Vi betaler millioner for lægehjælp

Det er en myte, at lægehjælp er gratis. De praktiserende læger tjener op mod en halv mia. kr. om året på gebyrer for vaccinationer, kørekortundersøgelser og en række attester.

En kommende tur til Nepal kræver et større antal vaccinationer. Her er Susanne Engstrøm fra Danske Lægers Vaccinations Services klinik på Frederiksberg i gang med at vaccinere Harald Skogøy på 11 år. I baggrunden er det hans bror, Valdemar på 13. Foto: Michael Bothager
En kommende tur til Nepal kræver et større antal vaccinationer. Her er Susanne Engstrøm fra Danske Lægers Vaccinations Services klinik på Frederiksberg i gang med at vaccinere Harald Skogøy på 11 år. I baggrunden er det hans bror, Valdemar på 13. Foto: Michael Bothager

Hos én læge koster det 425 kroner. Hos en anden læge er taksten det dobbelte for at få foretaget en undersøgelse til den kørekort­attest, som skal klarlægge, om man er frisk og rask nok til at kaste sig ud i trafikken.I ét lægehus må en kommende adoptivmor betale 500 kroner for en adoptionsattest, mens adoptivfaren, som har en anden læge, må bøde 2.250 kroner for en tilsvarende test.

I et lægehus i København tager man 300 kroner for rådgivning om behovet for vaccinationer forud for en rejse til f.eks. Afrika. I et lægehus i Allerød er den rådgivning gratis.

Selve vaccinationen, som skal forebygge, at man vender hjem og belaster både sig selv og det danske sundhedsvæsen med f.eks. gul feber, koster ét sted 125 kroner, mens et andet lægehus tager 205 kroner.

Andre vaccinationer, som skal beskytte ens børn mod f.eks. hepatitis A, koster mellem 300 og 400 kroner.

Eksemplerne fremgår af hjemmesiderne hos en række lægehuse og viser, at det vrimler med gebyrer hos de praktiserende læger. Trods alle politiske besværgelser om, at det er gratis at få lægehjælp i Danmark, betaler borgere og andre store beløb af egne lommer og kasser for lægernes assistance på en lang række områder – fra vaccinationer over kørekortundersøgelser til helbredsattester til brug for A-kasser, jobcentre, job på boreplatforme og fritagelse fra at gå til eksamen. Også virksomheder, kommuner og forsikringsselskaber må betale for lægehjælp

En kortlægning, som Berlingske har foretaget, viser, at lægernes indtægter på gebyrer løber op i nærheden af en halv mia. kr. om året – og at der på flere ydelser er store forskelle på priserne fra læge til læge. Det får nu såvel patienter som politikere til at reagere.

»Vi har ikke noget imod gebyrer. Men der, hvor det handler om ydelser, hvor det kan have sundhedsmæssige konsekvenser for folk, hvis de ikke får dem, er det problematisk, at der er betaling. Det kan blive dyrt både for samfundet og den enkelte,« siger direktør i Danske Patienter Morten Freil.

Skepsis i regionerne

Politikere i regionerne begynder også at have fokus på gebyrerne, ikke mindst i de situationer hvor priserne varierer, og hvor borgerne kun kan få ydelsen hos deres egen læge. Det gælder f.eks., når borgere over 70 år skal have en konsultation og en attest i forbindelse med fornyelse af kørekort.

Her viser en ny undersøgelse fra FDM, der har ringet rundt til 40 praktiserende læger, at prisen for et obligatorisk lægetjek i forbindelse med fornyelse af kørekortet svinger fra 200 kr. hos en praktiserende læge på Sejerø til 600 kr. hos læger i bl.a. Sønderborg og Skagen.

»Det er forkert, at man på den ene side tvangsbinder borgeren til at hente sin attest et bestemt sted, og at man så risikerer, at lægen tager dobbelt så meget for det som nabolægen. Det er ikke en tilfredsstillende situation for borgerne. Det burde kunne håndteres på en bedre måde,« siger formanden for regionsrådet i Region Sjælland, Jens Stenbæk (V).

I Region Hovedstaden ønsker de Radikales medlem af forretningsudvalget Charlotte Fischer en øget åbenhed og gennemsigtighed i forhold til gebyrerne, så alle læger f.eks. som et minimum offentliggør deres priser, så patienterne har mulighed for at sammenligne dem.

»Der er klart incitamenter til at tage for høje priser, så der kunne godt være brug for konkurrenceudsættelse på dette område. Under alle omstændigheder er der grund til at være meget opmærksomme på, hvad der foregår omkring gebyrerne hos de praktiserende læger,« siger Charlotte Fischer.

Skepsissen går også på, hvorfor nogle ydelser finansieres med gebyrer, mens andre er gratis, og at det dermed virker lidt tilfældigt, hvornår der er brugerbetaling, og hvornår der ikke er det.

Når folk undersøges i forbindelse med kørekort eller en politiaspirant-test, er formålet at spotte sygdomme og handicap. Vaccinationer mod skoldkopper, influenza, hvis man er under 65 år, eller HPV-vaccination mod kræft til drenge, som der også tages gebyr for, har til formål at forebygge sygdomme.

Hvor adskiller de sig fra gratis ydelser som f.eks. vaccinationer til pensionister og såkaldte forebyggelseskonsultationer, som har lignende formål? lyder spørgsmålet.

145.000 kr. pr. læge

Hverken regionerne eller lægerne selv har præcise oplysninger om omfanget af gebyrer og indtægter fra attest-arbejdet, som ikke er reguleret i aftalerne med den offentlige sygesikring om takster for konsultationer, sygebesøg etc. I den seneste omkostningsundersøgelse fra de praktiserende lægers organisation, PLO, fremgår dog, at hver enkelt læge ud over indtægterne fra sygesikringen har »øvrige« indtægter på 145.000 kr. om året, som svarer til ca. seks procent af den samlede indtægt for en læge på godt to mio. kr.

