Skru ned for politiske kommentatorer

Onsdag den 28. oktober 2009, 05:00

Jakob E. Schmidt & Peter H. Thomsen: Vi vil gerne se mindre til Thomas Larsen, Peter Mogensen, Michael Kristiansen, Ask Rostrup, Ralf Pittelkow, Henrik Qvortrup, og hvad de nu ellers går og hedder. I stedet kunne man jo give mere tid til den politiske journalistik og gå kritisk i dybden med politiske forslag.

Efter folketingsvalgkampen i november 2007 rettede redaktøren for den norske avis Aftenposten et usædvanligt hårdt angreb mod det danske demokrati: »Danskernes totalt manglende begreb om habilitet gør landets medieverden til en bananrepublik, som ingen forfatter af soap-operaer ville have vovet at inddrage i en halvtåbelig TV-serie«. Kritikken gik især på, at politiske kommentatorer spillede en alt for stor rolle i valgkampen, og at ingen forholdte sig kritisk til de mange politiske eksperter.

Overraskende nok førte den hårde kritik ikke til blot den mindste grad af selvkritik blandt de danske medier. Kommentarerne flyder som skidt fra en spædekalv fra de selvudnævnte orakler og antallet af politiske kommentatorer og eksperter er vokset i antal og omfang. Et glimrende eksempel på denne tendens kan ses ved at skimme dækningen af Folketingets nylige åbning, eller ved at følge strømmen af »indsigtsfulde« analyser af, hvorfor Thomas Becker, tidligere chefforhandler i Klimaministeriet, er fratrådt sin stilling.

Fra sin position som kommentator i Berlingske Tidende, et af Danmarks ældste og mest betydningsfulde dagblade, forventer man, at Thomas Larsen leverede indsigtsfulde betragtninger om den politiske udvikling. Overskriften for hans indlæg (11/10) siger dog næsten det hele: »Politisk analyse: Løkke brugte sin serveret«. Thomas Larsens og den generelle dækning mindede mere om dækningen af en dårlig tenniskamp end om et forsøg på at formidle den politiske virkelighed til de danske vælgere. Thomas Larsen nævnte ikke substansen i statsministerens tale med et enkelt ord. Han henviste til, at talen var indholdsrig, men ønskede eller magtede åbenbart ikke selv at forholde sig til dette. I stedet kunne han konkludere følgende: »Med åbningstalen servede Løkke og ændrede spillet. Nok smashede han ikke sine modstandere ud af banen, men han gik i offensiven.« Efter man har læst hans kommentar, bliver man i tvivl, om det er sportssektionen, man sidder med.

Vi undrer os over, at Thomas Larsen og Berlingske Tidende ønsker at komme med overfladiske konklusioner i stedet for at kommentere de politiske udspil og diskussionspunkter. Måske læserne var bedre tjent med at forholde sig til udfordringerne på fremtidens arbejdsmarked, den kriminelle lavalder, ungdomsarbejdsløshed eller et at de andre elementer af statsministerens tale og oppositionens reaktioner herpå. Hvis vælgerne ikke er informerede om de politiske sager, kan de ikke forventes at tage oplyst stilling til samme. I stedet kommer debatten til at handle om personer, pressehåndtering og proces frem for politik, holdninger og indhold, hvilken ingen kan være tjent med.

Berlingske Tidende står dog langtfra alene med sin substansløse dækning. I hidtil uset grad får politiske kommentatorer som de to herrer Peter Mogensen og Michael Kristiansen tilranet sig en helt central rolle i TV2s politiske dækning. Med deres ugentlige program Mogensen og Kristiansen har de sat et nyt lavmål for kongerigets politiske journalistik. Programmet er blottet for indhold, og eneste referencepunkt er spin, taktik og strategi. Udgangspunktet for de to selvhøjtidelige værter er, at politikere udelukkende navigerer for at få flere stemmer. Ideologi er noget bras, og de store visioner er ligegyldige. Eneste reelle forskel mellem de to blokke i dansk politik er forskellen på den røde og den blå farve, der også går igen i programmet. Kort sagt har Mogensen og Kristiansen gjort sig til landets fremmeste udøvere i disciplinen »politisk infotainment«, hvilket hverken fremmer debatten eller klæder TV2 som medie.

