Hjerneskadede tabes i det offentlige system

Onsdag den 10. marts 2004, 22:30

Kommunerne er for dårlige til at hjælpe mennesker, der får hjerneskade efter blodprop eller hjerneblødning. Flere end 10.000 danskere rammes hvert år af apopleksi.

En hjerneblødning eller blodprop i hjernen - apopleksi - kommer altid som en bombe i et menneskes liv.

Men for mange apopleksiramte indfinder kaos sig først for alvor, når de er udskrevet fra hospitalet og skal søge hjælp fra amter og kommuner til at komme videre i livet.

»Problemet er først og fremmest, at langt de fleste kommuner mangler en koordinering af indsatsen,« siger projektleder Birgitte Tjørneberg i patientforeningen HjerneSagen.

»Det kommunale og amtskommunale system er en jungle at finde rundt i, og man skal rende fra Herodes til Pilatus for at få den nødvendige hjælp. For en person, der er lammet efter en blodprop, har svært ved at tale, har hukommelses- eller koncentrationsbesvær, er det en næsten umulig opgave. Også mange pårørende knækker halsen på det,« siger hun.

Et forstemmende billede
Birgitte Tjørneberg har analyseret samtlige henvendelser til HjerneSagens telefonrådgivning gennem en tre-årig periode. Flere end 1.000 personer har henvendt sig - mange adskillige gange.«

»Tilsammen giver det et forstemmende billede af, at i hvert fald en del apopleksiramte ikke får den hjælp og rådgivning, de har brug for,« konkluderer Birgitte Tjørneberg:

»Det går også ud over de pårørende, der ofte lever under stort pres og føler, at de i høj grad står alene med ansvaret.«

I 1999 blev der afsat i alt 55 millioner kr. fra Satspuljen til projekter, der skal forbedre indsatsen for hjerneskadede i amter og kommuner. Over tre år er der gennemført 42 projekter over hele landet.

Kommuner mangler vidden
»Formålet har først og fremmest været at få systemerne til at arbejde sammen,« siger sekretariatschef Brita Øhlenschlæger i Videnscenter for Hjerneskade, der sammen med Socialministeriet har stået for formidling og koordinering af projekterne.

»I dag ligger ansvaret vidt forskellige steder afhængig af, om vi taler sygedagpenge, pension, arbejdsmarked, genoptræning, taletræning o.s.v. Ingen tager fat på helheden,« siger hun.

»Men det er også et stort problem, at der generelt mangler viden om hjerneskader i kommunerne. Mange registrerer slet ikke apopleksi som en hjerneskade - de er kun opmærksomme på de åbenlyse hjerneskader efter f.eks. trafikulykker.«

Brita Øhlenschlæger håber, at erfaringerne fra de 42 projekter vil sprede sig til resten af landet.

»Men det er en langvarig proces, og i mellemtiden kan man frygte, at den viden, der er opnået, går tabt, når hele den kommunale struktur brydes op ved den kommende kommunalreform,« siger hun.