Udspil: Sådan skal folkeskolens afgangsprøver moderniseres

Mindre tid til læseferie og prøver, men mere tid til undervisning. Det bliver nogle af de konkrete effekter af et nyt politisk udspil om afgangsprøver, der for alvor lukker både internettet og praktisk håndværk ind i prøvelokalet.

Et nyt udspil til en modernisering af folkeskolens afgangsprøve er på vej fra undervisningsministeren. Med udspillet bliver blandt andet brug af internet lovlig. ?Arkivfoto: Linda Kastrup
Et nyt udspil til en modernisering af folkeskolens afgangsprøve er på vej fra undervisningsministeren. Med udspillet bliver blandt andet brug af internet lovlig. ?Arkivfoto: Linda Kastrup

Nu skal folkeskolens afgangsprøver moderniseres. Digitale prøver bliver obligatoriske for at spare tid og penge, og for første gang bliver adgang til internettet en permanent prøveform i den danske folkeskole. Samtidig rykker folkeskolereformens åbne skole ind til det grønne bord, hvor eleverne kan blive eksamineret i opgaver, de har udarbejdet i partnerskab med lokale virksomheder eller foreninger.

Det fremgår af et udspil til nye afgangsprøver i folkeskolen, som undervisningsminister Christine Antorini (S) præsenterer i dag, og som skal drøftes med partierne bag folkeskoleforliget. Prøverne skal ændres, fordi de ikke er fulgt med tiden og med de senere års massive ændringer i folkeskolen.

»En afgangsprøve skal altid være så tidssvarende som muligt, for man skal afprøve eleverne i det, de skal kunne anvende i den virkelige verden uden for skolen. Det betyder også, at vi nu åbner for brug af internettet i langt højere grad. Uanset hvilken uddannelse eller arbejdsplads, de unge kommer ud på efter skolen, er nettet en integreret del af deres værktøj. Biblioteket er rykket ind på vores iPads og computere, og når børnene laver opgaver i det daglige, bruger de jo nettet som informationskilde,« forklarer Christine Antorini.

Konkret får eleverne adgang til internettet, når de skal til prøve i skriftlig fremstilling i dansk, mens der indføres forsøg med internetadgang ved skriftlig fremstilling i engelsk, tysk og fransk.

Men adgang til internettet betyder også øget adgang til at kommunikere med omverdenen, få hjælp udefra og skrive opgaver af. Det bekymrer dog ikke lektor Jeppe Bundsgaard, der forsker i danskfagets didaktik på Institut for Uddannelse og Pædagogik på DPU.

»Vi undgår ikke snyd, uanset hvordan vi vender og drejer det. Den største udfordring er, at man kan kommunikere med andre om opgaven, men det kan man også i dag, fordi der er trådløst internet på alle børnenes telefoner. Man skal være opmærksom på snyd, men der findes tekniske løsninger, der for eksempel kan tjekke, om teksten eller dele af teksten findes på internettet. Men det stiller øgede krav til dem, der udarbejder opgaverne. De skal tænke sig endnu mere om, end de gør i forvejen, og de kan ikke stille en opgave, som er stillet 100 gange før,« siger Jeppe Bundsgaard.

Svage elever kan drukne

Når eleverne får adgang til internettet til prøverne, skyldes det et ønske om at tilpasse prøverne til den virkelighed, de vil møde, når de kommer ud af skolen. Her er det kutyme, at man søger oplysninger på internettet, når man skal udarbejde en skriftlig opgave, og man skal kunne skelne mellem kildernes relevans og troværdighed.

Der blev sidste år gennemført et afgrænset forsøg med internetadgang ved 9. klassesprøven i skriftlig fremstilling i dansk, og evalueringerne var positive. Dog blev det påpeget, at fagligt svage elever kan drukne i de store informationsmængder, de får adgang til på internettet og kan have svært ved at skelne skidt fra kanel.

»Det er helt klart en udfordring for lærerne. Nogle elever vil få udfordringer ved denne eksamensform, hvis de ikke på forhånd er blevet grundigt undervist i korrekt informationssøgning. Men de udfordringer ville eleverne under alle omstændigheder få mangefold ude i det virkelige liv efter skolen,« siger Jeppe Bundsgaard.

Nødvendige IT-kompetencer

Christine Antorini påpeger, at undervisningen skal sikre, at eleverne har de nødvendige IT-kompetencer, når de kommer til prøve.

»Der vil være elever, der har brug for ekstra vejledning, fordi de kan fare vild i de mange informationer, de får adgang til. Men der er ingen vej udenom – det er simpelthen noget, alle skal kunne. Både fordi de skal kunne gennemføre en ungdomsuddannelse, og fordi de skal fungere som demokratiske borgere. Dét at kunne navigere digitalt er en grundlæggende kompetence. Alle skal have den viden med sig,« siger Antorini.

Selv om internettet er en helt normal arbejdsform i folkeskolen i dag og også bliver til prøverne, skal man dog ikke regne med, at eleverne får adgang til nettet, når de gennemfører de meget omtalte PISA-undersøgelser, som i høj grad har været dagsordensættende for skolepolitikken i mange OECD-lande. Vilkårene for PISA-undersøgelserne skal være ens fra land til land, og i mange lande bruger man ikke internettet i alle skoler, forklarer Niels Egelund, der er leder af den danske del af undersøgelserne. Samtidig har han dog også pædagogiske betænkeligheder.

