6. juni 2011, 06:00

Vi falder, snubler og skvatter som aldrig før. Det ved sygeplejerske Jette Madsen alt om. Det er en del af hendes spidskompetence efter 17 år på skadestuen på Frederiksberg Hospital. Ja, vejene har været glatte de sidste vintre, men det er ikke kun derfor, folk tropper op på skadestuen med knubs efter fald, mener Jette Madsen. Hun sætter sig ned efter at have rykket en patients håndled på plads:

»Det er også, fordi folk ofte ikke tager den med ro og ser, om det går over. Når man står her på skadestuen, kan man godt få den opfattelse, at folk er pylrede, men det kan selvfølgelig også være fordi, folk er bange for at overse noget. Måske er de bange for, at det bliver værre,« siger den 50-årige sygeplejerske.

Pylret eller ej – nye tal for Ulykkesregisteret viser, at den usædvanligt lange og kolde vinter i 2010 satte sig dybe spor i sneen på landets skadestuer. Ikke færre end 2.470 over 65 år brækkede arme, ben og andet. Året før var det kun 530. 3.610 kom til skade på kælk mod 1.470 året før. 20.400 faldt på glatte veje og fortove – næsten en femdobling i forhold til året før.

»Det er jo ikke hvert år, vi har en så lang og kold vinter, og vi er ikke vant til at færdes, hvor der er glat. Det er særligt alvorligt for ældre, som i kraft af deres skrøbelige fysik rammes hårdere, hvis de falder,« siger Hanne Møller, informationsmedarbejder på Statens Institut for Folkesundhed (SFI), som står for Ulykkesregisteret.

Færre trafikulykker

Mens antallet af skader som følge af sne og is steg, så faldt antallet af trafikulykker 2010. Det forklares med, at bilisterne almindeligvis kører mere forsigtigt, når de kan se, at der er sne og is på vejene. SFI har ikke undersøgt, hvorfor det samme ikke gør sig gældende for cyklister og gående.

»Vi kan se, at fald på cykel også skyldes, at det pludselig bliver glat, uden at cyklisten opdager det. Mit bud er, at det samme gør sig gældende for gående. Det svært at gøre noget, når det pludselig er glat,« siger Hanne Møller.

I Jette Madsens travle hverdag er menneskers cykeluheld og fald i sne og kulde blot en del af de daglige arbejdsopgaver. Vinteren kan være så hård, den vil. Året rundt døgnet rundt tager 70-80 patienter et nummer i det lyse vente­værelse og forventer kompetent behandling af alt fra sår, sportsskader, kateter­problemer, feber, hjertestop, hudafskrabninger, små brændsår, astma. Og trykken for brystet. Det sidste handler ikke om hjerte­problemer, hvis man skulle tro det.

»Siden jeg startede her på skadestuen, er antallet af patienter med trykken for brystet steget enormt. Meget ofte handler det ikke om noget med hjertet, men om myoser eller stress. Det er unge mennesker og forretningsfolk på 30-40 år, der lever et hårdt liv, og jeg tænker, at vi lever meget mere stresset i dag.«

Travlhed på landets skadestuer

Ulykkesregisterets tal for 2010 viser, at læger og sygeplejersker på landets skadestuer, ligesom Jette Madsen, har haft travlt med mange forskellige ulykker. Antallet af børn, der blev behandlet sidste år, fordi de havde slugt eller var kommet til skade med små batterier, steg fra 210 til 270. Trampolinulykker faldt fra 7.400 til 6.600. Og ulykker i naturen steg til 22.700. Hvorfor ved man ikke. Men ifølge Hanne Møller fra SFI er antallet af den slags ulykker steget de sidste fire år. En forklaring kan være, at folk er blevet mere aktive med mountainbikes eller noget andet, mener Hanne Møller.

Tendenser i samfundet og pressens dagsorden påvirker ikke overraskende både statistikkerne og Jette Madsens hverdag. Da en dreng for nogle år siden døde af at have slugt et batteri, oplevede Jette Madsen og hendes kolleger et boom i antallet af mødre, der troede, deres børn havde slugt et batteri.

»Børnene blev røntgenfotograferet på kryds og tværs, men vi fandt ingen batterier i maven på dem,« fortæller hun.

»Der er noget i tiden, der gør, at det pludselig er en bestemt ting, folk er bange for. Dengang Mimi Jakobsen havde fået borreliose, kom alle og troede, de var blevet bidt af en skovflåt, bare de havde en lille rød prik på kroppen. Det har stadig sin virkning,« siger Jette Madsen.

Vi kommer i øvrigt for ofte på skadestuen, mener sygeplejersken. Hun forstår ikke, at folk venter i timer på at få en sygeplejerske til at tage stilling til bistik og hudafskrabninger.

»Jeg tænker da ofte: Kunne de ikke lige have spurgt en mor eller en nabo, der måske har set det før? Man kan godt undre sig over, hvordan man kan været blevet 30 år og aldrig have set et bistik eller hørt om, hvad man gør ved det. Den familievisdom, man før i tiden gav videre til de næste generationer, er måske gået tabt.«

Årligt kommer 560.000 på skadestuerne. 74.000 efter arbejdsulykker, 80.000 på grund af akutte idrætsskader, 44.000 efter trafikulykker og 362.000 på grund af hjemme/fritidsulykker.