Vestager: Danmark står i en usikker situation

Det er helt åbent, hvilket tilknytning, Danmark kan få til Europol efter nejet, siger EU-kommissær Margrethe Vestager.

Ifølge Margrethe Vestager står Danmark i »en meget usikker situation« med hensyn til det europæiske politisamarbejde efter det vælgernes nej til tilvalgsvalgsordningen. »Og det er »for real«. Det er åbent, hvad der kommer til at ske,« siger den danske kommissær.
Ifølge Margrethe Vestager står Danmark i »en meget usikker situation« med hensyn til det europæiske politisamarbejde efter det vælgernes nej til tilvalgsvalgsordningen. »Og det er »for real«. Det er åbent, hvad der kommer til at ske,« siger den danske kommissær.

Den danske EU-kommissær Margrethe Vestager bekræfter, at Danmark med nejet 3. december til en ændring af retsforbeholdet står i en meget vanskelig situaion i forhold til fortsat at kunne deltage i det vigtige europæiske politisamarbejde. Det sagde hun på et pressemøde i København fredag.

»Det er åbenlyst, at der er en meget usikker situation for Danmark nu, fordi det ikke på kort sigt kan afklares, hvad Danmarks rolle bliver i det europæiske politisamarbejde. Og det er »for real«. Det er åbent, hvad der kommer til at ske,« sagde Margrethe Vestager

Statsminister Lars Løkke Rasmussen havde for en uge siden møde med kommissionsformand Jean-Claude Juncker og EU-præsident Donald Tusk. Efter mødet sagde Løkke Rasmussen, at Danmark ikke længere kan være med i Europol på de samme vilkår som hidtil, og at den parallelaftale er usikker. I EU undrer man sig over, at Danmark efter nej’et til Europol nu kommer og vil være med i det fælles politisamarbejdet alligevel.

Om fortolkningen af danskernes nej, siger Vestager:

»Så vidt jeg ved, stemte man, om Danmark ville have tilvalgsprotekollen, og den mest ligefremme måde at fortolke det på, er at afstemningens resultat  var et nej til netop det. Men jeg tror set fra distancen  at der var mange forskellige grunde til, at man stemte nej.«

Margrethe Vestager ønsker ikke at forholde sig til den krise, der er opstået mellem Danmark og Sverige, efter at et stort flertal i den svenske rigsdag i denne uge besluttede at indføre en omfattende ID-kontrol ved grænsen mellem Danmark og Sverige fra 4. januar. Men EU-Kommissionen ser med meget stor alvor på de forhindringer, som flere lande for tiden stiller op mod den frie bevægelighed. EU har brugt mange millioner på blandt andet at få Øresundsregionen til at fungere som et vækstcenter. Nu bliver rejsetiden tredoblet med tog over Øresund.

»Det har jo været en klar prioritet i mange år, at grænseregioner blev integreret. Vi synes, at det er meget afgørende  for at beskytte den fri bevægelighed. Og vi tror, at folk vil være rigtíg irriterede over det, hvis grænsekontrol giver lange ventetider. Derfor fokuserer vi så meget på at få de eksterne grænser til at fungere;« siger Margrethe Vestager.

EUs stats- og regeringschefer vedtog på et topmøde torsdag at speede processen op med at etablere en langt mere effektiv grænsekontrol ved EUs ydre grænser. Både når det gælder fordeling af asylansøgere, oprettelse af registreringscentre og tilbagesendelse af migranter, mangler meget at blive implementeret.

»Den venlige version er, at det går meget langsomt. Og det er der et stort fokus på,« siger Vestager.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.