Nekrolog

Valbys vartegn jævnes med jorden

45 år og snart fortid. En ikonisk gasbeholder i københavnerbydelen Valby er for længst dømt til døden, og i dag skal dommen eksekveres.

Siloen indefra indefra i september 2012, hvor bygningen var åben for interesserede. I morgen jævnes vartegnet med jorden.
Siloen indefra indefra i september 2012, hvor bygningen var åben for interesserede. I morgen jævnes vartegnet med jorden.

Gastårnet har stået som en milepæl i hjertet af Valbyparken og raget op over træer og kolonihavehuse som et pejlemærke for mange borgere i Valby og Sydhavnen.

Selv om det særligt om sommeren har haft sine skyggesider – til kolonihaveejeres store irritation – vil mange Valbyborgere savne gastårnet med det borgerlige navn Køgevejens Gasbeholder.

Det kom til verden den 21. december i 1967 som afløser for Valby Gasværk, der eksploderede i 1964. Fire mand døde, og 200 blev kvæstet i en af de mest rystende eksplosioner i Københavns historie. Men nye forsyningsanlæg var påkrævet, og det banede vej for et spektakulært byggeri.

Med sine 54 diameter og 108 meter i højden kunne det rumme 200.000 kubikmeter bygas.Det var højere end SAS-hotellet og Rådhustårnet og over dobbelt så høj som Rundetårn. Havde gastårnet fået status som normal bygning, ville det være Danmarks næsthøjeste.

Mastodont på 2000 ton

Men sådan skulle det ikke gå.

Indtil 2007 opbevarede det gas for københavnerne, men nye former for gas overflødiggjorde den 2.000 ton tunge mastodont af jern og stål, og det gjorde fremtiden usikker. Københavns Kommune var ikke interesseret i at købe det, og Københavns Energi kunne ikke finde andre købere.

Græsrodsaktivister og kreative kræfter har ellers længe spekuleret i tårnets fremtid, og ideer har der været nok af. Skulle tårnet være et universitet, en restaurant eller et kunstmuseum? Bysbørn ønskede en klatrevæg, men mest oplagt var det at lave gastårnet om til boliger, som man har set det med gamle siloer og fabrikker.

Et arkitektfirma foreslog at lave det om til en bæredygtig, lodret bydel, men det krævede en rigmand, der aldrig kom. Derfor så energiselskabet ingen anden udvej end at lade tårnet afgå ved døden, og netop nu forbereder sprængningseksperter sig på at jævne Valbys vartegn med jorden.

Mange har allerede sagt farvel. 6.000 københavnere mødte i september op til afskedsfest, hvor de kunne se beholderen indefra. Flere har fældet en tåre. Som borger Gert Nielsen skrev i et åbent læserbrev til overborgmester Frank Jensen (S) i Valby Bladet: »Eiffeltårnet skulle være fjernet to år efter en verdensudstillingen i 1886. Gastårnet i Valby kan også blive en turistattraktion med tid, omtanke og fantasi.«

Søndag klokken 12.00 bliver Køgevejens Gasbeholder i Valby sprængt væk. Publikum er velkomne fra klokken 10.30.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.