Vinterbader udløste storstilet redningsaktion

Et par manglende nummerplader udløste stor eftersøgning med hunde og helikopter ved Aarhus.

Det startede med, at en politipatrulje skruede nummerpladerne af en bil, der holdt ved stranden nord for Aarhus.

Og det endte med, at en større redningsaktion blev sat i gang, da man frygtede, at en ung kvinde var druknet.

Forvirret? Så har Østjyllands Politi forklaringen.

Mandag formiddag var kvinden kørt i bil til Risskov for at løbe en tur og efterfølgende lagde hun løbetøjet på en bænk for at vinterbade.

Da hun kom op af bølgerne, bemærkede hun, at hendes bil pludselig manglede nummerpladerne.

Glemte sit tøj

Dem havde en patrulje nemlig skruet af, fordi der var et økonomisk mellemværende mellem bilens ejer og myndighederne.

Kvinden ringede til politiet for at melde pladerne stjålet, og derfor glemte hun alt om at tage sit tøj med sig.

Det blev i mellemtiden fundet af forbipasserende, der frygtede, at der kunne være sket kvinden noget.

Derfor blev en redningshelikopter tilkaldt, og der blev sat flere hundepatruljer ind for at afsøge området.

- Larmen fra helikopteren fik til sidst kvinden til at huske sit tøj, og derfor henvendte hun sig til politiet for at fortælle, at hun var oppe og i god behold, fortæller talsmanden for Østjyllands Politi, Mogens Brøndum.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.