Vinteren vender tilbage: Julesne på vej

Kulde, dagsfrost og snebyger! Tåge og efterårssjask bliver snart afløst af koldt og hvidt vintervejr, som varer helt frem til juleaften.

Der skal ligge mere end en halv centimeter sne over 90 procent af landet for at være hvid jul.
Der skal ligge mere end en halv centimeter sne over 90 procent af landet for at være hvid jul.

Hvid jul i sigte?

Hmm....det er endnu for tidligt at sige noget bombesikkert om, og en landsdækkende hvid jul, som meteorologerne definerer den, er nok temmelig tvivlsom. Så skal der nemlig ligger mere end en halv centimeter sne over 90 procent af landet.

Sikkert er det dog, at vinteren vender tilbage med kulde, frost og snebyger, og den varer ved helt frem til juleaften.

- Vores HvidJulsBarometer står på 15 procent lige nu, men det opjusterer vi nok i løbet af dagen, siger meteorolog Jens Ringgaard Christiansen fra TV2 Vejrcenter og tilføjer, at det tågede og disede efterårsagtige vejr, vi har haft de seneste dage, snart bliver skiftet ud med rigtigt vintervejr igen.

- Fredag, lørdag, søndag bliver med snebyger, men der er ikke nogle større områder, der løber op over landet - før måske selve juleaften, men her er prognoserne stadig for usikre, fortæller han.

Men optakten til julen tør han godt love bliver hvid flere steder.

- Op til jul får vi sne flere steder og frost, og det vil sige, at der er gode chancer for, at der lokalt kommer hvid jul.

I ugens løb falder temperaturerne dag for dag og kommer til at ligge under eller lige omkring frysepunktet - også i dagtimerne.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.