»Vold mod kvinder er den mest udbredte forbrydelse mod menneskerettighederne«

Ligestilling og beskyttelse af kvinders og pigers rettigheder er det vigtigste, vi kan gøre for at forbedre vores verden. Det fastslår kronprinsesse Mary i et eksklusivt interview med Berlingske om sit humanitære arbejde som bl.a. protektor for FNs Befolkningsfond og Dansk Flygtningehjælp.

Fistula. Er der nogen, der ved noget om fistula, så er det kronprinsesse Mary. Og det kommer tydeligvis bag på personalet på den østafrikanske klinik, at den royale gæst fra Danmark ved så meget om en relativt upåagtet lidelse, der invaliderer millioner af kvinder – især i Afrika.

Nogle få heldige af de ofte unge piger er kommet i behandling her på den internationalt støttede sundhedsklinik i udkanten af den etiopiske hovedstad, Addis Ababa. Her får de en kirurgisk operation i underlivet, som er blevet ødelagt efter omskæring eller voldtægt, eller fordi pigerne som meget unge har været igennem komplicerede og langvarige fødsler, fortæller personalet den kongelige gæst fra Danmark.

Det var i februar 2015. Nu sidder vi her i Amalienborgs royale gemakker i et stort, højloftet mødelokale i forbindelse med kronprinsesse Marys arbejdsværelse for at tale om Kronprinsessens humanitære engagement.

Men mødet med de invaliderede piger står stadig lysende klart, og det er skæbner som disse, der giver næring til kronprinsesse Marys nu snart mangeårige kamp for kvinders rettigheder og virke som protektor for FNs Befolkningsfond (UNFPA), Dansk Flygtningehjælp og organisationen Maternity Foundation.

»Fra barnsben har jeg altid haft en stærk retfærdighedssans, og der er jo mange uretfærdigheder i verden,« lyder forklaringen, når man spørger, hvorfor Kronprinsessen har valgt at kaste sig energi over den slags tunge humanitære og udviklingspolitiske udfordringer.

»Og det er jo dybt urimeligt, at ens køn som kvinde skal betyde, at man får et dårligere liv end mænd,« fortsætter kronprinsessen, der da heller ikke tøver med at udråbe den verdensomspændende vold mod kvinder og piger som den mest udbredte menneskerettighedsforbrydelse anno 2016.

»Vold mod kvinder er i dag den måske største forbrydelse mod menneskerettighederne. Hvert andet minut dør en ung kvinde i barselssengen eller under graviditet. Hvorfor skal kvinder i dag risikere at miste liv for at give liv? Hvorfor udsættes én ud af fire gravide for vold eller seksuelle overgreb? Hvorfor tvangsgiftes der hver eneste dag 39.000 piger verden over,« spørger kronprinsesse Mary, der tydeligvis er ved at tale sig varm om et emne, hvor hun er særlig skarp – så skarp, at kronprinsessen er udpeget som medlem af et særligt FN-panel, High Level Task Force, der skal fokusere den globale kamp for kvinders rettigheder.

Hvorfor er vold mod kvinder ligefrem en af de største forbrydelser mod menneskerettighederne?

»Det kan forklares på den her måde: Vold mod kvinder sker i alle samfundslag i alle lande, og når man ser det i sin helhed – om det er et seksuelt overgreb eller en voldtægt under en konflikt eller i en flygtningelejr eller vold i hjemmet eller en pige, der bliver omskåret, så er det alt sammen vold mod kvinder og piger, og det gør det til den mest udbredte forbrydelse mod menneskerettighederne i verden,« siger Kronprinsessen, der har flere af de voldsramte kvinders vidnesbyrd stående i bogskabet bag os.

Her er blandt andre bogen »40 piskeslag« skrevet af den sudanesiske journalist Lubna al-Hussein, der i 2009 blev idømt 40 piskeslag for »anstødelig og umoralsk opførsel«, fordi hun gik med bukser. Og »En kvindes pris« af Somaly Mam, der som barn i Cambodia blev solgt som sexslave.

Men glem ikke, understreger Kronprinsessen efter en kort pause i opremsningen af argumenter for kvindernes sag: Det er ikke kun pigerne og kvinderne, der betaler prisen. Det gør samfundene, landene også.

