Universiteters kamp for flere kvinder slår fejl

Trods bonusordninger stiger andelen af kvinder i faste forskningsstillinger minimalt. Kvindelige forskere må indstille sig på at ofre flere timer på jobbet, mener kvindelig professor.

Kristine Niss, 33, ligner ikke det billede, de fleste har i hovedet af en fysiker. I hvert fald bliver mange overraskede over at høre, hvad hun laver. Hun er ene kvinde i en gruppe på syv fastansatte lektorer på Roskilde Universitet, og det giver både fordele og ulemper, mener hun.
Kristine Niss, 33, ligner ikke det billede, de fleste har i hovedet af en fysiker. I hvert fald bliver mange overraskede over at høre, hvad hun laver. Hun er ene kvinde i en gruppe på syv fastansatte lektorer på Roskilde Universitet, og det giver både fordele og ulemper, mener hun.

Selv om universiteterne kæmper for at øge antallet af kvindelige fastansatte forskere, så står udviklingen i stampe. Andelen af kvindelige lektorer og professorer er på et år blot steget med omkring en halv procent, viser den seneste opgørelse fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering.

I kampen for flere kvindelige forskere har Københavns Universitet indført en midlertidig ordning, der udløser flere professorater til fakulteter, som ansætter kvindelige professorer. I Aarhus belønner universitetet fakulteter for at ansætte kvinder, ligesom kvinderne selv får ekstra forskningspenge. Men altså stort set uden effekt.

En væsentlig årsag til den sløje udvikling skal findes i kvindernes mentalitet. Det mener Nina Smith, professor i økonomi ved Aarhus Universitet, som i en årrække har forsket i netop ligestilling.

- Der er brug for en grundlæggende kulturændring. Kvinder, der stifter familie, kan ikke tillade sig at tro, at de bliver professorer ved at arbejde 37 timer om ugen og have masser af tid til børnene. Forskerjobbet er ikke et 37-timers job. Men omvendt er det utroligt fleksibelt, hvis blot man er indstillet på at arbejde, når børnene er lagt i seng og måske også i weekenderne, siger Nina Smith.

Den vurdering er imidlertid for hård, mener Rasmus Prehn (S), formand for Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.

- Kvinderne mangler ikke vilje til at arbejde flere timer, men universiteterne må tilpasse sig, så man kan have en forskerkarriere og samtidig kunne hente børn klokken 16.

For at nå det mål foreslår Prehn, at strategier for flere kvindelige forskere indføres som krav i universiteternes udviklingskontrakter:

- Så kan man sikre sig, at der bliver gjort overvejelser om, hvordan man løser problemet, for udviklingen er skuffende.

Venstres forskningspolitiske ordfører, Esben Lunde Larsen, afviser dog forslaget:

- Ligestillingspolitik hører ikke hjemme i udviklingskontrakterne, for de handler om forsknings- og uddannelsespolitik. Jeg er overbevist om, at forskningsmiljøerne vil strække sig langt for at få og fastholde de bedste forskere, uanset om det er mænd eller kvinder. Og det er målet.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.