Velhavende og veluddannet - og snyder

Det er de rige og selvstændige, der snyder mest i skat og får lavet mest sort arbejde. Men mange andre ville sandsynligvis gøre det samme, hvis de havde muligheden.

En højtuddannet, midaldrende mand der er selvstændig eller topleder i det private og har familie og børn. Sådan lyder karakteristikken af den største skatteyder i det danske velfærdssamfund.

Mindre kendt er det, at det samtidig er karakteristikken af den største skattesnyder.

»Dem, der har størst mulighed for at snyde i skat, er folk, der har ekstra indkomster eller er selvstændige, og derfor selv skal rapportere dele af deres indkomst til SKAT. Og de har typisk høje uddannelser. Derfor ser vi også den største andel skattesnyd i de grupper,« siger Claus Thulstrup Kreiner, der er professor på Københavns Universitet og en af de økonomiske vismænd.

Ifølge en større stikprøveundersøgelse af danskernes selvangivelser, som han har været med til at udarbejde, tegner topledere og selvstændige sig for stor set hele andelen af de fem milliarder kroner, som danskerne snyder for i almindelig skat om året.

Også når det gælder sort arbejde den hyppigste form for skattesnyd, der ifølge Det Økonomiske Råd beløber sig til hele 29 milliarder om året sluger de velbjergede en stor del af kagen, viser Rockwool Fondens spørgeskemaundersøgelse på området.

»Mens det er de yngre og lavere uddannede, der udfører sort arbejde, er det de 30-50-årige i faste parforhold og med børn, der køber mest. Og der ser ud til at være en klar sammenhæng, så jo større indkomst en gruppe har, des større andel køber sort,« siger Camilla Hvidtfeldt, der er en af forskerne bag projektet.

Mens lovgiverne tidligere har fokuseret mest på sælgersiden, er der de seneste år kommet flere initiativer, der retter sig mod køberne, og det er med god grund, siger Claus Thulstrup Kreiner.

»Man skal være varsom med blot at pege fingre ad dem, der udøver arbejdet, for det er faktisk køberne, der typisk får den største økonomiske gevinst af aftalerne,« siger han.

Vi snyder når vi har muligheden

Det er nu ikke nødvendigvis fordi, veluddannede danskere med høje indkomster har lavere moral end gennemsnittet, fastslår professor i økonomi på London School of Economics, Henrik Jakobsen Kleven.

Forklaringen er snarere, at helt almindelige ansatte stort set ingen muligheder har for at snyde i skat, da alle oplysninger kommer direkte fra arbejdsgiveren.

Selvstændige og topledere, står derimod selv for at skulle oplyse myndighederne om dele af deres indkomst og har derfor en reel chance for bevidst eller ved en fejl at underrapportere omfanget.

»Der er i virkeligheden langt mindre forskel i folks basale moral, end vi før har troet. Hvor meget forskellige befolkningsgrupper snyder, handler tilsyneladende mere om hvor nemt, det er for dem at snyde. Dem, der kan, gør det,« siger Henrik Jakobsen Kleven.

Forståeligt at vi fifler

Og den form for »avanceret moral« gælder mange steder i tilværelsen, påpeger Torben Bechmann Jensen, der er lektor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet.

»Vi gør det, der er muligt for os. Hvis vi kan slippe af sted med at cykle uden cykelhjelm, så gør vi det, og hvis vi kan snyde i skat, så gør vi det,« siger han.

Ifølge lektoren er der lige så mange moralske standarder og begrundelser for at snyde, som der er samfundsgrupper og folk. Hver har sin forklaring, der begrunder og berettiger netop hans eller hendes særlige grund til at fifle. For eksempel kan en selvstændig erhvervsdrivende synes, at det legitimerer hans eller hendes småsnyderi, hvis det sker for at holde virksomheden i gang.

»Vi lever i et samfund, der opfordrer folk til to ting. Det første er, at du skal gøre det, du gerne vil. Det andet er, at du skal klare dig selv økonomisk. Men det kan være svært, og så vil det være nærliggende at snyde lidt eller være lidt kreativ med sine regnskaber, sådan at man kan komme i gang. Det er jo helt forståe-ligt,« siger Torben Bechmann.

Vi er ikke i samme båd

Skal man tro Rockwool Fondens seneste undersøgelse er danskernes holdning til lov- og moralbrud faktisk også blevet mere lempelig fra 2000 til 2010. På ét område, er holdningen dog blevet hårdere: Skattesnyd er mindre accepteret end tidligere, mener et flertal af danskerne.

»Én udlægning af det er selvfølgelig, at krisen får os til at rykke sammen som samfund i solidaritet og dermed tage afstand fra snyd med pengene i fælleskassen,« siger Torben Bechmann Jensen.

»Det, som taler imod, er, at det kan være svært for mange danskere at se, at vi alle er i samme båd. Når ansatte må gå ned i løn eller mister deres job samtidig med, at bankdirektøren eller topfolkene i SAS eller DONG får voldsomme bonusser, så går det ud over folks solidaritet, og det kan betyde, at vi bliver mere snydepelse-agtige.«

Rig som fattig.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.