Vi nærmer os svaret på livets gåde

I dag aner videnskaben uendelig lidt om, hvordan livet opstod på Jorden. Men i de kommende årtier kan vi meget vel få svaret på det enorme mysterium, spår livsjægeren Minik Rosing.

Professor i geologi ved Københavns Universitet Minik Rosing vurderer, at forskere inden for en tidshorisont på 100 år vil have opklaret væsentligt mere af livets mysterium, end tilfældet er i dag.
Professor i geologi ved Københavns Universitet Minik Rosing vurderer, at forskere inden for en tidshorisont på 100 år vil have opklaret væsentligt mere af livets mysterium, end tilfældet er i dag.

Det er noget underligt noget, det med livet.

For det er overalt på Jorden.

På bunden af det dybeste hav, oppe i atmosfæren, i den tørreste ørken, i bundfrosne arktiske egne, ja, selv langt nede under jordoverfladen hersker mikroorganismerne. Og næsten alle andre steder er der en ubegribelig rigdom af højerestående organismer, som gør vores planet markant anderledes end alle de øvrige himmellegemer, vi kender.

Alligevel har videnskaben reelt ingen viden om, hvordan det opstod. Eller for den sags skyld om, hvordan de allerførste organismer så ud. Ja, man er ikke engang i stand til at levere en fast og skudsikker definition­ på, hvad liv helt præcist er for noget.

Men meget peger på, at vi er på vej ind i en epoke, hvor vi vil fravriste Jorden hemmeligheden om livets gåde.

En af de største og mest indædte livsjægere er professor ved Geologisk Museum i København Minik Rosing.

Han vakte international opsigt, da han i slutningen af 1990erne fandt spor af liv i grønlandske klipper, der blev dannet for næsten 3,8 mia. år siden. Han havde dermed fundet rester af det ældste liv på Jorden: Bittesmå kemiske tegn på, at selv dengang – bare 700-800 mio. år efter vores klodes dannelse – var der bakterielignende liv, som efter alt at dømme lavede fotosyntese.

De små organismer var med andre ord temmelig avancerede, for de kunne omdanne Solens lys til kemisk energi.

Svaret er inden for rækkevidde

Siden har han fortsat sin jagt, bl.a. ved at sandsynliggøre, at livet opstod overraskende tidligt i Jordens historie, formentlig for ca. 4,4 mia. år siden, og at det har haft en dramatisk indvirkning på hele klodens geologi og kredsløb. Der findes ikke det bjerg, den sten eller det vandmolekyle, som ikke er dybt påvirket af Jordens biologi.

»Inden for en 100-årig horisont er det meget tænkeligt, at vi vil opklare en stor del af livets mysterium,« fastslår Minik Rosing.

Hvordan?

»For det første får vi mulighed for at kigge længere og længere ud i rummet. På den måde vil vi formentlig ikke bare kunne finde ud af, om der er liv andre steder, men måske også afgøre, om liv nødvendigvis behøver at se ud, som livet gør på Jorden.«

Hvilke andre muligheder har man?

»Nogle prøver at lave syntetisk liv eller udfærdige matematiske modeller, der simulerer liv. En anden og meget interessant tilgang er at prøve at finde ud af, hvordan Jorden var uden liv. Hvis vi vil forstå livets opståen, nytter det efter min mening ikke noget at se på, hvordan livet ser ud i dag. Så må vi prøve at danne os et billede af, hvordan Jorden kemisk fungerede uden livet som hovedmaskine.«

Altså på en jord, hvor der er organiske molekyler, men ikke organismer?

»Ja, for et af de helt store spørgsmål er at finde overgangen fra organisk kemi til egentligt liv.«Har du et bud på, hvor skillelinjen ligger?

»Nej, for alt, hvad vi kan genkende som liv i dag, er ekstremt komplekst i forhold til, hvordan man må forestille sig, at det aller­første liv har været.«

Kan det have været en form for bakterier?

»Det tror jeg faktisk ikke. Bakterier har f.eks. en udmærket cellemembran. Man må forestille sig, at de første organismer må have haft nogle meget mere simple barrierer mellem sig selv og omgivelserne. Mange mener, at de første organismer ligefrem har haft en form for inorganisk membran til at holde deres indre adskilt fra miljøet udenfor.«

Så det første liv har måske været mineralagtigt, men med visse organiske egenskaber?

»Ja, det er en af teorierne. Måske bestod de første membraner af mere eller mindre mineralske svovlforbindelser, som dannede nogle selvorganiserende barrierer, som kunne holde noget organisk opløsning indefra adskilt fra det anderledes miljø udenfor.«

Selvantændelsen

Er livet efter din mening opstået spontant på Jorden, eller er det sendt til os udefra i form af nedslag af meteorer eller lignende fra en planet­ med liv?

»Jeg vil gætte på, at det er opstået af sig selv på Jorden, og at det er opstået kort efter, at oceaner har etableret sig. Hvis du hælder et ocean på en jord, så får man formentlig noget liv på et eller andet tidspunkt. Vand er et meget almindeligt stof. Det er alle vegne i universet.«

Hvornår kom der vand på Jorden?

»Jeg er ret overbevist om, at der var oceaner allerede for ca. 4,4 mia. år siden, altså kort efter at magmaoceanet (Jordens oprindelige hede og lavaagtige overflade, red.) var størknet, atmosfæren kølet ned og Månen dannet. Og de første oceaner fungerede formentlig relativt normalt, bortset fra at der ikke var ilt i dem.«

I modsætning til en del andre forskere tvivler Minik Rosing på, at Jordens vand stammer fra voldsomme nedslag af isholdige kometer. Det skyldes bl.a., at vandet i kometer ikke synes at have helt de samme kemiske kendetegn som vandet i vores oceaner. I stedet hælder han til, at det meste af vandet lå latent nede i Jorden, hvorfra vandmolekyler afgassede til overfladen. Men måske vil Månen kunne levere en masse svar:

»Hvis vi finder en meteorit på Månen fra den tidlige jord, ville det være rigtig, rigtig sjovt. Vi kan ikke have noget bevaret fra den rigtig tidlige jord her. Men på Månen vil en jordmeteorit bare ligge som et stykke reserve­del. Så hvis en astronaut en dag falder over en sådan oldgammel sag på Månen, vil det kunne afsløre en masse hemmeligheder om Jordens barndom.«

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.