Zittauer-løgn endte i Kirks kogebog

Man skal ikke tro på alt, hvad man læser på Wikipedia - en opdigtet løgdyrkende baron er med i en ny Nikolaj Kirk-kogebog. Internetforsker understreger, at kildekritik er helt nødvendigt i dag, hvor det er umuligt at redigere og kvalitetssikre de mange millioner oplysninger online.

Nikolaj Kirk (tv) beklager, hvis en fejl har sneget sig ind i spalterne i den nye kogebog.
Nikolaj Kirk (tv) beklager, hvis en fejl har sneget sig ind i spalterne i den nye kogebog.

Vi kender alle zittauerløget. Det almindelige, runde gule løg, vi kan købe i net i supermarkederne til ingen penge, og som vi lystigt hakker og putter i alskens retter. Men hvordan har det fået sit navn?

Skal man tro på den nye store grøntsagskogebog »Grønt Grundkøkken« af Nikolaj Kirk og Mikkel Maarbjerg - der indeholder et leksikalt afsnit om forskellige grøntsagers oprindelse, karakteristika og anvendelse - kan vi »takke Baron Zittauer von Schelpsburg« for zittauerløget. Han var ifølge kogebogen en »ivrig amatørbotaniker«, og »Zittauers opfindelse var intet mindre end genial, for han skabte en type løg, der udover en øget løgsmag havde et større dyrkningspotentiale«.

Den geniale baron Zittauer von Schelpsburg figurerer imidlertid ikke andre steder i historien - ifølge Berlingskes oplysninger er den tyske baron en fiktiv person, der som en spøg blev opfundet og nedskrevet i den danske udgave af det brugergenererede opslagsværk Wikipedia for et par år siden.

»Navnet zittauerløg stammer fra Baron Zittauer von Schelpsburg (Tyskland), der som ivrig botanist (omend blot som hobby) forædlede datidens tilgængelig løgsorter ... Denne sort udmærker sig ved et højere udbytte per opdyrket hektar end andre gængse sorter,« fremgik det bl.a. af det Wikipedia-opslag om zittauerløg, der indtil i går eftermiddag var at finde på dansk Wikipedia. Derefter blev afsnittet om den fiktive, løgdyrkende baron redigeret væk.

Googler man »Baron Zittauer« kommer der da også kun to hit frem: Opslaget på Wikipedia og internetsiden for en dansk virksomhed, der bl.a. sælger frugt og grønt, og som har kopieret teksten fra Wikipedia til deres beskrivelse af zittauerløg.

En af forfatterne bag kogebogen, kokken Nikolaj Kirk, beklager, hvis der er tale om en fejl i bogen.

»Når vi laver sådan en bog, er det hverken Mikkel Maarbjerg eller mig, der skriver det hele. Vi har samarbejdet med forskellige mennesker, og der ligger sindssygt mange timers arbejde bag. Ingen af os er et omvandrende leksikon, vi har været interesserede i at samle så meget viden som muligt. Men er en oplysning forkert, må vi tage den på os. Vi gør det, så godt vi kan, og det er klart, at vi er kede af, hvis der er en fejl i bogen,« siger han.

Berlingske har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Politikens Forlag, der har udgivet kogebogen.

Opspind og usandheder

Det er langtfra første gang, at sager om opspind og usandheder på Wikipedia er dukket op. Flere kendte mennesker, både herhjemme og i udlandet, er stået frem og fortalt, hvordan de forgæves har forsøgt at få rettet løgnagtige oplysninger om dem selv på internetleksikonet. Også historier om manglende kildekritik har taget overskrifter.

I 2008 brugte en britisk sportsjournalist tydeligvis Wikipedia, da han skulle skrive om det cypriotiske fodboldhold AC Omonia. I avisen Daily Mirror skrev han bl.a., at holdets mest trofaste fans bar hatte, lavet af gamle sko, og at de blev kaldt »the zany ones« - de skøre. Oplysninger, der på ingen måde var sande, men som var blevet tilføjet i Wikipedia som drilleri af en fan fra en rivaliserende klub.

Året efter stod en universitetsstuderende fra Dublin frem offentligt og fortalte, hvordan han få timer efter, at den franske Oscar-vindende komponist Maurice Jarre var død, havde tilføjet et meget poetisk citat til Wikipedia-opslaget om komponisten. Det opfundne citat »When I die, there will be a final waltz playing in my head« (Når jeg dør, vil en sidste vals spille inde i mit hoved) gik verden rundt i nekrologer over komponisten, bl.a. i den britiske avis The Guardian.

Professor i medievidenskab Niels Ole Finnemann, der tidligere ledte Center for Internetforskning på Aarhus Universitet, forklarer, at de fleste mennesker er klar over, at nogle internetsider er mere velredigerede og pålidelige end andre. Men overordnet er grænserne for, hvad der per definition er valide og troværdige oplysninger, og hvad man ikke altid kan stole på, blevet mere udflydende med internettets udbredelse og tilgængelighed.

Lynhurtig rygtebørs

»Det svarer til, at man i gamle dage havde rygter, der blev overleveret mundtligt. Det kører nu også rundt på nettet. Tager man Wikipedia, er der indført en række tilsyn, så der er en form for kvalitetskontrol, men tilsynet sker efterfølgende, så alle kan i princippet gå ind og skrive og redigere i tingene. Den danske Wikipedia er meget mere ujævn end den engelske, og det handler i bund og grund om, at vi er en relativt lille befolkning, så der er ikke nok til at sikre kvalitet hele vejen rundt,« siger Niels Ole Finnemann.

Han peger på, at Wikipedia ikke kun risikerer at indeholde deciderede fejl, men oplysninger kan også være tilfældige og ufuldstændige. En grundregel er i hvert fald, at man ikke bør stole på Wikipedia alene.

»Selvfølgelig kan man bruge Wikipedia, men man skal efterprøve kilderne. Der skal altid findes en anden kilde, der kan underbygge og validere oplysningerne. Det er den klassiske dyd, der hedder kildekritik, og den har vi i høj grad brug for i dag, hvor ingen kan overkomme at redigere alt det, der findes på internettet,« siger Niels Ole Finnemann.

Men hvis der ikke er nogen baron Zittauer, hvor stammer zittauerløget så fra? Ja, ifølge den tyske by Zittaus officielle internetside blev en ny løgsort udviklet i 1930erne af en grøntsagsdyrker fra byen, der ligger i den tyske delstat Sachsen. Han navngav den nye sort »Gul Zittau«, og efterfølgende begyndte gartnere i og omkring Zittau at dyrke løgsorten. I dag afholdes der årligt løgmarked i byen Zittau. Hvorvidt løget skulle generere mere udbytte per opdyrket hektar end andre løgsorter, melder historien fra Zittau intet om. B

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.