Vågn op, Rosetta!

Efter ti års rejse gennem solsystemet bliver den europæiske rumsonde Rosetta nu vækket af sin dvale, hvorefter en af de mest eventyrlige missioner i rumfartshistorien for alvor tager sin begyndelse.

Landingsmodulet Philæ vejer ca. 100 kilo, men vil være så let som en papirflyver på overfladen af den beskedne komet. Af samme årsag vil den hæge sig fast i himmellegemet med harpuner. Ill.: ESA
Landingsmodulet Philæ vejer ca. 100 kilo, men vil være så let som en papirflyver på overfladen af den beskedne komet. Af samme årsag vil den hæge sig fast i himmellegemet med harpuner. Ill.: ESA

Kl. 11 dansk tid mandag den 20. januar bliver et af årets mest afgørende øjeblikke i international rumfart.

Da ringer et vækkeur 700 mio. kilometer ude i rummet, hvorefter systemerne i den store europæiske rumsonde Rosetta efter mere end to et halvt år i dvaletilstand bliver aktiveret ved hjælp af en dansk strømforsyning. Hvis alt altså går vel.

Det ca. tre ton tunge rumfartøj har efterhånden været næsten ti år undervejs på en af de mest spektakulære – for ikke at sige episke – missioner i hele rumfartshistorien.

Rosetta blev opsendt 2. marts 2004 fra det europæiske rumfartsagentur ESAs opsendelsessted i Kourou i den lille sydamerikanske tropestat Fransk Guyana. Undervejs er den blevet slynget tre gange rundt om Jorden og én gang om Mars for at opnå den rette elliptiske bane og tilstrækkelig høj hastighed til præcist at kunne nå sit mål – en beskeden kosmisk snebold ude i nærheden af Jupiters bane med en diameter på fire-fem kilometer: kometen 67P/Churyumov–Gerasimenko eller slet og ret CG.

I juni 2011 var Rosetta kommet så langt bort fra Solen i sin nøje beregnede bane, at dens store solpaneler med et areal på 65 kvadratmeter ikke længere kunne opsamle tilstrækkelig meget energi til at holde radio, computer og andre strømslugende systemer effektivt gående.

Ergo slukkede teknikerne i ESAs operationscenter ESOC nede i den tyske by Darmstadt for sondens vitale systemer og lod den gå i en langvarig dvale. Siden har ingen hørt en lyd fra den tavse rejsende i rummet.

Blot har man måttet fæste lid til, at den godt otte kilo tunge strømforsyning fra den højteknologiske danske virksomhed Terma A/S ville leve op til forventningerne og sikre så meget strøm, at temperaturen inde i fartøjets følsomme indre ville holde sig et sted mellem minus 20 og 40 plusgrader.

For Hans Jensen, der er senioringeniør på Terma, bliver 20. januar en historisk dag – kulminationen på 16 års arbejde og ventetid.

Helt tilbage i 1998 vandt Terma ordren om at udvikle Rosettas vitale strømforsyning. Hans Jensen blev dens chefudvikler, og i de følgende år var han beskæftiget med at skabe en enhed, der ikke bare skulle være ekstremt pålidelig, men som til enhver tid skulle kunne trække den maksimale energi ud af solpanelerne ude i det blege lys op til 800 mio. kilometer fra Solen.

Når lyset har været svagest, har der kun været en effekt på godt 400 watt til rådighed, hvilket ikke er mere, end en almindelig brødrister trækker af energi.

»Det har været en meget lang ventetid. Men nu er tiden pludselig gået. Det bliver utroligt spændende at følge vækningen af Rosetta, men jeg er ikke i tvivl om, at vores lille power unit vil leve helt op til forventningerne,« siger Hans Jensen.

Under vækningen vil ESA sende en lang række godmorgen-videohilsener ud mod sonden fra Rosetta-fans verden over.

Mens »Wake up, Rosetta«-råbene gjalder ud i rummet, vil Rosetta langsomt få gang i sine systemer, vende solpanelerne optimalt mod Solen og rette sin antenne direkte mod Jorden. Derefter vil den sende sin søvndrukne godmorgen-hilsen tilbage, hvorefter signalet vil blive modtaget omtrent 40 minutter senere nede på Jorden – formentlig sidst på eftermiddagen dansk tid den 20. januar.

Og så begynder Rosettas egentlige eventyr.

Med hjælp fra fartøjets stjernekameraer og kommandoer fra Jorden vil sonden placere sig optimalt i forhold til sin endelige destination, Churyumov–Gerasimenko.

I løbet af foråret og forsommeren vil den med Hans Jensens ord hale ind på kometen på samme måde, som en politivogn forfølger en biltyv ude på motorvejen. Blot vil dens hastighed være ca. 2.800 km/t hurtigere end kometens – og over 100.000 km/t i forhold til Jorden.

