Unges adgang til lykkepiller strammes efter dødsfald

Sundhedsstyrelsen skærper sine retningslinjer for udskrivning af lykkepiller til unge. Det sker blandt andet som følge af en sag, hvor en ung mand begik selvmord efter at have fået lykkepiller.

Sundhedsstyrelsen skærper sine retningslinjer for udskrivning af lykkepiller til unge i alderen 18-24 år, skriver TV 2.

De nye retningslinjer betyder, at der vil være krav om en personlig samtale og vurdering af patienten, før pillerne udskrives. Desuden vil der være krav om opfølgning og videre vurdering af forløbet.

Ændringen af retningslinjerne sker blandt andet på baggrund af en sag om en 20-årig mand, der begik selvmord, Han fik lykkepiller udskrevet på baggrund af en otte minutter lang telefonsamtale med sin praktiserende læge. Efterfølgende fulgte lægen ifølge TV 2 ikke op på sin ordinering, og Patientskadeankenævnet har nu placeret ansvaret for selvmordet hos lægen.

»Udover Danilo-sagen (den 20-årige mand, red.) har der været andre sager, vi som tilsynsmyndighed ikke har været tilfredse med. Derfor skærper vi nu reglerne for den her gruppe, som er meget sårbar,« siger Anne Mette Dons, chef for tilsyn og patientsikkerhed i Sundhedsstyrelsen, til TV 2.

Sundhedsstyrelsen forventer, at de nye retningslinjer kommer i endelig høring til marts.

Aktuelle job lige nu

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.