Både sundhedsøkonomer og de praktiserende læger vurderer, at langt den overvejende del af denne indtægt stammer netop fra gebyrerne og attesterne, og dermed kan den samlede indtjening hos landets 3.600 praktiserende læger på den konto opgøres til op imod en halv mia. kr.

Blandt de praktiserende læger opfattes arbejdet med attesterne og vaccinationerne som en naturlig og nødvendig del af deres job. Ifølge formanden for attestudvalget i Lægeforeningen, praktiserende læge Jette Dam-Hansen, er der langtfra tale om noget guldrandet arbejde.

»Det er ikke det, vi lever af, og mange læger ville formentlig gerne være fri for det,« siger hun.

Hun mener også, at der faktisk er en logisk og klar skillelinje mellem de ydelser, der er gratis, og de ydelser som udløser et gebyr. I forhold til attesterne handler det om at klarlægge og dokumentere, hvad en person fejler og har fejlet – og altså ikke om at udføre sygdomsdiagnostik og -behandling.

»Jeg mener ikke, at man kan sige, at den halve milliard er brugerbetaling på sundhed. Der kan være gråzoner, måske især omkring vaccinationer, som har et forebyggende sigte. Men ellers er det penge, hvor forskellige myndigheder, virksomheder og private betaler for, at lægerne bruger tid på at klarlægge folks helbredstilstand og står inde for, at man kan stole på oplysningerne,« siger Jette Dam-Hansen, der også er næstformand i Lægeforeningen.

Hun er også med på at imødekomme kravet om åbenhed, som mange lægehuse allerede udviser ved at offentliggøre priserne på deres ydelser. Lægeforeningen har desuden selv foreslået faste priser på en kørekort­attest, men det trækker ud med en reaktion fra Justitsministeriet, som i givet fald skal gennemføre det.

20.000 kr. for vaccinationer

Hos Danske Lægers Vaccinations Services klinik på Frederiksberg har Kirsten Isak og hendes tre sønner taget fat på første runde af et større vaccinationsprogram forud for en rejse til Nepal. Den tur kræver vaccinationer mod bl.a. leverbetændelse, tyfus, japansk hjernebetændelse og rabies, som skal gennemføres ad flere omgange.

Den samlede regning løber op i nærheden af 20.000 kroner. Det svarer næsten til udgifterne til flybilletterne, men så indgår der også en HPV-vaccination af den ældste søn samt en TBE-vaccination mod skovflåter, fordi drengene senere skal til Sverige og Bornholm.

»Det er fair nok, at vi skal betale for vaccinationer i tilknytning til rejsen til Nepal. Man kan jo vælge rejsemål, hvor det ikke er nødvendigt med vacciner, hvis man ikke er villig til at betale. Til gengæld er jeg træt af at skulle bruge 1.500 kroner på en HPV-vaccination til drenge, som bidrager til at forhindre sygdom her i Danmark. Hvis drengene skal på lejrskole på Bornholm, er det også urimeligt, at man skal betale for en TBE-vaccination,« siger Kirsten Isak.

Når hun har valgt vaccinationsfirmaet frem for sin egen læge, er det en afvejning af pris, kvalitet og fleksibilitet, hvor det f.eks. er muligt at få vaccinationerne om aftenen og på tidspunkter, som passer bedst ind i familiens øvrige program.

Firmaet blev etableret for 16 år siden, da nogle læger gik sammen med Ældre Sagen for at skabe et billigere alternativ til de praktiserende læger med hensyn til influenzavaccination.

Siden har firmaet åbnet 33 klinikker, hvor alle kan købe bl.a. rejse- og HPV-vaccinationer. Man har også lagt billet ind på at få lov til at udføre undersøgelser til kørekortattester, som de praktiserende læger i realiteten har monopol på i dag.

»Vi vil formodentlig også her kunne levere samme ydelse til en lavere pris for forbrugerne,« siger direktør Karsten Østergaard.

Politisk opgør

Oplysningerne om de mange gebyrer hos de praktiserende læger vækker også opsigt på Christiansborg, hvor især Socialdemokraterne og Venstre er på kollisionskurs om brugerbetaling i sundhedsvæsenet. Venstre har bebudet, at man bør overveje at indføre et gebyr i omegnen af 130 kroner på en almindelig konsultation hos sin praktiserende læge. Det har allerede udløst hårde angreb fra Socialdemokraterne og SF, der mener, at betalingen vil »underminere« adgangen til sundhed for udsatte danskere.

Venstre mener, at gebyrerne hos lægerne aktualiserer behovet for at få nedsat en ekspertgruppe til at granske brugerbetalingen på sundhedsområdet og komme med forslag til forbedringer.

»Det hér illustrerer jo, at det er til grin at tale om, at man ikke skal have Dankortet op af lommen, når man går til læge. Der er masser af brugerbetaling, men det er indrettet på en ulogisk, socialt skæv og tilfældig måde. Derfor bør vi se nærmere på dette område,« siger Venstres sundhedsordfører, Sophie Løhde.

Socialdemokraternes sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, mener, at det giver »fin mening«, at der er gebyrer på attester og vaccinationer – så længe »kerneydelsen« i forhold til at få stillet diagnoser og udskrevet medicin er gratis. Han medgiver dog også, at der kan være gebyrer, der ikke er rimelige »målt op mod andre ting«.

»Derfor skal man hele tiden spørge sig selv, hvornår tiden er inde til at viske tavlen ren og starte på en frisk. Men om det er dér, vi er nu i forhold til de praktiserende læger, har vi endnu ikke truffet beslutning om i partiet,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.