Unge rammes af forventningspres

Krisen har fostret en generation af unge, der lever med angsten for at falde ud af arbejdsmarket. Ender man som en fiasko, er det ens egen skyld, mener mange unge.

»Karriereræset kører rundt i hovedet alle dagens vågne timer - og nogle gange også i de sovende. På studiet er der meget konkurrence. Både om de gode job og om karakterer. Men jeg er heldigvis konkurrencemindet,« siger 23-årige jurastuderende Sonny Gaarslev.

Sonny er en af nutidens unge, der presset af krisen læser, arbejder og netværker på højtryk. Angsten for ikke at være dygtig nok til at få en uddannelse, et job og et godt liv ligger som en latent trussel i bevidstheden. De unge er under et stigende forventningspres fra samfundet og dem selv i takt med, at køen af unge arbejdsløse vokser, konkurrencen på studierne ligeså, og politikerne fremlægger ungepakker for at afbøde krisen.

»De taler om sig selv som ansvarlige for deres egen skæbne. Man er sin egen lykkes smed. De skal have klare mål og træffe de rette valg. Gør de det, kan de selv nå deres mål på en god måde. Sådan er indstillingen. Tidligere var det samfundets skyld, hvis du klarede dig dårligt. Nu er det et spørgsmål om, at man ikke har taget sig sammen, om manglende handlekraft og svigtende mobilisering af energi. Så der er en stor frygt blandt de unge for at blive tabere,« fortæller Niels Ulrik Sørensen, lektor på Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet.

I en stikprøveundersøgelse fra TNS Gallup for Berlingske føler over hver tredje 18-25-årige sig presset til at tage en uddannelse. Knap halvdelen føler, at presset kommer fra samfundet. Samtidig mener 85 procent, at unge har pligt til at tage en uddannelse, og rekordmange søger ind på uddannelserne.

At de unge på den måde rammes af et forventningspres skyldes ifølge Johannes Andersen, lektor på Aalborg Universitet, at de unge fastholder de forestillinger, de er vokset op med i 00erne, hvor økonomien i samfundet gav de unge helt andre og gunstigere betingelser for at få succes. Også ad andre veje end ved at tage en uddannelse.

»Man kunne få stort set alt det løse arbejde, man ville have. Man kunne eksperimentere med højskoleophold og kreative rejser. Men de unge i dag bliver mere og mere bevidste om, at den økonomiske krise sætter nogle begræsninger for dem,« siger Johannes Andersen.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.