Weekendvejret bliver vådt og gråt

Weekenden byder på regn og blæst og temperaturer helt op til ti grader. Vintervejret må man kigge langt efter, fortæller meteorolog.

Paraplyen er en god ting at have med sig udendørs i den kommende weekend.
Paraplyen er en god ting at have med sig udendørs i den kommende weekend.

Det er en god ide at finde regntøjet frem, for den første weekend i 2014 bliver både våd og grå. Det fortæller vagthavende meteorolog Henning Gisselø fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

»Det bliver det samme grå og våde vejr, som vi har set de seneste dage. Over hele landet bliver det let blæsende, men også mildt. En gang imellem klarer det lidt op, og er vi heldige, sker det om dagen, så vi også får lidt solskin,« siger Henning Gisselø.

Bor man i den østlige del af landet, er der størst chance for at se solen i weekenden, hvor der særligt lørdag formiddag er gode muligheder for et lille afbræk fra regnen. Rigtigt vintervejr kan man dog kigge langt efter ifølge Henning Gisselø:

»Der er intet, som tyder på, at der er koldt vintervejr på vej. Temperaturerne holder sig langt det meste af tiden over frysepunktet. Nogle nætter kan temperaturen i dele af landet komme ned omkring frysepunktet, men sne kommer der i hvert fald ikke,« siger Henning Gisselø og fortsætter:

»Kigger vi en uge frem, er der intet, som tyder på sne eller vintervejr generelt, og fortsætter vejret på denne måde, ender vi med at gå direkte til foråret,« siger han.

Generelt bliver vejret det samme over hele landet, nemlig lunt, gråt og vådt. Om dagen kommer temperaturerne til at ligge på mellem fem og ti grader, og om natten vil den ligge mellem to og fem grader.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.