten og din chef.

3. Stå frit frem

På sociale medier blandes kommercielle, private og det offentliges interesser i informationsstrømmen og er ikke adskilt som tidligere. Man færdes side og side med kilder, kolleger, konkurrenter, kritikere og fans. Det betyder, at journalister skal være bevidste om, hvilken rolle de indtager i sociale medier.
• Gør det klart for folk, hvem de taler med - det øger din troværdighed og minimerer misforståelser.
• Brug dit rigtige navn og indsæt billede.
• Angiv firma og titel i din profil eller kommentar, hvis du bruger netværket i dit arbejde.
• Vær åben om din færden på sociale medier - hvorfor er du der, hvad vil du have ud af det? (F.eks. "Jeg leder efter folk til en artikel om...").

4. Respektér copyright og fortrolighed

• Sørg for at få folks tilladelse, før du anvender deres indhold.
• Husk at kreditere dem, der har lavet indholdet, f.eks. et billede eller en video.
• Videregiv ikke oplysninger af fortrolig karakter på sociale netværk.

5. Vær åben overfor kritik

Alle kan komme til orde på sociale medier, og vi hverken kan eller skal styre samtalen. Fordi dialogen med brugerne foregår i det offentlige rum, kan kritik og negative udsagn læses af alle.
• Vurdér om kritikken er relevant og lødig, før du svarer.
• Vurdér om der skal følges op på kritikken - er der sket en fejl i Berlingske Media, som der skal rettes op på?
• Vær med til at opretholde en god tone på sociale netværk. De fleste er på sociale medier, fordi det er sjovt og giver dem kvalificerede input, ikke for at skændes. Det kan ofte fungere bedre at rose konkurrenterne, fremfor at revse dem.

6. Forstå hvad sociale netværk går ud på

I sociale netværk er alle lige meget værd. Ligesom alle andre bliver journalister bedømt på kvaliteten af det indhold, de lægger ud og deres evne til at indgå i netværket.
• Jo mere du giver til netværket, jo mere vil du opleve at få igen.
• Find ud af, hvordan du bedst tilfører netværket værdi. F.eks. ved at give dine venner/følgere relevante nyheder indenfor dit felt, ved at hjælpe folk med at finde informationer eller ved at inddrage brugerne i journalistikken.
• Find ud af hvad DIT fokus er på sociale medier. På den måde kan du bedre navigere i det.

Konkrete guidelines til Facebook

Journalister bruger i dag Facebook til research og laver journalistik på folks statusopdateringer. Derfor skal man også selv kunne tåle, at ens Facebook-profil bliver kigget efter i sømmene.

Statusopdateringer

Det er helt i orden at skrive privat indhold, men betragt det, du skriver eller dine billeder som offentligt tilgængeligt. Det er nemt for en af dine venner at videregive informationerne. Skriv ikke noget, der kompromitterer Berlingske Media, eller som sår tvivl om din troværdighed som journalist.

Venner
Du må gerne blive venner med dine kilder, men du skal i så fald være opmærksom på ikke at udelukke venskaber med kilder af en bestemt politisk observans eller fra bestemte virksomheder.

Fan og grupper

Giv dine fansider og grupper på Facebook et eftersyn. I tidens løb har de fleste meldt sig ind i en lang række grupper og fansider, som ikke længere er relevante.

Når man melder sig ind i en gruppe eller bliver fan af noget eller nogen, sender det et signal om, at man støtter den pågældende sag. Som journalist kan det være en fordel at følge disse grupper og fansider, da man derved får nye posteringer direkte på sin egen startside. For at opretholde ens troværdighed er det derfor afgørende:
• At der er en journalistisk begrundelse for at være med i politiske eller holdningsbaserede grupper
• At der er balance i de grupper og fansider, man abonnerer på
• At man analyserer sin egen profil - kan du stå inde for det indtryk, den giver af dig?

Der er to måder at skabe balance i ens profil på. Enten ved at melde sig ud af grupper, der kan så tvivl om ens objektivitet, eller ved at melde sig ind i modpartens. Hvis man f.eks. er fan af statsministeren, har man som regel også en journalistisk interesse i at være fan af oppositionen.

Du må dog hjertens gerne blive fan af Berlingske (facebook.dk/berlingske), uden også at skulle være fan af Politiken og Børsen.

Melder man sig ind i aktuelle politiske grupper eller andre interessegrupper for at lave research, skal man undgå misforståelser ved at give sig kende som journalist på væggen (f.eks. "Jeg følger denne sag for Berlingske Tidende...").

Sådan afmelder du fansider og grupper

Log ind på Facebook:
- Klik "Vis min profil" øverst til venstre eller "Profil" i højre side (det giver det samme)
- Vælg fanebladet "Information"
- Scroll ned, så får du overblik over grupper og fansider
- Klik "se alle"
- Klik på den gruppe eller fanside, du vil afmelde
- Inde på gruppen finder du i venstre side "fjern mig fra fans" eller "afmeld gruppen" (scroll evt. ned på siden for at finde den)
- Fortsæt øvelsen med alle de grupper og fansider, du vil afmelde.

Sikkerhed

Har du styr på, hvem der kan læse hvad om dig på Facebook? Du kan vælge at have en helt åben eller en mere lukket profil. Mange har valgt en løsning, hvor de fleste oplysninger er forbeholdt ens venner.

Tjek dine sikkerhedsindstillinger:
- Klik på konto - privatindstillinger i øverste højre hjørne
- Profiloplysninger
- Sørg for at alle indstillinger står på "kun venner", med mindre du ønsker en mere åben profil
- Her kan du også blokere enkeltpersoner, hvis du har behov for det
- Læs evt. mere i Facebooks egne sikkerhedsanvisninger http://www.facebook.com/safety/.
Konkrete guidelines til Twitter

Twitter er simplere i sin opsætning end Facebook. I udgangspunktet er alle informationer åbne. Man kan vælge at have en lukket profil, men det har de færreste.

• Berlingskes journalister og redaktører anvender en fælles Twitter-markør på deres profilbillede. Se eksempler på twitter.com/berlingske/berlingske-journalister.

• Hvis du anvender din profil i dit arbejde, skriv da i din bio, at du arbejder på Berlingske Tidende.

God fornøjelse!

Disse guidelines er udarbejdet af Berlingske Tidendes community manager Astrid Haug. Har du spørgsmål til disse guidelines, eller er der forhold, som du ikke har fået svar på, kontakt Astrid Haug på asha@berlingske.dk.
Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.