»Vi ligger alle på et eller andet tidspunkt i livet samfundet til byrde«

Vi ved, hvad begrebet »offentlig forsørgelse« betyder. Men måske ved vi ikke, hvad det indeholder. Vi zoomer ind på et velfærdsgode.

Både på venstre og højre fløj i dansk politik hører man, ifølge Jørgen Goul Andersen, opfattelser af, at alt for mange modtager penge fra det offentlige.
Både på venstre og højre fløj i dansk politik hører man, ifølge Jørgen Goul Andersen, opfattelser af, at alt for mange modtager penge fra det offentlige.

»Op mod en million danskere i den arbejdsdygtige alder er på offentlig forsørgelse. I 1970 var tallet godt 200.000.«

Sådan skrev Berlingske i går, og politikere og økonomer sagde, hvad de mente om den udvikling.

Har man blot et gran af sine fordomme og samfundsfarvede begrebsverden intakt, så lyder »offentlig forsørgelse« som et problem. Især når op mod én million mennesker modtager den. Og ikke mindst fordi begrebet er siamesisk tvilling med »passiv forsørgelse«, der igen ligger i ske med »doven«.

Professor i statskundskab Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet erkender, at »offentlig forsørgelse« – ifølge Danmarks Statistik – iskoldt og nøgternt betyder penge udbetalt af staten. Grunden til, at svage og begrebsforvirrede sjæle alligevel kan opfatte »offentlig forsørgelse« negativt, er, at man blander ydelserne sammen og hører det, som om vi er en million, der ikke gider løfte en finger. Uanset om vi modtager dagpenge, kontanthjælp, barselsdagpenge, efterløn, sygedagpenge eller folkepension.

Der er noget negativt over begrebet i dag, mener professoren. Dette er sket inden for de seneste 20-30 år, efter at man begyndte at tælle alle ydelserne sammen.

»Offentlig forsørgelse er et værdiladet ord, men også et forførende ord, for du blander nogle grupper, som har meget lidt med hinanden at gøre. Det forførende ligger i, at man forbinder det med passivitet. Du siger offentligt forsørgede og kommer meget let til at sige passivt forsørgede. Men en stor del af dem er ikke passive.«

Både på venstre og højre fløj i dansk politik hører man, ifølge Jørgen Goul Andersen, opfattelser af, at alt for mange modtager penge fra det offentlige.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen sagde det klart i sin nytårstale: »Færre danskere skal forsørges af det offentlige.«

Statsministeren kunne selvfølgelig ikke bruge sin taletid på irriterende detaljer om, at barselsorlov, som Jørgen Goul Andersen formulerer det, holder trivslen og fødselstallet oppe, og er en udgift de fleste går ind for. Og at mange folkepensionister, der modtager grundbeløbet, samt en del førtidspensionister, stadig arbejder.

Den omklamrende velfærdssat

Selv illustrationen til gårsdagens artikel i Berlingske viste, hvor tæt opfattelsen af »offentlig forsørgelse« ligger på holdningen om, at det er en slags luksus. Grafikken viste kurver over offentlige ydelser, lavet af Dansk Arbejdsgiverforening, båret elegant på et sølvfad.

Sådan mener den prisvindende forfatter Bent Vinn Nielsen ikke, det forholder sig. Han skriver samfundsengagerede klummer i Information og har høstet anerkendelse for sine solidariske og humoristiske beskrivelser af mennesker og miljøer i udkantsdanmark.

»Offentlig forsørgelse lyder nedladende. Men folk tænker ikke over ordet. Det er jo ikke noget grimt. Det er lige præcist et udtryk for, at vi er et civiliseret samfund. Hvor samfundet så at sige passer på og samtidig kræver, at vi yder, når vi kan. Det sidder dybt i os, at vi skal hjælpe dem, der ikke kan klare sig selv. Velfærdsstaten kan da også være omklamrende, men der er ikke mange af os der vil undvære den. Vi ligger alle på et eller andet tidspunkt i livet samfundet til byrde. Hvis man skal bruge en så uelskværdig måde at sige det på,« siger Bent Vinn Nielsen.

Danskerne har svært ved at forestille sig et liv uden forsørgersamfundet, mener Bent Vinn Nielsen. Et samfund, hvis ydelser vi har vænnet os til, men hvor betydningen, ifølge Jørgen Goul Andersen, er mere speget.

»Begrebet har ikke så meget forankret sig i folkedybet. Det er mere i den politiske verden. Her kommer politikerne fra højre til venstre til at forføre sig selv med en retorik, hvor de ofte ender med at sige, at de 800.000 på offentlig forsørgelse i virkeligheden burde være i beskæftigelse og ikke burde modtage de offentlige ydelser.«

Højst 300.000 kunne have et job

I den bedste af alle verdener er det Jørgen Goul Andersens vurdering, at langt under de ofte nævnte tal på mellem 800.000 og en million, der får penge af det offentlige, kunne have et arbejde. Han nævner et tal som 200.000. Det forstyrrer debatten, når man taler om de offentlige forsørgede på en generel måde, understreger han.

»Men uanset, hvor meget vi forbedrer sundhedsvæsenet, folks helbredstilstand og udnytter svages sidste restarbejdsevne, og selv om vi udryddede alkoholisme, narkomisbrug og alle ulykker, så ville tallet måske højst være 300.000, der kunne have et arbejde.«

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.