Universiteter skal have sprogstrategi

Regeringen vil i løbet af i år have udarbejdet en strategi for uddannelsen og forskningen i fremmedsprog på de videregående uddannelser.

Uddannelsesminister Esben Lunde Larsen (V) vil have en sprogstrategi for at få fokus på, hvilke sprogkompetencer Danmark har brug for. Foto: Simon Læssøe
Uddannelsesminister Esben Lunde Larsen (V) vil have en sprogstrategi for at få fokus på, hvilke sprogkompetencer Danmark har brug for. Foto: Simon Læssøe

Danmark skal have en national sprogstrategi for de videregående uddannelser, så der bliver uddannet og forsket i de fremmedsprog, som erhvervslivet efterspørger, og som tjener Danmarks udenrigspolitiske interesser.

Sådan lyder meldingen fra videnskabsminister Esben Lunde Larsen (V) som reaktion på, at Københavns Universitet (KU) netop har meddelt, at det af økonomiske årsager kan blive nødvendigt at reducere eller lukke en lang række små sprog- og kulturfag på humaniora såsom eskimologi og indologi.

Ifølge ministeren vil regeringen udarbejde strategien sammen med såvel de videregående uddannelser som erhvervslivet. Han satser på, at den kan blive udarbejdet i løbet af i år.

Ifølge ministeren er arbejdet med en sprogstrategi allerede i gang, men »nu bliver det for alvor kørt op i gear«.

»Vi skal se på, hvilke sprogkompetencer Danmark egentlig har brug for,« siger han:

»Vi skal ikke bare se på udbuddet af sprogfagene, og hvad der bliver efterspurgt af aftagerne. Det er også vigtigt med den udenrigspolitiske dimension. At vi har ekspertisen inden for forskellige kulturer og sprog, så vi har eksperter at konsultere, hvis Danmark skal det ene eller det andet på den internationale scene.«

Nødt til at overveje omfang

Ifølge ministeren skal strategien »gælde bredt inden for store sprog som engelsk og tysk samt de mindre sprog«.

»Måske skal vi have færre sprogudbud, måske skal vi nogle steder have forskningsmiljøer i stedet for undervisningstilbud. Den diskussion skal vi have gang i nu,« siger han.

Et af de fag, der er i fare på humaniora, er eskimologi. Det er ifølge universitetet så økonomisk urentabelt, at der foreløbig ikke bliver optaget nye studerende i år. Faget er den eneste bachelor- og kandidatuddannelse i verden i grønlandsk sprog, samfund og kultur.

Ministeren siger dog, at eskimologi er »et meget vigtigt fag for vores forståelse af rigsfællesskabet og hele det arktiske område, som vi som regering er meget optaget af«.

»Men vi er nødt til at overveje, hvor mange studerende vi skal uddanne, om vi skal have en særlig uddannelse for det, eller om vi bare skal bevare det forskningsmæssige miljø omkring faget, som vi så kan trække på som vidensressource,« siger han.

Dekan på humaniora Ulf Hedetoft oplyser, at eskimologi fra 2018 er dimensioneret til at optage ni studerende og samtidig har en gennemsnitlig frafaldsprocent på 60. Altså reelt vil der kun være fire studerende.

»Det er ikke bæredygtigt,« siger han.

Dekanen forklarer, at omprioriteringsbidrag og dimensionering betyder, at humaniora de kommende år skal spare 120 millioner og i 2018 vil have et budget, der er 20 procent mindre end i dag. Humaniora vil efter 2018 være dimensioneret fra cirka 2.300 studerende i dag til omkring 1.700, hvilket betyder langt færre studieindtægter.

Ulf Hedetoft tilføjer, at i alt 13 småfag på humaniora er i farezonen, til trods for at flere af dem er på finansloven, fordi de netop er småfag.

»Vi havde ikke holdt dem i live så længe, hvis vi ikke mente, de var vigtige. Men vi kan ikke gøre mere, end vi har penge til,« siger han.

Et kæmpe tab at spare eskimologi væk

Lektor og grønlandsekspert Frank Sejersen, Eskimologi og Arktiske Studier, erkender, at eskimologi er et lille fag. Han erkender også, at det kan være svært at få studiet til at løbe økonomisk rundt. Men, som han siger, så vil det »være et kampe tab at spare eskimologi væk«.

»Men jeg er bange for, at det her er det første skridt på vej mod en lukning, en udfasning. Den nye melding er i sig selv ikke en lukning, men det er begyndelsen til et mindre studentermiljø, og hvis vi fremover f.eks. kun optager hvert andet år, bliver studentermiljøet langsomt mindre robust. Det ligner en besparelse, men det vil også være et kæmpe tab,« siger han.

Han tilføjer, at de udmeldte besparelser kommer samtidig med, at »andre lande ruster op på det arktiske«, og at »der er stor fokus på miljø, ressourcer og skibsfart«.

»Vi har i rigsfællesskabet en politik, der, når det gælder det arktiske, handler om netop uddannelse og vidensdeling. Og netop nu er vi i gang med at styrke vores fælles, arktiske strategi, så vi sammen kan stå stærkere i det arktiske felt« siger han:

»Set i det lys virker det som et underligt signal, at man siger, nå ja, det kan da godt være, men nu udfaser vi altså det eneste sted i verden, hvor man underviser både på kandidat- og bachelor-niveau i grønlandsk sprog, kultur og samfund.«

Ifølge dekan Ulf Hedetoft »kan man sagtens argumentere for, at der er brug for småfagene. I værste fald står vi over for et videnstab. Det er vi klar over,« siger han.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.