Videopleje af ældre ramt af dårlige forbindelser

Onsdag den 12. december 2012, 12:05

Lydudfald og frosne billeder gav problemer, da fire kommuner for at spare tid og transport afprøvede de videoforbindelser, som er hjørnesten i Danmarks digitale satsning. Minister inddrages nu.

Tankerne om at kunne spare mange penge, megen tid og meget besvær ved at lade ældre bruge en videoforbindelse til kontakt og konsultation med omsorgspersonalet i kommunen har fået et skud for boven, efter at et halvt års afprøvning i landets fjerdestørste by har vist, at der er store problemer med stabile netforbindelser.

Lyden falder ud, og billedet fryser med mellemrum, og Aalborg Kommune har derfor mistet troen på, at det lige nu kan lykkes at rulle videokonsultationerne videre ud. Samtidig vil investeringerne i et færdigt system være højere, end hvad kommunerne satser på at kunne spare.

For dårlig netværksdækning

»Som netværksdækningen er nu, er vi desværre ikke i stand til at præsentere en positiv businesscase (forretningsplan, red.),« siger Kirsten Skovrup, kontorchef for IT-afsnittet under ældre- og handicapforvaltningen i Aalborg Kommune, til kommunernes IT-magasin, KIT-Magasinet.

Aalborg har sammen med Aabenraa, Greve og Kerteminde kommuner i et halvt år afprøvet at give omsorg over nettet. Det skal klarlægge, om der som ventet kan spares transporttid for personalet og færre gener for de ældre, fordi mere kan klares over en videoforbindelse i stedet for at skulle af sted til hinanden. 85 udvalgte ældre fik installeret en berøringsfølsom skærm med computer og netkamera, sat op, så det var nemt at betjene.

»Hos en tredjedel af borgerne er det umuligt at gennemføre møderne på grund af for dårlig netværksforbindelse,« forklarer Kirsten Skovrup, som dog understreger, at deltagerne har været glade for projektet, når ellers forbindelserne fungerede.

Mindre videokvalitet

Også i Kerteminde Kommune på Fyn har der været svingende billedkvalitet og forsinkelser af lyden. Især er der problemer i landområderne, hvor den økonomiske gevinst ville være størst, fordi der spares mest tid og transport.

Noget af problemet kan måske løses, når IT-leverandøren, KMD (tidligere Kommunedata), får ændret på softwaren, så den ikke kræver så gode netforbindelser, før der kan transmitteres video. Man skal kunne klare sig med en forbindelse på 0,5 megabit i sekundet.

Men der er også problemer med økonomien. Ud fra erfaringerne i de fire kommuner kan der årligt spares 60 millioner kroner på landsplan, men indkøbet af udstyr m.m. vil stå i mellem 101 og 183 millioner kroner, skriver bladet. Hvis folk kan bruge deres eget IT-udstyr og egne netforbindelser, kan der dog spares en del, viser evalueringen fra Fonden for Velfærdsteknologi, som har støttet projektet.

Minister involveres

Udfaldet af forsøget tages nu op politisk. Netop videokonsultationer er en vigtig del af satsningen på, hvor der fremover kan spares penge, samtidig med at servicen reelt bliver bedre for alle.

Dansk Folkepartis IT-ordfører Dennis Flydtkjær har stillet en stribe spørgsmål til erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF), som er øverst ansvarlige for det danske IT- og telemarked.

Dennis Flydtkjær vil høre regeringens holdning til, at bredbåndsforbindelserne er så ringe - selv i storbyområder -, at det skaber så store problemer. Han går også regeringen på klingen, hvad angår Danmarks digitale satsning.

»Mener ministeren, at det er udtryk for, at Danmark har en digital infrastruktur i verdensklasse, at KMD er nødt til at sænke kravet til minimums bredbåndshastighed fra sølle 1,5 Mbit/s downstream (ind i huset, red.) og upstream (ud ad huset, red.) til 0,5 Mbit/s, og mener ministeren, at bredbåndsudviklingen går i den rigtige retning, når båndbreddekrav til videobaseret ældreomsorg er nødt til at blive sænket for at virke?« spørger han.

Forskel på teori og virkelighed

Dennis Flydtkjær henviser til, at regeringens bredbåndskortlægning fra 2011 viser, at 96 procent af alle danske husstande og virksomheder kan få en bredbåndsforbindelse på 10 megabit i sekundet ind i huset.

»Hvordan kan det så være, at så mange forsøgspersoner, som nævnt i artiklen, ikke havde en tilstrækkelig god bredbåndsforbindelse til, at forsøget med videobaseret ældreomsorg kunne videreføres tilfredsstillende?« undrer han sig og spørger videre, om »der er sammenhæng mellem kvaliteten af de danske bredbåndsforbindelser i de teoretiske kortlægninger, og kvaliteten af forbindelserne som borgerne oplever i den virkelige verden?«