»Der er mange beviser for, at hvis du investerer i kvinder og giver dem lige adgang til sundhedsydelser, uddannelse, erhvervslivet og politisk repræsentation, så løfter det ikke kun deres familier, men også hele lokalsamfundet og i sidste ende hele landet. Vi ved, at 90 procent af en kvindes indtægt bliver geninvesteret i børnene og i familien, hvor det til sammenligning er 30-40 procent for mænds vedkommende. Og vi ved, at hvis ti procent flere piger kommer i skole, så vil det øge landets BNP med gennemsnitlig tre procent. Så bortset fra, at det er det rigtige at gøre, så er der stærke økonomiske beviser for, hvorfor det er klogt at sørge for at styrke kvinders rettigheder i samfundet,« svarer Kronprinsessen, der understreger, at hendes engagement i kampen for kvinders rettigheder har været »en rejse«.

Artiklen fortsætter under billedet.

»Det er spændende, lærerigt og udfordrende at arbejde med disse protektioner, og min interesse er vokset i takt med, at jeg har fået større og større indsigt. Jo mere jeg har lært, desto mere nuanceret og interessant er emnet blevet, og i de mange år, hvor jeg nu har beskæftiget mig med kvinders og pigers rettigheder og ligestilling, er det blevet klart for mig, at ligestilling og beskyttelse af kvinders og pigers rettigheder er det vigtigste, vi kan gøre for at forbedre vores verden,« siger den 44-årige kronprinsesse.

Om et par måneder er Danmark vært for en af de hidtil største, internationale kvindekonferencer »Women Deliver« med hen ved 5.000 deltagere, og her kommer Kronprinsessen til at spille en hovedrolle. Hvad forventer De, at der kommer ud af konferencen?

»Jeg har deltaget i konferencen to gange tidligere, og jeg har oplevet det som en meget vigtig samling af aktører på alle niveauer – regeringer, NGOer, FN-organisationer, unge, lokale foreninger og ildsjæle. Jeg har før kaldt det et game changing forum, og konferencen kommer på et meget afgørende tidspunkt, fordi FNs nye globale udviklingsmål nu er vedtaget, og det her bliver den største konference på det her felt efter vedtagelsen. Hvordan implementerer vi den nye dagsorden, hvordan gør vi målene gældende for den pige, der er født i Afar-regionen i Etiopien? Hvordan får vi en FN-aftale til at betyde noget for piger og kvinder i mange af de lande, hvor de ikke har lige muligheder? Så det gør det ret spændende, og jeg håber selvfølgelig, at der kommer nogle konkrete tiltag og initiativer, som sikrer resultater på lokalt, regionalt og globalt niveau,« siger kronprinsesse Mary.

Og hvilke tiltag og initiativer kunne det være?

»Det kunne f.eks. være, hvordan vi finder innovative løsninger med brug af ny teknologi og skabelse af innovative partnerskaber, som f.eks. Maternity Foun- dation’s Safe Delivery App, som er udviklet med den vision at bruge mobil teknologi mhp. at sikre fødsler i landdistrikter. Eller et mere omfattende initiativ for at få udryddet omskæring af piger. At vi får samlet flere aktører på alle niveauer i at bekæmpe den stærke sociale norm, der er forbundet med omskæring. Lovgivning alene er ikke nok til at ændre, hvad der foregår i en lokal landsby. Et andet mål med konferencen kunne også være en stærkere indsats for at få udryddet børneægteskaber og tvangsægteskaber, men der er ingen tvivl om, at det er vigtigt at opretholde det momentum, der er med vedtagelsen i FN af udviklingsmål nr. 5 om ligestilling og empowerment af piger og kvinder. Det er afgørende for at få opfyldt alle de andre globale udviklingsmål. Det giver et håb for verdens kvinder og piger, og vi skal sørge for, at vi leverer,« fastslår Kronprinsessen

En ting som omskæring kan virke helt middelalderligt i den verden, vi lever i ...

»Helt klart.«

... og jeg kan se, at FN i sidste måned kom med en rapport, der taler om, at omfanget af omskæringer er større, end man troede, og at antallet vil stige, fordi de fremskridt, der sker ikke kan følge med befolkningstilvæksten. Hvorfor er det så svært at komme omskæring til livs?