»Det kan bekymre mig, at det bliver pokkers svært at bedømme opgaverne bagefter. Til eksamen vil man normalt tilstræbe ensartede og lige vilkår for alle. Men det her gør det svært at vurdere elevens evner. Hvad er det, man bedømmer? Er det elevernes kompetencer til at »surfe« på internettet, eller er det deres evne til at vurdere rigtigheden af det, der kommer frem? Det er en meget kompleks opgave. Samtidig skal man tjekke, om de har skrevet af, eller om de rent faktisk har kunnet fordøje det, de læste og kunnet omsætte det på en brugbar måde i deres opgave,« siger Niels Egelund.

Ifølge udspillet skal folkeskolens prøver effektiviseres, så der sikres mere tid til undervisning og bruges mindre tid på læseferie og prøver. Det skal blandt andet ske ved at gøre det obligatorisk, at flere prøver afholdes digitalt. Siden 2007 har man haft digitale prøver i biologi og geografi, men det har hidtil været frivilligt, om skolerne ville bruge papir eller computere. Hidtil har otte ud af ti skoler valgt den digitale løsning.

Undervisningsministeriet regner med, at den fulde implementering af digitale, selvrettende prøver frigør knap syv mio. kroner på budgetterne på folkeskoler, frie grundskoler og efterskoler, mens ministeriet sparer knap seks mio. kroner.

»Det er oplagt at lave digitale prøver i de færdighedsbetonede prøver, for der er ingen grund til, at lærerne bruger tid på at rette den type prøver. Så kan lærerne bruge mere tid på at undervise eleverne. Det, eleverne lærer mest af, er den tid, de har med deres lærere,« siger Christine Antorini.

Afgangsprøven i matematiske færdigheder er den næste, der står for tur til obligatorisk digitalisering, mens dansk retskrivning, læsning samt sprogfag vil komme til nogle år senere.

Jeg fik 12 i motorlære

Men afgangsprøverne skal ikke kun afspejle, at computere, tablets og smartphones er rykket ind i stort set ethvert børneværelse i Danmark. Folkeskolereformen prioriterer kombinationen af teoretiske og praktiske færdigheder, og dette fokus skal også sætte sit markante aftryk på afgangsprøverne, hvis det står til Christine Antorini.

Derfor lægger hun op til, at der som forsøg afholdes afgangsprøver i valgfag som for eksempel motorlære, sprogfag og teknologi. Samtidig opstartes der forsøg, hvor eleverne i de mundtlige afgangsprøver kan komme op i opgaver, som de har udarbejdet sammen med lokale virksomheder, institutioner og foreninger.

De håndværksmæssige og erhvervsrettede prøver vækker begejstring i Dansk Erhverv.

»Det er en rigtig god idé. Det giver eleverne en fornemmelse af, hvad deres viden kan bruges til. Vi håber, at det kan fremme en øget overgang til erhvervsuddannelserne, hvis eleverne for eksempel laver opgaver i dansk eller matematik i samarbejde med den lokale købmand. Forhåbentlig kan det skærpe de unges interesse mod andre ungdomsuddannelser end gymnasiet,« siger uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen fra Dansk Erhverv.Men har mindre håndværksvirksomheder eller købmandsbutikker tid til at tage sig af en elev fra 9. klasse, der skal lave en opgave?

»Selvfølgelig skal det være frivilligt. Men der kan være et talent i den lokale folkeskole, som har en drøm om at starte sit eget på et tidspunkt, og jeg tror, at de lokale virksomheder vil være interesserede i at engagere sig i folkeskolen og stille virkelighedsnære cases til rådighed. Også de mindre virksomheder,« siger Mette Fjord Sørensen.

Man gør sig umage til prøve

Med ændringerne vil næsten alle folkeskolens afsluttende fag blive omfattet af afgangsprøver. Og det er da også nødvendigt med afgangsprøver for at sikre, at eleverne tager fagene alvorligt, mener Christine Antorini.

»Eleverne er mere motiverede for at gøre sig umage i de fag, der er prøve i. I idræt har der ikke tidligere været prøve, men nu gøres idrætsprøven permanent, efter forsøg havde vist, at eleverne helt åbenlyst gjorde sig meget mere umage. Faget får værdi, når man i sidste ende bliver prøvet i det. Derfor er det også meget underligt, at de håndværksmæssige valgfag ikke har haft prøve før, når man tænker på, at vi har et kæmpe erhvervsliv, der efterspørger dygtige unge håndværkere,« siger Christine Antorini.

Det er både prøverne i folkeskolen og på gymnasierne, der nu skal have et grundigt eftersyn.

»Vi har fået inspiration til at bruge internettet i folkeskolen fra gymnasiet, hvor man har haft gode erfaringer med det. Nu vil vi godt have mere produktorientering og virksomhedscases ind i gymnasiernes eksamener. En modernisering af prøveformerne vil blive en del af vores gymnasieudspil,« siger ministeren.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.