17. juli 2011, 06:01

Det store politiske flertal bag opretholdelsen af værnepligten har ikke længere deres vælgere bag sig.

Ifølge en meningsmåling fra Gallup er 61 procent af vælgerne »enige« eller »overvejende enige« i, at værnepligten bør suspenderes og erstattes af et professionelt militær, hvor alle soldater melder sig frivilligt.

De stærkeste tilhængere af et rent frivilligt forsvar finder man blandt de yngre og midaldrende vælgere. Selv blandt de vælgere, der stemte på Dansk Folkeparti ved sidste valg, er der et markant flertal, der ønsker værnepligten suspenderet til fordel for helt frivillig rekruttering. Dansk Folkeparti har ellers som parti krævet antallet af værnepligtige forøget.

Markant holdningsændring

Holdningen til værnepligten har ændret sig markant siden 2003, hvor befolkningen var omtrent delt lige over i spørgsmålet. Dengang mente 42 procent af vælgerne, at værnepligten skulle afskaffes, mens 38 procent ville bevare den.

Forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V) fastholder foreløbig værnepligten. »Det står i Grundloven, at vi har værnepligt i Danmark. Men vi har jo politisk besluttet at undersøge værnepligtens fremtid, og den undersøgelse fremrykker vi til 2012 fremfor 2013«, siger hun.

Lige så forandret som holdningen er til værnepligten, er befolkningens syn på Hjemmeværnet. Ifølge Gallup er 61 procent af vælgerne »for« eller »overvejende for« Hjemmeværnet. Det er en markant forbedring i forhold til en Gallupmåling fra 2003, hvor kun 46 procent af befolkningen mente, at Hjemmeværnet er en god idé.

Bedre uddannet

Forklaringen på befolkningens ændrede syn skal ifølge Hjemmeværnets civile chef, tidligere folketingsmedlem Jens Hald (V) blandt andet findes i den forbedrede uddannelse af værnets medlemmer. »Vi gik tidligere meget op i at vise, hvor mange opgaver og timer Hjemmeværnet præsterede. Nu sætter vi også meget fokus på værdien og kvaliteten af opgaverne. Vi er jo blandt andet underentreprenør for forsvaret, politiet, det civile beredskab og Skat. De har professionelle fuldtidsansatte folk, som skal have tillid til, at vi løser vores opgaver godt, både nationalt og internationalt«, siger han. Jens Hald nævner også Hjemmeværnets bevogtning af den dansk-britiske lejr i Helmand, Camp Price, og nu også Hjemmeværnets bevogtningsopgave i Kosovo.

Selv blandt SFs vælgere er et flertal på 54 procent for Hjemmeværnet. Partiet har ellers længe krævet Hjemmeværnet nedlagt. »Det er jo den civile del af Hjemmeværnets opgaver, som folk møder. De oplever, at Hjemmeværnet er meget gode at have til eksempelvis at styre trafik og store arrangementer eller ved ulykker og katastrofer. Men hvis du spørger vores folk, om de mener, at Hjemmeværnet skal have våben og være en del af det militære system, så tror jeg svaret bliver nej«, siger SFs forsvarsordfører, Holger K. Nielsen.

Forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V) er overbevist om, at Hjemmeværnets deltagelse i for eksempel afviklingen af forrige års klimatopmøde i København og de mere daglige opgaver, som eksempelvis eftersøgning efter forsvundne, er afgørende for befolkningens syn på organisationen. »Hjemmeværnet er synligt og professionelt, og det giver stigende tiltro til dem. Derfor har regeringen heller ingen planer om at ændre på Hjemmeværnet, for de leverer varen«, siger hun.