Når den nærmer sig sit beskedne mål, vil den med sine raketdyser foretage jævnlige nedbremsninger, indtil den i august, få hundrede kilometer fra kometen, har opnået næsten samme hastighed som den lille, omkringfarende kerne af is og støv. Hvorefter Rosetta som en lille bitte måne vil gå i et kontrolleret kredsløb om kometen og dens to haler af støv, gasser og vandmolekyler.

Det bliver en hårfin manøvre, for i sidste ende må fartøjet ikke bevæge sig mere end nogle få millimeter i sekundet hurtigere end det fjerne himmellegeme.

I dette forløb vil Rosetta med sine 3D-kameraøjne kortlægge kometens overflade i alle detaljer, ikke mindst med henblik på at finde et egnet landingssted. Det er her, at det episke islæt for alvor indtræffer.

Inden i sin mave gemmer Rosetta på et ca. 100 kilo tungt landingsmodul ved navn Philæ.

Forventningen er, at Philæ bliver sendt af sted fra sit moderskib i november i en afstand af bare tre kilometer over kometen. Den spektakulære manøvre vil naturligvis være planlagt og i et vist omfang forprogrammeret fra Darmstadt. Men når først Philæ er sendt af sted, er den – på grund af den formidable afstand i tid og rum til Jorden – helt og aldeles overladt til sine egne og Rosettas mere end ti år gamle instrumenter og computere.

Som følge af Churyumov–Gerasimenkos ringe størrelse er dens tyngdefelt så svagt, at en traditionel landing er umulig. På kometens overflade vejer landingsmodulet ikke mere, end en papirflyver gør på Jorden. Af samme årsag vil Philæ ved første direkte kometkontakt skyde to harpuner ind i det lille himmellegemes isholdige overflade.

»Den vil altså ikke i traditionel forstand lande på kometen. Snarere dokke eller hægte sig fast,« forklarer astrofysiker og kometekspert på Niels Bohr Institutet Uffe Gråe Jørgensen.

Dermed vil menneskeheden for første gang nogensinde stå med kunstige ben på overfladen af en komet. Ligesom man for første gang nogensinde vil kunne tage direkte boreprøver af og analysere indholdet af det, der menes at være selveste solsystemets urstof og dermed den mulige kilde til såvel det jordiske liv som oceanerne på vores blå planet.

På Jorden har man fundet to meteoritter, altså nedfaldne sten fra rummet, der menes at være rester af kometer. Den ene og bedst undersøgte stammer fra Australien. Den anden er den enestående Maribo-meteorit, som faldt ned på Lolland i 2009.

»I den australske meteorit har man fundet 11 af de 20 aminosyrer, altså organiske molekyler, der findes i alt levende. Det er dermed en nærliggende tanke, at kometnedslag i Jordens barndom har været katalysator for skabelsen af liv. På den baggrund bliver det noget helt ekstraordinært at kunne foretage direkte analyser af fuldstændig intakt kometmateriale,« fortsætter astrofysikeren.

Med sin forskning har Uffe Gråe Jørgensen været med til at sandsynliggøre, at isholdige kometer har skabt Jordens vældige oceaner.

I modsætning til Jorden er Månens overflade statisk og derfor fortsat stærkt arret af kratere efter vældige kosmiske bombardementer for milliarder af år siden.

Ved at analysere Månens kratere har danskeren været med til at beregne, at hver eneste kvadratmeter af Jordens overflade må være blevet ramt af omkring 2.000 ton kosmisk materiale for knap fire mia. år siden. Hvis det var isholdige kometer, der faldt – hvilket meget tyder på – svarer det til en vandsøjle på 2.000 meter overalt på kloden. Det er stort set identisk med de nuværende verdenshaves volumen.

På den måde kan den europæiske minedrift ude på Churyumov–Gerasimenko meget vel sikre, at videnskaben bliver i stand til at placere adskillige afgørende brikker i det store puslespil om livets og oceanernes oprindelse.

Uffe Gråe Jørgensen understreger imidlertid, at Rosetta også har et langt mere praktisk sigte:

»På et eller andet tidspunkt vil en rigtig stor asteroide eller komet have direkte kurs mod Jorden, hvilket kan blive vores endeligt. Rosetta-missionen kan ses som et skridt i retning mod at lære, hvordan vi flyver ud til truende himmellegemer for at flytte dem, så de ikke rammer vores klode.«

Om otte dage begynder eventyret for alvor. Hvis bare Rosetta formår at vågne af sin lange dvale ude i det kolde og mørke intet.

Du kan uploade din egen video med godmorgenhilsen til Rosetta på: facebook.com/rosettamission

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.