Yahya Hassan påkørt under flugt: Jeg blev overfaldet med sabler og køller i aftes

Yahya Hassan skriver på Facebook, at tre mænd forsøgte at dræbe ham lørdag aften, men at han i stedet valgte at blive kørt ned.

Den 20-årige digter skriver på Facebook, at han var på vej til fest, da tre mænd med sabler og køller forsøgte at overfalde ham, da han holdt for rødt på Randersvej i Aarhus på sin motorcykel.

Her valgte han at løbe for sit liv, hvorefter han valgte at springe ud foran en forbipasserende bil, der ramte ham med 60 kilometer i timen. Herunder lå han også fastklemt, mens de tre mænd stjal hans motorcykel.

Politiet kan ikke bekræfte, om der er tale om Yahya Hassan, men bekræfter et uheld, der er sket på Randersvej.

»Vi modtager besked om et færdselsuheld 22.38 lørdag aften og kan bekræfte, at manden er blevet skadestuebehandlet,« siger vagtchefen ved Østjyllands Politi til BT.

Yahya Hassan skriver i opslaget på Facebook, at det er banden Black Army, som Yahya Hassan på daglig basis konfronterer gennem sin Facebook-profil, der står bag angrebet.

»1-0 til Black Army. Undskyld, men jeg bliver ved med at stå på benene. Mine fjender bør frygte at jeg stadig kan træffes i levende live. Jeg glæder mig til 2. halvleg,« skriver Yahya Hassan på Facebook.

Se flere billeder af den skadede Yahya Hassan herunder.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.