Politisk fedtspil belønnes ikke

Onsdag den 9. maj 2012, 22:30

Lars Storr-Hansen: Hvis politikerne ikke lader handling følge på ord, og har klimamålsætningerne med i samtlige relevantebeslutninger, får de store ambitioner aldrig luft under vingerne. Bygge- og anlægsbranchen tør godt, men tør politikerne?

Fem mia. kroner, så meget har skybruddet i sommeren 2011 foreløbig kostet forsikringsselskaberne. Og et godt bud er, at det tal med tiden bliver doblet op, fordi angreb af skimmelsvamp bliver dagens orden i mange af de berørte bygninger. Et regnskyl: pris ti mia. kr. Hvor mange gange har vi som samfund råd til at betale dette, for man behøver ikke at gøre sig nogen illusion om, at forsikringsselskaberne vil betale gildet selv. Der er kun dig og mig til at betale regningen. Og nok giver det midlertidig vækst i bygge- og anlægsbranchen. Men det er en tosset måde at bruge samfundets ressourcer på.

Og dette er blot ét enkelt eksempel på, hvad de ændrede vejrforhold betyder i ’menneskepenge’.

I øjeblikket er de fleste mennesker, medier og virksomheder optaget af den økonomiske krise. Hvordan kommer vi tilbage på sporet fra før krisen, hvor skal jobbene komme fra, hvad skal vi leve af? Og det er selvfølgelig også relevant. Men vi burde egentlig bekymre os meget mere om, hvordan vi håndterer den næste store, og meget større, krise - klimakrisen.

For hvis et enkelt regnskyl kan koste ti mia. kr., hvad bliver prisen så ikke, når det varmere klima gør det vanskeligt at levere drikkevand med en passende lav temperatur. Når den øgede nedbør og stigningerne i grundvandet skaber jordskred langs jernbanerne. Eller når den højere vandstand langs kysterne oversvømmer tusindvis af vejstrækninger.

Folketingets partier har lige indgået en ny aftale om den danske energipolitik frem til 2020. Energiaftalen er ambitiøs, og det er godt. Men hvis politikernes intentioner skal blive til virkelighed, kræver det to ting.

For det første skal vi i gang nu. Det må være slut med skåltalerne. Men sporene skræmmer for så vidt angår engagementet i de dele af samfundet, som politikerne har direkte indflydelse på - den offentlige sektor. Fx blev det for nogle år siden besluttet, at energiforbruget i ministerierne skulle nedbringes med ti procent fra 2006 til 2011. Ved årsskiftet var man således kun nået af vejen. På samme måde har det været i kommunerne, hvor de for flere år tilbage skulle have energimærket alle deres bygninger. Der mangler stadigvæk . Det skaber tvivl om politikernes seriøse vilje til forandring.

Men lad os nu lade tvivlen komme dem til gode, hvilket bringer mig til den anden ting.

Hvis vi skal nå i mål med de gode hensigter, kræver det, at energi- og klimahensyn inddrages i alle relevante politikker, så som i landbrugs-, transport-, skatte- og boligpolitikken, men også i den overordnede finanspolitik For hvis politikerne ikke lader handling følge på ord, og har klimamålsætningerne med i samtlige relevante beslutninger, så får de store ambitioner aldrig luft under vingerne. Og så er vi lige vidt. Det er ligesom i fodbold: fedtspil belønnes ikke.

For nylig fik vi rapporten State of the World 2012 fra forskningsinstitutionen Worldwatch. Den anslår en nærmest dommedagsagtig tone i forhold til verdens klimaproblemer. Heldigvis er der også grund til optimisme: Der er bred anerkendelse af, at vi står med et problem, og enighed om, at det skal vi gøre noget ved. Så hvorfor tale om negativ vækst og mindre velstand, som Worldwatch gør? Skal vi ikke snarere tro på, at vi vil evne at finde løsninger på de udfordringer, vi i årtier fremover vil stå med på klima- og energiområdet?

Mit budskab er helt klart. Drop flæberiet og få sat gang i den grønne omstilling af økonomien. Vi har mulighed for at skabe en ny industriel revolution, der kan sikre, at de næste generationer kan fortsætte fremskridtene i levestandard i stedet for, som dommedagsprofeterne ynder at tale for, en afskaffelse af vækst og velstand. Det er da på alle måder også et mere attraktivt budskab, hvis vi skal skabe opbakning bag den grønne omstilling hos politikerne og deres vælgere. I bygge- og anlægsbranchen er vi for længst sporet ind på, at der skal leveres nogle konkrete løsninger, der kan mindske og håndtere klimaforandringer. Det fremgår af den klima- og energipolitik, som Dansk Byggeri fremlægger i dag. Bygge- og anlægsbranchen har en meget central rolle i forhold til i hvert tilfælde tre af de store udfordringer, når det gælder håndtering af klimaforandringerne. For det første står vi over for at skulle omstille hele vores bygningsbestands energiforsyning til at være 100 pct. baseret på vedvarende energi allerede i 2035. Det er om blot 23 år, og det lader sig ikke gøre, hvis ikke byggeriet og boligejerne finder sammen om at effektivisere energiforbruget i vores bygninger. For det andet ser vi en kraftig stigning i antallet af voldsomme vejrfænomener som storme, skybryd og kraftige snefald. Det er resultatet af, at skaden på klodens klima er sket, og at kun en vedvarende indsats gennem reduktion af CO2-emission kan genoprette skaden på lang sigt. Vi skal altså klimatilpasse vores infrastruktur og bygninger, og det handler ikke kun om fremtidssikring - men i høj grad om at klare udfordringerne her og nu.

For det tredje skal byggeriet som erhvervsområde selv være med til at reducere vores CO2-udledning i forhold til produktion af byggematerialerne og i selve byggeprocessen og bygningens livscyklus.

Det er således kæmpe udfordringer, vi står over for, men det skønne er, at hvis vi håndterer det rigtigt, vil kloden fortsat være beboelig for kommende generationer, og der er rigtig gode chancer for, at Danmarks velstand vil få et solidt bidrag fra eksport af ny grøn teknologi.

Kære politikere, succes er et spørgsmål om at turde. Bygge- og anlægsbranchen tør. Tør I?

Dansk Byggeri holder torsdag årsmøde om byggeerhvervets bidrag til et CO2-neutralt Danmark