»Det er et rigtigt godt spørgsmål, og hvis jeg havde hele svaret, så ville jeg sidde i en ledende FN-position eller ..., men jeg kan komme med nogle delsvar. Først vil jeg gerne sige, at omskæring er en skadelig praksis, og jeg tager stærk afstand fra den. Den er så dybt forankret i nogle kulturer, og det er en bindende social norm i de lande, hvor det praktiseres. Så selv om der er lovgivning på plads – og det er der i mange lande i dag – så vægter de sociale normer tungere, så folk vil hellere bryde loven end gå imod den sociale norm, og det er vi nødt til virkeligt at forstå for at finde en løsning.«

»Vi har set eksempler på, at man er gået for hurtigt frem med lovgivning og så videre, og så går omskæringen så at sige under jorden. Det har vi netop set i et land, hvor alderen for omskæring faldt fra 15-16 år til fire år, fordi en fireårig ikke åbner munden og ikke bliver savnet i skolen. Lovgivning er vigtig. Men lovgivning kan ikke stå alene. Man er nødt til at bryde med de sociale normer og forholde sig til alle de tabuer og myter, der er forbundet med omskæring,« siger Kronprinsessen.

Hvordan mener Kronprinsessen selv, at De gør en forskel? Betyder det noget, at det er en kronprinsesse, der er fortaler for disse sager?

»Det har jeg svært ved at sige noget om. Det må der være andre, der kan sætte ord på. Men jeg er bevidst om, at min position giver særlige muligheder. Samtidig mener jeg dog, at mine rigtigt gode og rigtigt store muligheder skyldes mit langvarige engagement. F.eks. de invitationer, jeg i dag får til at holde taler, ville jeg ikke have fået for få år siden.«

Så det handler også om faglighed – det er ikke nok at være kongelig?

»Ja, det mener jeg. Helt klart. Fagligheden skal være i orden for at blive inviteret til særlige begivenheder, tale ved konferencer, være en del af en taskforce og møde særlige mennesker eksempelvis. Ellers får du en anden type invitationer, og jeg vil ikke have det godt med at stå i spidsen for noget, medmindre jeg har en dyb og bred viden om den pågældende problemstilling,« svarer Kronprinsessen og fortsætter efter at have nippet til teen.

»På grund af min position, men også mit engagement – som folk ved er ægte, når de møder mig,« siger Kronprinsessen og griner lidt. »Så kan jeg også åbne døre både for mig selv og for andre. For jeg er meget bevidst om, at jeg nogle gange ikke kan tale om HELE sagen. Så det er vigtigt, at jeg kan have andre med, så vi i fællesskab kan komme hele vejen rundt,« påpeger hun.

Og hvad betyder det for Kronprinsessen ikke at kunne tale om alle aspekter ved en sag, når man nu som De er så fagligt engageret og vidende? Hvad betyder det at være begrænset?

»Jeg har naturligvis holdninger og synspunkter, og nogle er stærkere end andre, men jeg er meget opmærksom på, hvorhen og hvor langt jeg kan gå med at udtrykke dem,« lyder svaret fra Kronprinsessen.

»Men det er ikke altid nemt, for det er en gråzone. Jeg har fuld forståelse for de begrænsninger, der er for en kronprinsesse, men jeg vælger ikke at se dem som begrænsninger, for jeg har et stort råderum, og jeg kan udtale mig om rigtigt meget, og nogle gange kan det betyde, at man er nødt til at tænke lidt kreativt og tale om et emne fra en anden vinkel,« siger kronprinsesse Mary, der understreger, at det også er en fordel for hende, at hun skal være upartisk.

»Når vi taler om at åbne døre, så er jeg stor tilhænger af at arbejde i fællesskab og løfte sammen. Så kan jeg måske bane vejen og give ordet videre til andre, der kan tage de mere sensitive emner op. Og faktisk vil jeg sige, at jeg får særlig adgang og har særlige muligheder, netop fordi jeg er upartisk. Så nogle gang er det en fordel, og tager man et emne som respekt for kvinders og pigers rettigheder, så er der bred enighed, og det giver mig et større råderum.«

Kronprinsesse Mary besøgte i 2008 et sundhedscenter i en flygtningelejr i nærheden af byen Gulu i Uganda som protektor for Dansk Flygtningehjælp. Foto: Khan Tariq Mikkel
Kronprinsesse Mary besøgte i 2008 et sundhedscenter i en flygtningelejr i nærheden af byen Gulu i Uganda som protektor for Dansk Flygtningehjælp. Foto: Khan Tariq Mikkel

Ja, der er bred enighed, men er der også kræfter, der modarbejder?

