Bander sættes i forbindelse med et brandattentat mod en børneinstitution i Tåstrupgård. En velkendt metode, siger ekspert i bander. Regeringen erkender behovet for en øget indsats.
7. oktober 2009, 21:44 – opdateret 7. oktober 2009, 22:25
Bander griber til brandattentater for at skræmme rivaliserende grupper, demonstrere magt eller for at true kommunerne til at oprette særlige tilbud til dem.
Så sent som tirsdag aften blev en børnehave og en vuggestue i et af de mest bandehærgede boligkvarterer i hovedstaden, Tåstrupgård, sat i brand. Politiet har endnu ikke foretaget anholdelser i sagen. Den påsatte brand kommer efter de seneste dages afsløringer af, hvordan børn ned til 14 år går med skudsikre veste i området, hvor der er masser af våben. Det skyldes en strid mellem en gruppe af fortrinsvis arabiske unge og en gruppe tyrkiske unge. Striden drejer sig om retten til at få et værested.
Socialmedarbejder Stig Bo Kristensen fra boligselskabet AKB færdes dagligt i Tåstrupgård:
- Der er knægte, som forsøger at give indtryk af uro for derved at opnå gevinster. Det kan eksempelvis være ønsket om en klub, siger Stig Bo Kristensen, der understreger, at han ikke har kendskab til gerningsmændene bag tirsdagens brandattentat.
Berlingske Tidende fortsætter afdækningen af bandemiljøet i Tåstrupgård, hvor det beskrives, hvordan bandelederen Rami Mawad, hans lillebror og to kammerater den 11. september 2002 forsøgte sig med netop et brandattentat mod rådhuset i Høje-Taastrup, men de blev i sidste øjeblik pågrebet med fire halvliters sodavandsflasker med benzin.
Samme aften havde den daværende radikale politiker Naser Khader holdt foredrag på rådhuset. Drengene fik samlet 11 års fængsel. En måned tidligere havde to af drengene sat ild til Gadehaveskolen i Taastrup, hvilket førte til ødelæggelser for 625.000 kroner.
- Når man forsøger at ramme daginstitutioner eller et rådhus, så er det et forsøg på at ramme systemet, siger sociolog Michael Hviid Jacobsen, der i sin forskning har særligt fokus på bander.
Regeringen præsenterede i går sin pakke mod bande- og ungdomskriminalitet. Som Berlingske Tidende kunne fortælle i dag, vil børn ned til 12 år fremover kunne udstyres med elektroniske fodlænker. Desuden sænkes den kriminelle lavalder til 14 år, og særlige ungedommere skal fremover dømme unge kriminelle.
- Vi kan se, at der er et stigende problem med rekrutteringen til banderne og rockerne. På grund af den utryghed som banderne og rockerne har skabt, syntes vi, at det var nødvendigt med en ekstraordinær indsats, siger justitsminister Brian Mikkelsen (K).
