Vrede over besparelse på Fregatten Jylland

Direktøren for Fregatten Jylland inviterer kulturministeren på besøg, så han kan forvisse sig om, at de godt to millioner kroner som er afsat til fregatten, er for lidt.

ARKIVFOTO. Fregatten Jylland i Ebeltoft
ARKIVFOTO. Fregatten Jylland i Ebeltoft

Fregatten Jylland skal bruge mere end de 1,7 millioner kroner årligt, som forliget mellem regeringen og Enhedslisten sætter af til skibets vedligeholdelse.

Direktøren for fregatten, Benno Blæsild siger i en pressemeddelelse, at Fregatten Jylland som eneste danske kulturinstitution er udsat for massiv besparelse på næste års finanslov.

Direktøren siger, at pengene er halvdelen af de fire millioner kroner som Fregatten Jylland modtog i 2012.

- Da vi samtidig kan konstatere, at der er sket en negativ særbehandling af Fregatten Jylland i sammenligning med de øvrige kulturinstitutioner, som oprindeligt var berørt af nedskæringer på næste års finanslov, må vi udtrykke vores forundring over, at Fregatten Jylland i den grad ikke har ministerens interesse. Man kan jo kun se forliget som udtryk for, at Fregatten Jylland er mindre væsentlig for den danske kulturarv, end de øvrige berørte institutioner lyder det fra Benno Blæsild, der opfordrer ministeren til at komme på besøg på fregatten.

- Når ministeren kommer på besøg vil vi samme vise ham Fregatten, så han ved selvsyn kan konstatere, at to millioner kroner årligt, ikke er tilstrækkeligt til at på betryggende måde at sikre så stort og væsentligt et kulturarvsminde for eftertiden, siger Benno Blæsild.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.