Umodne børn »får utroligt mange hug« i skolen

En del børn ville have godt af at tage et ekstra år i børnehaven. I dette skoleår er 6,6 pct begyndt senere i skole, end de skulle.

For mange børn begynder for tidligt i skolen.
For mange børn begynder for tidligt i skolen.

For ti år siden ventede for mange børn et år med at begynde i skole. I dag er vi havnet i den modsatte grøft, og forældre og børnehaveklasseledere slår alarm over umodne børn, som begynder i skole, før de er klar til det. Resultatet er flere børn, der må gå om, og børn, der i mange år må halse efter deres mere modne klassekammerater.

»Det er nogle lidt grå og gennemsigtige børn, som hele tiden prøver at nå de andre, men halter uhjælpeligt bagefter. De har nogle hårde år i indskolingen, og de får utroligt mange hug og nederlag. De er bare ikke klar,« siger Pia Jessen, formand for børnehaveklasselederne.

Nyeste kommunale nøgletal viser, at 6,6 procent af eleverne i børnehaveklassen i dette skoleår er begyndt i skole senere end normalt, hvilket vil sige senere end det kalenderår, de fylder seks år. For ti år siden fik cirka 17 pct. af børnene udsat skolestarten. Hvis forældrene fik lov til at bestemme, ville langt flere børn komme senere i skole i dag, siger Mette With Hagensen fra Skole og Forældre.

»I dag har mange kommuner indført, at der skal laves en PPR-udredning (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, red.) af barnet, hvis det skal have udsat skolestart. Det krav får mange forældre, der egentlig mest havde lyst til at udsætte skolestarten for deres barn, til alligevel at sende barnet i skole til tiden. Forældrene har ikke lyst til, at deres barn skal være en sag i det kommunale system,« siger Mette With Hagensen.

I 2011 viste tal fra Undervisningsministeriet, at cirka tre procent af eleverne i 0. klasse måtte gå i børnehaveklasse to år i træk. Andelen var stigende, og to tredjedele var drenge der måtte gå om.

For mange umodne skoledrenge

Skolestartsalderen blev i 2009 nedsat fra syv til seks år, da Folketinget gjorde børnehaveklassen obligatorisk. Selv om det i praksis ikke fik den store betydning, eftersom 98 pct. af alle børn dengang alligevel begyndte deres skolegang i 0. klasse, fik lovændringen mange kommuner til at benytte lejligheden til at gøre det sværere for forældre at udsætte deres børns skolestart. Holdningen var, at skolerne skulle tilpasse sig børnenes forskellighed, frem for at de yngste børn skulle være nødt til at udsætte skolestarten. Samtidig gav opstramningen en kontant besparelse på budgetterne, idet en skoleplads er billigere end en børnehaveplads.

Ishøj er en af de kommuner, der har strammet op, og som også i dag har en af de laveste andele af sene skolestartere. Det på trods af, at der ifølge velfærds- og undervisningsdirektør Lisbet Lentz stadig er »en del forældre«, der søger om udsat skolestart for deres børn. Før man strammede op, var andelen af børn med udskudt skolestart 15 pct., i dag er den beskedne 1,7 pct.

»Når forældre anmoder om udsat skolestart, lader vi PPR vurdere, om der er særlige omstændigheder. I rigtigt mange tilfælde viser det sig, at der ikke er nogen særlige omstændigheder, udover at barnet er født sent på året, eller at forældrene synes, at barnet ikke er så modent. Men typisk er børn, der skal til at starte i skole, jo ikke særligt modne, så det i sig selv er ikke grund nok,« forklarer Lisbet Lentz.

Den daværende VK-regering nedsatte for ti år siden et skolestartsudvalg, der skulle komme med forslag til en forbedret – og mere rettidig – skolestart. Dengang viste tal, at 26 pct. af drengene og 16 pct. af pigerne ventede et år med at komme i skole, primært fordi forældrene var bekymrede for, om børnene var modne nok.

Skoleledere: Det er kammet over

Sideløbende med, at kommunerne begyndte at gøre det sværere at få udsat skolestart, blev skolestarten mere og mere præget af skole.

»Der kommer børn i børnehaveklassen i dag, som burde have ventet med at starte i skole. Det er typisk drenge, der er umodne, og deres største problem er ikke det faglige, men det sociale. Det er en stor udfordring at komme i skole, og nu er de i skole seks timer om dagen,« siger Pia Jessen.

Skoleledernes formand, Claus Hjortdal, mener, at der for ti år siden var for mange, især drenge, der ventede med at komme i skole. Men nu tyder tallene på, at vi er havnet i den modsatte grøft.

»Den længere og mere skoleagtige dag kan godt være en udfordring for de mindst modne elever,« siger han.

I KL har man dog ikke hørt meldinger fra kommunerne om, at nogle børn i dag begynder i skole, før de er klar.

KL henviser til, at kommunerne er forpligtiget til at følge gældende lovgivning, som er, at alle børn skal starte i skole det år, de fylder seks år. KL har ikke hørt fra kommunerne, at der skulle være et problem med for mange børn, der starter for tidligt.

Rettelse: I den oprindelige version af artiklen var den allersidste paragraf sat i citationstegn og med Anna Mee Allerslev som afsender på udtalelsen. Det er ikke korrekt. Berlingske beklager fejlen.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.