Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Usædvanlig flok i fælles front mod licensen

Enhedslisten, Liberal Alliance og Konservative er enige – om at licensen skal afskaffes og kræves op over skatten.

For øjeblikket er det populært at snakke om opgør med blokpolitik og samarbejde over midten. Licensen, eller faktisk kampen mod licensen, ser ud til at kunne avle håndtryk mellem Enhedslisten, Liberal Alliance og Konservative.

DR Licens opkræver hvert år 4 mia. kroner fra danskere, der ser og hører DRs programmer i tv og radio. Men det er ikke altid let at få folk til at betale licens, derfor er det ikke ualmindeligt, at ’licensmanden’ ringer på døren, hvis en husstand ikke betaler licens. Og det er en posterne i regnskabet for opkrævning af licens, der hvert år koster DR 47,7 mio. kroner.

Læs også:  Ups - det skulle jeg aldrig have sagt

Enhedslisten vil afskaffe licensen så hurtigt, som det kan lade sig gøre. Der er behov for et opgør med det gammeldags licensbegreb, der bare er bureaukratisk og besværligt, mener Per Clausen, der er Enhedslistens medieordfører.

- Det mest enkle ville være, at sætte licensen på finansloven, men jeg kan godt forestille mig, at der vil være politiske vanskeligheder ved det. Men vi er fredsommelige og pragmatiske i forhold til det, siger Per Clausen.

Men Enhedslisten kan se frem til opbakning fra partier, som de ellers ikke plejer at være synderligt enige med. Også Konservative og Liberal Alliance går ind for, at licensen skal afskaffes og i stedet finansieres over skatten.

Gammelt ønske

Per Clausen ser en lys fremtid for at begrave licensen, som vi kender den i dag og forestiller sig, at der efter valget ikke vil være flertal for det eksisterende medieforlig.

- Vi har længe haft det her ønske, og vi vil samarbejde med dem, der har samme synspunkt. Jeg har den klare opfattelse, at der er gode muligheder for at komme igennem med vores ønske, siger han. Enhedslistens forslag er, at licensen skal afskaffes så hurtigt som muligt, men man skal fortsat betale det samme beløb, som man gør i dag. Nu skal det bare være over skatten. Og ligesom med kirkeskatten, så skal man betale en fastsat procentdel af sin indkomst i licens.

- Det betyder, at dem, der tjener mindre end gennemsnittet, vil betale mindre, mens dem, der tjener mere, skal betale mere. Det er åbenlyst, siger Per Clausen.

Læs også: Så mange siger farvel til Folketinget

Med en omlæggelse af skatten vil man miste den moms, som lige nu er klistret på licensen. Men Per Clausen mener, at dette tab skal modregnes det beløb, som det lige nu koster at indkræve licensen – 47,7 mio. kroner.

- Momsen på licensen er i dag en skjult skat. Hvis man afskaffer licensen vil man betale det samme, nu vil den bare være åbenlys i stedet for skjult.

Liberal Alliance skriver i deres holdning til licens på Folketingets hjemmeside, at "licensen skal afskaffes og i stedet opkræves via skatten". I Jyllandsposten siger Rasmus Jarlov fra Konservative , at "licensen skal lægges om til en skatteopkrævning."

Billedserie: