Unge har svært ved at tale digitalt med det offentlige

På papiret er de unge bedst rustede til at gebærde sig på de mange digitale platforme, som i fremtiden udgør kontakten med det offentlige. Men sandheden er, at unge er blandt dem, der oftest opsøger personlig hjælp i borgerservice.

Mange unge benytter computere og internet på daglig basis, men alligevel har de ofte behov for at møde det offentlige ansigt til ansigt for at blive forvisset om, at de nu også bærer sig korrekt ad, når kommunikationen bliver digital. Arkivfoto: Morten Germund
Mange unge benytter computere og internet på daglig basis, men alligevel har de ofte behov for at møde det offentlige ansigt til ansigt for at blive forvisset om, at de nu også bærer sig korrekt ad, når kommunikationen bliver digital. Arkivfoto: Morten Germund

En ung kvinde på 27 år var netop færdiguddannet økonom. Men da hun ikke havde job og skulle ansøge om kontanthjælp, troppede hun op på ydelseskontoret for at tale med en sagsbehandler. I virkeligheden kunne hun have ordnet ansøgningerne hjemme foran computeren.

Men kvinden ville gerne sikre sig, at hun havde forstået reglerne korrekt og indberettede de rigtige oplysninger, før hun trådte ud på de digitale platforme.

Den unge kvinde er et klassisk eksempel på typen af borgere, der i første omgang går uden om digitale selvbetjeningsløsninger, når de ansøger om en offentlig velfærdsydelse.

Det fortæller Søren Skaarup, der skriver erhvervs-ph.d. om borgernes møde med det digitale samfund.

»Vi har en opfattelse af, at det ofte er de ældre borgere, der har problemer med at være digitale, og som stærkt ønsker at holde fast i det gamle system. Men mine interview blandt 450 borgere tyder på, at de unge også er mest overrepræsenterede i ansigt-til-ansigt-kontakten med en sagsbehandler,« siger Søren Skaarup og uddyber:

»De unge lider under det, jeg kalder manglende domænekompetencer. De har ikke livserfaringen til at håndtere et nyt problem som eksempelvis indberetninger til skat eller ansøgning om dagpenge. Det er de unges manglende samfundskompetencer, der betyder, at de er den gruppe, der supplerer det digitale mest.«

Hos Digitaliseringsstyrelsen genkender man observationen, fortæller kontorchef Marianne Sørensen:

»Vi har været i gang med at undersøge det. De digitale kompetencer er ikke de unges problem. Hvis de ved, hvad de skal gøre, kan de sagtens finde ud af det. Det er forståelsen af den offentlige sektor, der er skyld i, at de unge ofte opsøger personlig hjælp i borgerservice.«

DEBAT | Foretrækker du digital eller analog kommunikation med det offentlige? Skriv om dine oplevelser med den online stat - og husk at nævne din alder! - her i tråden på Berlingskes Facebook-side.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.