“Argo” blev Bedste Film
Mandag den 25. februar 2013, 06:07
Michelle Obama præsenterede Oscarfestens “Bedste film”-pris, der gik til Ben Afflecks “Argo”. Ingen Oscar til Danmark.
En af Oscar-aftenens største overraskelser kom, da præsidentfruen tonede frem i en TV-transmission og præsenterede Oscarfestens Bedste Film. Michelle Obama, der blev introduceret af skuespilleren Jack Nicholson, gav prisen til “Argo”. Ben Affleck gik på scenen sammen med filmens producere, og takkede blandt andre alle de øvrige nominerede otte film.
“De har ligeså stor ret til at være heroppe, “sagde Ben Affleck der i en rablende takketale fik takket sin far og mor samt “Vore venner i Iran, der er befinder sig i en vanskelig situation”.
“Argo” fortæller en autentisk historie om en spektakulær redningsaktion af seks amerikanere, der havde undsluppet gidseltagningen på den amerikanske ambassade under den islamiske revolution i 1980 i Iran. Det var forventet at filmen ville få prisen, men andre havde også sat deres penge på “Beasts of the Southern Wild” af Benh Zeitlin og kke mindst “Lincoln” af Steven Spielberg.