»Ja, der er stærke kræfter i verden, der vil rulle det, vi har opnået, tilbage. Og det er enormt trist, især fordi vi ved, at alle beviser peger på, at det vil have stor betydning for os alle sammen, hvis kvinder og piger får de samme muligheder som mænd og drenge.«

Betyder det noget i den sammenhæng, at Kronprinsessen repræsenterer Danmark? Er Danmark et godt brand at have i ryggen, når man er protektor for verdens kvinder og flygtninge?

»Det er min oplevelse, at det har givet mig en god ballast, at jeg kommer fra Danmark. For Danmark ses som et foregangsland med hensyn til ligestilling og som en stærk og urokkelig fortaler for kvinders og pigers rettigheder, herunder især på SRSR,« svarer kronprinsessen med henvisning til Seksuel og Reproduktiv Sundhed og Rettigheder (SRSR). Det er FN-fagsprog for målet om, at enhver seksuel handling skal være fri for tvang og sygdom, at enhver graviditet skal være ønsket, og enhver fødsel skal være sund, og at alle – kvinder som mænd – har adgang til prævention og har ret til at bestemme over egen krop.

»Så det giver mig medvind, og på grund af Danmarks position og den brede enighed, der er om emnet herhjemme, så har jeg måske fået flere muligheder for at udtale mig om disse sager.«

Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud. Hvor meget arbejde er der med de tre protektioner?

»Der er mange interne og eksterne møder med samarbejdspartnere, protektioner o.s.v. Der er meget arbejde ved skrivebordet med forberedelser – blandt andet af rejseaktiviteter – og skrivning af taler. Og så er det vigtigt at holde sig orienteret om aktuelle emner. Af natur går jeg grundigt til værks. Jeg er blevet opdraget til altid at yde mit bedste og gøre mig umage, og det prøver jeg altid at gøre. Og så tror jeg, at min nysgerrighed er en stor drivkraft. Jeg er eksempelvis stærkt optaget af negative sociale normer, og hvordan vi kan ændre dem. Der kommer mere og mere dokumentation om – ja social norms and the theory of change – hvordan man får løsrevet sociale normer fra en kultur, og det optager mig meget, fordi det kan have stor indflydelse på mange af de emner, jeg beskæftiger mig med. Men altså en typisk arbejdsdag, den er lidt svær at beskrive. Det kommer også an på kalenderen,« siger Kronprinsessen.

Hvad tænker De som protektor for Dansk Flygtningehjælp og med den nuværende flygtningekrise, der ikke er set værre siden Anden Verdenskrig?

»Ja, det er en stor global udfordring, og det er enormt trist. De flygtninge, jeg har talt med, siger, at deres største ønske er at komme hjem igen og opbygge deres liv og deres land. Der er mange lande, der kæmper for at finde en løsning, men verden må forene sig og opføre sig som en samlet flok for at finde en holdbar løsning. Det er den største udfordring overordnet set, men set fra mit perspektiv handler det også om, hvor udsatte kvinder og piger er i en sådan humanitær krise.

For eksempel forekommer 60 procent af den samlede mødredødelighed på verdensplan i krise- områder, og kvinder og piger på flugt er ekstra sårbare, fordi de ofte rejser alene. Mange har måske mistet deres mand, andre flygter alene, mens manden bliver tilbage for at kæmpe. Kvinderne er altså meget alene i en kultur, der kræver, at en kvinde har en mandlig beskytter, og derfor er de mere udsatte for overgreb og voldtægt. Så vi er nødt til at have større fokus på deres særlige behov og, hvordan vi beskytter denne meget store og udsatte gruppe af kvinder og piger i den humanitære krise, som flygtningestrømmen er.

Artiklen fortsætter under billedet.

»Jeg kan være en stemme for nogle af de mennesker, jeg møder på mine rejser,« siger Kronprinsesse Mary.
»Jeg kan være en stemme for nogle af de mennesker, jeg møder på mine rejser,« siger Kronprinsesse Mary.

Men når man møder nogle af de her kvinder – som jeg har haft lejlighed til – så kan man ikke undgå at blive meget ydmyg og imponeret over deres vilje og styrke og deres innovative måde at tænke i overlevelse for sig selv og for børnene. Det vigtigste for disse kvinder er, hvordan hun kan skaffe sine børn et bedre liv, og det er en stærk ressource.

Det lyder måske lidt kynisk at tale om ressource i den forbindelse, men vi er nødt til at se på kvinderne på den måde. For det viser, hvad de formår at løfte, hvis de får mulighederne. Vi må ikke se på dem som svage – for det er de ikke. De er udsatte, men ikke svage, og det er slående. Styrker vi kvinderne, kommer det alle andre til gode – også når vi taler om flygtningelejre,« siger Kronprinsessen, der glæder sig over, at FNs Befolkningsfond har sat ekstra fokus på at forbedre forholdene for gravide og fødende kvinder i verdens flygtningelejre.