På trods af at åbningsdebatten i Folketinget var referencepunkt for deres seneste program (16/10), fyldte indholdet i regeringens og oppositionens debat intet. Hvorfor skulle det i øvrigt også det? Som Michael Kristiansen kunne fastslå: »Alt er valgkamp!« Underforstået var det altså, at politikerne for øjeblikket vil fremlægge en masse ligegyldige forslag. Det væsentlige er, hvem der kommunikerer bedst, og hvem der pakker sin politik pænest ind. I stedet for at forholde sig til de konkrete udspil, som Lars Løkke, Helle Thorning-Schmidt og alle de andre kom med, havde man som vanligt skånet seerne for politik og indhold. Helle Thorning-­Schmidt, Lars Løkke Rasmussen og Villy Søvndal blev karakteriseret som skarpe og dynamiske, men derudover var der f.eks. ingen diskussion af oppositionens omfangsrige snak om finanskrisen eller om regeringens udspil om mindre bureaukrati i det offentlige.

Som repræsentanter for den unge generation ønsker vi én gang for alle at tage et åbent opgør med de mange eksperter og de redaktører, der giver dem en så central rolle i det danske demokrati.

Årsagen til vores irritation over de politiske kommentatorer er ikke et forsvar for den ene eller den anden fløj. Det er ikke vores indtryk, at hverken rød eller blå blok forfordeles, når det angår ris eller ros fra de mange kommentatorer. Grundlaget for vores kritik er en manglende forståelse for disses rolle i et veludviklet og moderne demokrati. Vi er dybt frustrerede over, at medierne ikke er bevidste om deres rolle som den fjerde statsmagt og i stedet forfalder til et overdrevent fokus på proces og spin.

Vi ønsker ikke en tør og gammeldags dækning af dansk politik og danske politikere. Vi er klar over, at man må tænke ud af boksen for at formidle det politiske stof, der kan virke svært tilgængeligt for mange danskere. Vi mener dog, at skrevne såvel som elektroniske medier skyder vælgerne og demokratiet i foden ved at fokusere på formen frem for indholdet. Vi vil gerne se mindre til Thomas Larsen, Peter Mogensen, Michael Kristiansen, Ask Rostrup, Ralf Pittelkow, Henrik Qvortrup, og hvad de nu ellers går og hedder. I stedet kunne man jo give mere tid til den politiske journalistik og gå kritisk i dybden med politiske forslag. Hvad taler for og imod et givent udspil? Holder politikerne det, de lover, og er der noget, de glemmer? Alt dette er ganske relevant og langt mere interessant end taktik og spin. Man tør næsten ikke tænke på, hvor mange rigtige journalister dagblade og TV-stationer kunne ansætte i stedet for de højt betalte politiske kommentatorer.

For os handler politik om holdninger og om at ville gøre noget med og for samfundet. Vi er helt klar over, at politikerne har et ansvar for at sætte vigtige spørgsmål på dagsordenen og ikke kun gå i selvsving over enkeltsager og løbe efter folkestemningen. Vi anerkender ligeledes, at spin har fyldt for meget i danske politikeres hoveder. Til gengæld forstår vi ikke, hvorfor skrevne og elektroniske medier hopper med på spinvognen. Vi ønsker, at den danske presse er sit ansvar bevidst og hæver deres niveau betragteligt. For almindelige borgere er det uvæsentligt at vide, om Mogensen og Kristiansen synes, at den ene eller andet har vundet en debat, eller om Henrik Qvortrup synes, at rød eller blå blok kom bedst ud af Folketingets åbning.

På tværs af politiske skel har DSU og VU besluttet at gå sammen om en ny hjemmeside, hvor vi vil overvåge og udstille de politiske kommentatorer, når de begiver sig ud på tynd is. Vi inviterer alle til at være med og give deres kommentarer og forslag på www.bullshitbarometer.dk. Vi mener, at det er en fælles opgave for unge såvel som gamle at sørge for, at vi får hævet overliggeren i dansk politik.