»Vi følger ikke med i alles privatliv«

Der skal en dommerkendelse til, hvis politiet vil gøre brug af sessionslogning til at overvåge en persons internetbrug. Det understreger justitsministeren og Rigspolitiet efter kritik af nyt lovforslag.

Sessionslogning blev først indført i Danmark som stikprøvekontrol i 2007 og blev afskaffet i 2014, fordi den i praksis viste sig mere eller mindre ubrugelig.
Sessionslogning blev først indført i Danmark som stikprøvekontrol i 2007 og blev afskaffet i 2014, fordi den i praksis viste sig mere eller mindre ubrugelig.

I en verden, hvor størstedelen af vores kommunikation foregår via internettet, er det håbløst, at politiet ikke har adgang til at tjekke, hvem kriminelle skriver beskeder til eller taler i telefon med.

Sådan lyder det fra Svend Larsen, politi­direktør i Rigspolitiet, som bifalder Justitsministeriets forslag om at genindføre logning af danskernes færden på internettet, den såkaldte sessionslogning, i en udvidet version.

»Det er et konkret efterforskningsproblem, at vi ikke har de her muligheder for overvågning. Den tekniske måde, det var lavet på sidste gang, var ikke understøttet til at hjælpe os i vores arbejde. Det vil det i højere grad være nu,« siger han med henvisning til, at Justitsministeriet lægger op til en mere vidtgående indsamling af informationer om danskernes brug af internettet.

Sessionslogning blev først indført i Danmark som stikprøvekontrol i 2007 og blev afskaffet i 2014, fordi den i praksis viste sig mere eller mindre ubrugelig.

Ikke desto mindre peger politidirektøren på en sag fra 2012 som et eksempel på, hvordan ordensmagten kan bruge danskernes digitale fodspor i efterforskningen.

Dengang mistænkte politiet en mand for at stå bag et spektakulært dobbeltdrab på et ægtepar i Tusindårsskoven i Odense. Her brugte politiet blandt andet registreringer af den mistænktes mobiltelefon til at bevise, at han ikke var skyldig i drabene. Og det er ifølge Svend Larsen udelukkende i efterforskningen af politisager, hvor materialet fra overvågningen af danskere er relevant.

»Politiet sidder ikke og følger med i alle danskernes privatliv. Vi forpligter andre til at gemme oplysninger, så vi kan få dem ved en dommerkendelse,« siger han.

I mange år har politiet brugt information fra telemaster til at kortlægge mønstre for potentielle gerningsmænds færden.

Men SMSen er ved at blive overhalet af beskeder via internettet, ligesom telefonsamtaler i stigende grad kører over eksempelvis Skype. Det betyder, at signalet fra borgernes mobiltelefoner flytter sig fra telenettet. Derfor vil politiet gerne have lov til også at registrere informationer om samtlige danskeres brug af internettet, hver eneste gang de logger på.

Begrænset effekt

Det står i modsætning til den tidligere logning, som kun registrerede en 500. del af den samlede trafik og dermed ikke virkede efter hensigten.

En redegørelse fra Justitsministeriet fra 2013 viste, at de registrerede oplysninger kun var blevet anvendt i tre sager om henholdsvis databedrageri, røveri og indbrud i netbank.

Til sammenligning var omfanget af indsamlede oplysninger enormt. Ifølge Jakob Willer, direktør i Teleindustrien, indsamlede man i 2014 3.500 milliarder datasæt, hvilket svarer til, at hver eneste dansker blev registreret en gang hvert minut.

Men til trods for visionerne om en mere omfattende logning, er IT-sikkerhedsekspert Christian Panton fra Bitbureauet ikke overbevist.

»Justitsministeriet og politiet har åbenbart ikke lært, at man ikke skal gå tilbage til en fuser,« siger han.

Omfattende registrering

Registreringerne består af såkaldt metadata. Det betyder, at politiet ikke kan opsnappe indholdet af kommunikation mellem to kriminelle. De kan udelukkende se, at de kriminelle har været i kontakt med hinanden.

Ifølge Christian Panton er det medvirkende til, at overvågningen ikke nødvendigvis er brugbar for politiets arbejde.

»Man kan have begrundet mistanke om, at jeg har chattet med en person på Facebook fra min mobil. Men det kan ikke bevises, fordi man blot vil kunne se, at jeg har været på Facebook, ikke hvad jeg har brugt det til, eller hvem jeg har skrevet med,« siger han.

Metadata kan dog til gengæld bruges til at tegne præcise profiler af afsenderen. Det forklarer Jesper Lund, formand for IT-Politisk Forening.

»Hvis du ofte besøger bestemte hjemmesider, kan det ret nemt kobles sammen, så det kan afsløre dine politiske præferencer, religion eller sundhedstilstand. At den kortlægning overhovedet eksisterer, er meget indgribende i dit privatliv,« siger han, og netop retten til privatliv har sparket en politisk debat i gang om den omdiskuterede sessionslogning.

Mens både Radikale Venstre, Enhedslisten og Liberal Alliance er stærkt imod forslaget, mener Dansk Folkepartis Peter Kofod Poulsen ikke, at det kan gå for langsomt med at indføre registreringen.

Justitsminister Søren Pind mener, at kritikken om, at hans forslag krænker privatlivets fred, er skudt helt ved siden af.

»Jeg kommer aldrig til at foreslå, at staten skal råde over folks internetdata. Enhver, der skriver det, taler mod bedre vidende. Og skal myndighederne have adgang til logning, sker det kun mod dommerkendelse. Ingen grund til paranoia,« skriver ministeren på Twitter.

Nemt at omgå

Heller ikke de kriminelle har grund til at være paranoide, hvis den gennemgribende logning bliver til virkelighed.

Med relativt simple tekniske værktøjer er det nemlig muligt at omgå registreringen, forklarer Jesper Lund.

»Alene med en VPN-forbindelse er det muligt at gå fri af registreringen. Og i dag bruges kommunikationstjenester, der slet ikke gemmer afsenderdata. Det virker endnu en gang, som om politiet er ti år bagud med udviklingen,« siger han.

Hos Rigspolitiet erkender man, at eksempelvis kryptering gør politiets arbejde meget vanskeligt.

»Men hvis vi har sessionslogning, bliver det markant nemmere at efterforske, end hvis vi ikke havde det,« siger Svend Larsen.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.