Privatisér kongehuset

Tirsdag den 3. maj 2011, 10:47

Lars Christian Hvidberg: Så fik vi endnu en royal dåb og et kongeligt bryllup overstået, og vi fik de sædvanlige besværgelser fra blåøjede borgerlige om, at kongehuset »holder sammen på samfundet« mens venstrefløjens bitre skolemestre vil afskaffe møget og lave Amalienborg om til en kostald. Hvad med at privatisere halløjet i stedet?

Hvorfor ikke? Kongehuset er et levn fra fortiden og det er en hån mod den almindelige fornuft at hævde, at en lille klike af bistandsklienter kan repræsentere »samfundet«. Lige under 100 millioner kroner får det danske kongehus i apanage om året, og hvis pengene er givet godt ud for Johnny Margrethe, så tænk lige én gang til på Prins Knud. Eller på Charles … Kongehuset er ren russisk roulette.

Republikaneren i mig ville gerne afskaffe vanviddet, hvis ikke det var fordi at udsigten til at få en Sarkozy eller en Obama (eller – gys – Herman van Rompuy!) er endnu værre. Og så er der jo mange mennesker, der har stor glæde af at følge kongehuset i de kulørte blade, og fred med det. Jeg gider bare ikke betale. Penge er der nok af. Opmærksomheden er enorm, og ligesom med fodbold og boksning er det intet problem at skaffe sponsorer. Kongehuset er underholdning, så lad det gå hele vejen. Carlsberg præsenterer: Kongehuset! Pengene vil vælte ind.

Eller hvad med konkurrence? Ideen om, at den royale værdighed nedarves er relativt ny og naturligvis vanvittig – fremragende mennesker tenderer mod at få middelmådige børn. Engang var kongen »først blandt ligemænd« og valgtes af adelen. Når han døde, valgte man en ny. Lad os genindføre det princip, så vi kan få nogle mere kvalificerede mennesker ind på scenen. Mon ikke Amalie fra Paradise gerne vil stille op? Og briterne kunne slippe for en sentimental miljøfanatiker som Charles og få Robbie Williams i stedet.

Har jeg ikke fattet ideen med kongehuset? At titlen er symbolsk, og man ikke kan vælge? For det første er det noget vrøvl: Knud blev vraget med Folketingets mellemkomst. Det var iskold politik. For det andet, så hør lige, hvem jeg forestiller mig som konge af Danmark: Michael Laudrup. Naturligvis. En gentleman på banen, og udenfor. En god familiefar, der har tjent sine egne penge i et hæderligt erhverv i stedet for at lege playboy og suge af statskassen. En sand første blandt ligemænd. Og så har han i øvrigt stadig en fantastisk hårpragt – den passer lige til en krone.