Nekrolog

Dansk datalogis fadder er død

Peter Naur var en pioner i tidlig dansk computer-udvikling og har navngivet datavidenskaben på dansk.

Peter Naur i 2008, da han fyldte 80.
Peter Naur i 2008, da han fyldte 80.

I det danske sprog er der næsten ingen betegnelser for computerudstyr og computerrelaterede ting, som er rigtigt danske. Ord som fastpladelager, nåleskriver og arbejdshukommelse slog bare aldrig rigtigt an, men ét samlende ord for det hele har vi dog, nemlig datalogi. Det udtryk kan vi takke Danmarks første datalogiprofessor Peter Naur for. Søndag døde han efter kort tids sygdom i en alder af 87 år.

Naur var et fyrtårn i den tidlige danske datalogi. Oprindelig var han uddannet astronom fra Københavns Universitet  i 1949, men han kunne tidligt se nytten af at bruge de nymodens computere til de tunge udregninger i astronomien. I 1950 tog han til Cambridge for at studere både astronomi og datavidenskab på King's College, og han greb chancen for at arbejde med en af verdens første programmerbare computere, EDSAC.

Fra DASK til ALGOL

Den unge Naur tilbragte umådeligt mange timer i Cambridge med at programmere EDSAC til at regne på kometers og planeters omløbsbaner, og han fortsatte til USA, hvor han foretog yderligere computer-assisteret astronomisk forskning.

Tilbage i Danmark skiftede Naur dog selv bane efter at have skrevet doktorafhandling om astronomi. Fra 1959 var han fuldt beskæftiget med datavidenskaben og arbejdede nu for Regnecentralen, der dengang var et forskningsinstitut og som året forinden havde søsat den danske førstegenerationscomputer DASK.

Naur fik en nøglerolle i udviklingen af programmeringssproget, der senere fik navnet ALGOL, Mange forskere fra forskellige lande deltog i udviklingen, men Peter Naur oprettede et tidsskrift, som forskerne kunne udveksle deres tanker i, og denne Algol Bulletin blev et samlingspunkt for alle de involverede.

I 2005 fik Peter Naur A. M. Turing Award for sin store indsats i datalogi-videnskaben. Han er den eneste dansker, der har vundet den fornemme Turingpris.

Mærkbar rivalisering

Alan Turing, der lægger navn til prisen, tog sin kandidatgrad i matematik fra King's College i Cambridge, hvor Naur senere arbejdede med computere, men de to har aldrig mødt hinanden. Tværimod var der en mærkbar rivalisering mellem computerholdet i Cambridge, som blev ledet af den legendariske Maurice Wilkes, og med Turings bestræbelser på sammen med et University of Manchester-baseret hold at skabe en programmerbar computer med støtte fra amerikanerne.

»Wilkes kom først med den programmerbare maskine,« sagde Peter Naur i 2012 til Berlingske, ikke uden en vis stolthed.

»Man hørte ikke noget om Turing, mens jeg var på Cambridge nogle år inden han døde. Jeg skal ikke kunne sige, om han ligefrem var lagt på is, men der er ingen tvivl om, at hele arbejdet med maskinerne var udsprunget af Turings ideer,« fortsatte Naur med henvisning til de matematiske modeller for hvad der overhovedet kan beregnes, den såkaldte turingmaskine.

Naur afviste dog samtidig som rent vrøvl den bedre kendte turingtest, der hævdes at kunne afsløre om en computer -  en »kunstig intellligens« -  er i stand til at kunne tænke ligesom et menneske.

I sine senere år som professor emeritus skiftede Naur bane igen og begyndte at skrive om menneskehjernen i stedet for elektronhjernen. Han var en dybt original tænker, hvilket selvfølgelig ikke altid garanterer, at man har ret, selvom det for Naurs vedkommende betød, at han altid var interessant.

Fuldstændigt offline

Selv om Naur var »first-mover« på computere - så meget på forkant, at han allerede var holdt op med at gide tænke mere på computere, før de nuværende datalogistuderende var fri af bleen -  så var han fuldstændigt offline og nægtede pure at koble sig på internettet. En telefonsvarer på en fastnettelefon var det nærmeste, Naur kom en online-tilstedesværelse, og han hverken skrev eller læste e-mails, som han mente var ødelæggende for enhver tænkning og fornuftig samtale.

Sidst Berlingske talte med Peter Naur, sendte vi derfor et håndskrevet brev til hjemmet på Begoniavej og bad ham om at telefonere. Det harmonerer dårligt med nutidens krav om breaking news og akut-kommunikation om alting -  og Naur ringede så sent, at interviewet så vidt vides aldrig nåede i bladets spalter. Men det var alligevel umagen værd, hvis man så kunne opleve en Klasse-A svada som denne:

»Turingmaskinen var sublim. Det var banebrydende og genialt tænkt. Men turingtesten er noget vås. Den menneskelige hjerne arbejder ikke i trin, som turingmaskinen gør. Synapser er plastiske og arbejder ikke i ja/nej som en regnemaskine. Argumentationen for turingtesten er meget dårlig og allegorien mellem computeren og den menneskelige hjerne er helt forfejlet. På den måde har Turing skadet forståelsen af datalogien, fordi spørgsmålet om at vi kan simulerere en menneskehjerne er meningsløst. Tænkning er ikke noget, man kan, det er noget, man gør. Heldigvis har ingen jo siden 1980erne taget neurale netværker alvorligt, men det var en verdensomspændende dårskab, og der er stadig entusiaster, der bliver ved med at vrøvle om det,« sagde Peter Naur dengang til Berlingske med en karakteristisk bramfrihed og frygtløshed, som gør ham nem at huske og svær at undvære.

Og i Danmark er Naurs minde og betydning heldigvis mejslet ind i selve det ord, vi bruger om computervidenskaben: Naur brød sig ikke om ordet computer og computervidenskab, og han foreslog i 1966 at bruge betegnelsen datalogi om den nye videnskab, som han selv blev den første danske professor i. Ordet ser ikke dansk ud. Det er ligesom for stort og klassisk - som Naur selv. Men 50 år senere bruges det stadig i Danmark og Sverige.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.