»Jeg mødte for næsten tre år siden to højgravide syriske kvinder i Zaatari-lejren i Jordan. De havde begge to børn i forvejen, så det var ikke første gang, de skulle føde. Men før havde de født på et fint hospital med kvalificeret fødselshjælp og en gynækolog, der fulgte hele deres graviditetsforløb og så videre. Nu stod de så dér i en flygtningelejr, og de var så taknemmelige for, at der også dér var hjælp at få, for de var bange. De vidste lige præcist, hvor galt det kan gå. For en kvinde kan livsreddende fødselshjælp være lige så vigtig som vand, mad og tag over hovedet,« fortæller kronprinsessen, der som protektor for Dansk Flygtningehjælp efterhånden har besøgt en del flygtningelejre rundt omkring i verden.

»Og mange af de skæbner, man taler med, kommer tæt på. Mange af familierne havde haft et fint hus, to biler, to indtægter, børn i skole, fritidsaktiviteter og restaurant i weekenden, og fra den ene dag til den næste skal de flygte for deres liv og befinder sig så i en flygtningelejr. Det var meget barskt, og man bliver dybt berørt, men samtidig mener jeg, at det er enormt vigtigt, at man prøver at se forbi nøden for at se mennesket. På den måde kan jeg være mere klar til at høre deres historier, og disse historier har rigtigt stor gennemslagskraft, når de bliver genfortalt i andre sammenhænge – eksempelvis fra en talerstol i FN eller på et gymnasium herhjemme. Og det er noget, jeg kan gøre. Jeg kan være en stemme for nogle af de mennesker, jeg møder på mine rejser. Deres historier rammer os og får os til at tænke over de ulige muligheder.«

Artiklen fortsætter under billedet.

Er der andre midler, som Kronprinsessen tager i brug for at komme igennem med budskabet?

»Ja, jeg tror stærkt på at arbejde i fællesskab, og derfor bruger jeg min rolle, den profil jeg har, til at samle kræfter og relevante aktører til at samarbejde om et fælles mål. Det kunne eksempelvis være vold mod kvinder. Da jeg var i Sydafrika, mødte jeg en organisation, der hedder Brothers for Life, og når man taler om vold mod kvinder, er man nødt til at se mænd som en del af løsningen og ikke bare som problemet. Hvis vi virkeligt vil bryde den voldsspiral, må vi have en helhedstilgang til det. Brothers for Life arbejder med mænd som rollemodel for andre mænd for at bryde med den norm, der siger, at det er i orden at slå dine nærmeste. De gør et fantastisk stykke arbejde og har nogen succes i Sydafrika, og herhjemme har vi Dialog mod Vold, og den organisation har mange års erfaring med, hvordan man hjælper voldelige mænd med at bryde deres adfærd. Så gennem Mary Fonden har jeg bragt organisationerne sammen for at skabe et samarbejde og en vidensdeling, hvor begge parter kan lære noget. På den måde har jeg stor gavn af det netværk, som jeg har fået bygget op gennem årene.«

De nævner selv Mary Fonden, som arbejder med at bekæmpe social isolation og forsøger at få emner, som er svære at tale om, ind i den offentlige debat. Er der noget, Mary Fonden kan gøre for at afhjælpe det, der af mange ses som et stort problem herhjemme – nemlig den manglende integration af dele af de muslimske kvinder?

»Kvinders og pigers rettigheder skal gælde for alle i Danmark. Vi skal alle have lige muligheder. Men når det er sagt, så er det desværre stadig et meget politisk område, og derfor må jeg finde den rigtige vinkel. Det er et område, hvor jeg gennem Mary Fonden allerede er engageret gennem vores projekter med krisecentre. På krisecentrene i Danmark er et stort flertal af kvinderne af anden etnisk baggrund, så vi har faktisk nogen viden fra dem. Og vi har også haft et godt samarbejde med krisecentre i Marokko og kan derfor bedre forstå den kulturelle sensitivitet, der kan være,« svarer Kronprinsessen.

»Det er nogle andre sociale normer, der er i spil, og det er der, at min viden om og interesse for sociale normer kunne komme i spil. Så ja, det er et område, jeg gerne vil have en dybere forståelse af.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.