25. januar 2012, 14:41 – opdateret 25. januar 2012, 15:26

Der er langt fra enighed i erhvervslivet om de kompromisforslag, som erhvervsorganisationerne Dansk Industri og Dansk Energi efterlyser i de højspændte forhandlinger om de næste otte års energipolitik.

Vindmøllefabrikanterne mener, det er den forkerte vej at gå, når Dansk Energi vil udskyde en havvindmøllepark og justere tilskuddet til virksomhedernes grønne omstilling for at gøre regeringens energiudspil spiseligt for Venstre og Konservative.

 - Det er et uambitiøst niveau at ligge for dagen, når vi skal gøre Danmark grøn og investere i dansk teknologiudvikling og grønne danske løsninger. Det er et helt forkert forslag, siger Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien.

Handler det ikke bare om, at I er bekymret for at miste offentlige tilskud, mens Dansk Industri og Dansk Energi er bekymret for virksomhedernes omkostningsniveau?

 - Nej, det synes jeg ikke. Alle tre organisationer burde være enige om, at den grønne omstilling skal gøres så samfundsøkonomisk billigt som overhovedet muligt. Der er det altså ikke en løsning at skubbe vindenergien ud, for det er den billigste vedvarende energikilde, der er.

Hånden på hjertet, det handler vel om, at I står til at få en masse penge, og nu foreslår Dansk Industri, at I får nogle færre penge. Vi vil jo stadig være blandt de lande i verden, som giver mest til vindenergisektoren med deres kompromisforslag?

 - Jamen, vi får ikke mange penge. Vi afleverer penge i forhold til omkostningsniveauet. Forslaget betyder også, at regeringsgrundlaget ikke er opfyldt, fordi man ikke når 50 procent vind i 2020, og derfor er det den forkert vej at gå, når de vil udskyde en havvindmøllepark, siger Jan Hylleberg fra Vindmølleindustrien.

Senest har Klima- og energiminister, Martin Lidegaard barberet en milliard kroner af regeringens energiudspil, der nu vil pålægge borgere og virksomheder udgifter for 4,6 milliarder kroner i 2020.

Men de borgerlige partier står med Venstre i spidsen fast på, at forslaget skal ned på 3 milliarder kroner ligeud.

Erhvervslivet er generelt mest tilhænger af en stor samlet energiaftale, som binder alle partierne i Folketinget frem til år 2020. På den måde kender erhvervslivet udgiftsrammen i de næste mange år og behøver ikke frygte for, at der kommer en ny regering, som ændrer rammevilkårene.

Hvis det ikke lykkedes at få et bredt forlig på området, vil det være et brud med 40 års tradition for brede energiforlig.