Ulla Tørnæs vil have flere til at uddanne sig til et job

Tirsdag er der frist for at søge ind på en uddannelse på kvote 2. Samtidig viser tal, at ledigheden for nogle dimittender er meget høj.

Unge, der skal vælge uddannelse, skal tænke sig godt om og vælge noget, der efterfølgende kan sikre dem et job, lyder meldingen fra uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs. På Uddannelseszoom kan man få et overblik ove,r hvordan ledigheden ser ud bland nyuddannede.
Unge, der skal vælge uddannelse, skal tænke sig godt om og vælge noget, der efterfølgende kan sikre dem et job, lyder meldingen fra uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs. På Uddannelseszoom kan man få et overblik ove,r hvordan ledigheden ser ud bland nyuddannede.

Unge skal tænke sig om og vælge rigtigt, når de søger om optagelse på de videregående uddannelser.

Så klar er meldingen fra uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs (V), der vil have flere studerende end i dag til at uddanne sig til beskæftigelse og ser det som en sine vigtigste opgaver som ny minister at bidrage til, at det sker.

Meldingen kommer i forbindelse med, at der på tirsdag er frist for at søge om optag på kvote 2, og at hendes ministerium samtidig er klar med en række nye og opdaterede tal for bl.a. beskæftigelses- og lønforhold for nyuddannede kandidater.

Tallene er tilgængelige på det såkaldte Uddannelseszoom. Af dem fremgår det, at der blandt nyuddannede politibetjente, kiropraktorer, læger, bioanalytikere og diplomingeniører inden for trafik og transport så godt som ingen ledighed er. Omvendt er ledigheden meget høj blandt nyuddannede kandidater i bl.a. anvendt filosofi, miljøbiologi, nærorientalsk arkæologi og afspændingspædagogik.

Det fremgår også, at ledigheden efter ti år stadig er høj blandt kandidater inden for uddannelser som ægyptologi, assyriologi og nærorientalsk arkæologi. For alle tre uddannelser er den ni procent.

Af Uddannelseszoom fremgår det også, hvad de bedst- og dårligstlønnede nyuddannede tjener. En nyslået kandidat inden for forsikringsmatematik står i dag til en månedsløn uden pension på 47.000 kroner i gennemsnit, mens en nyuddannet med en professionsbachelor i global nutrition and health må nøjes med blot 14.000 kr. i snit i månedsløn.

»Man skal tænke sig rigtig godt om, når man skal vælge,« lyder det fra ministeren:

»Vi skal alle blive bedre til at uddanne de studerende til job. Det bliver vi nødt til at indtænke på en helt anden måde, end vi hidtil har haft tradition for. Ingen kan være tjent med at bruge tid og ressourcer på at uddanne sig til arbejdsløshed.«

Men har de unge ikke forstået det?

»Nej, der er områder, hvor vi mangler arbejdskraft, og der er områder, hvor vi overuddanner. Vi skal simpelthen have et bedre match mellem uddannelserne og det offentlige og det private arbejdsmarked,« forklarer Ulla Tørnæs.

Derfor har regeringen allerede meldt ud, at den ønsker et nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser i stedet for det nuværende taxametersystem.

»Noget af det, vi skal kigge på, er, om vi skal have et system, der i højere grad fremmer relevans i uddannelserne,« siger hun.

Er du fortaler for det?

»Ja, men jeg har ikke en færdig model klar. Det er det, vi skal drøfte. Hvordan vi kan skabe et bevillingssystem, der tager højde for behov og efterspørgsel,« fortæller ministeren.

Ulla Tørnæs tilføjer, at den nuværende regering vil fortsætte den dimensionering af uddannelser, som den tidligere regering satte i gang. Men, tilføjer hun, den vil blive evalueret næste år.

DI ønsker styrket uddannelseskvalitet

Erhvervsorganisationen DI er enig med ministeren, men tilføjer at der også er andre problemer, som fortjener hendes opmærksomhed. Problemer, som den tidligere minister, Esben Lunde Larsen (V), var i gang med at se på, og som underdirektør i DI Charlotte Rønhof håber, Ulla Tørnæs også er opmærksom på.

»Det er en god idé at opfordre til at tænke over jobmuligheder, inden man vælger studie. Det har vi sagt i mange år, og det lader også til, at de studerende er begyndt at lytte en lille smule. Men der ligger også en vigtig opgave i at sikre kvalitet på uddannelserne,« siger hun.

Charlotte Rønhof henviser til det såkaldte kvalitetsudvalg nedsat af den tidligere regering. Udvalget kom i 2015 med en række samlede anbefalinger til, hvordan kvaliteten kan styrkes på de videregående uddannelser. Udvalget nåede frem til, at bl.a. god undervisning ikke bliver prioriteret i tilstrækkelig grad.

»Virksomhederne er ikke dygtigere end deres ansatte, og flertallet af danske virksomheder er i benhård konkurrence med udlandet. Derfor er det ikke et fornuftigt sted at spare, for det koster penge at give god undervisning, siger hun og henviser til regerings besparelser på uddannelses- og forskningsområdet.

Ifølge formanden for Danske Studerendes Fællesråd (DSF), Yasmin Davali, er det »ikke nyt, at skiftende ministre siger, at de studerende skal se på lønstatistikker og arbejdsløshed, når de vælger uddannelse«.

»Hvis man kun kigger på faktorer, der bliver relevante, når man er færdig med sit studie, bliver det lange fem år,« tilføjer hun.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.