Udlændingepolitik kan afgøre valget

Gallup-undersøgelse viser, at udlændingepolitikken er vigtig for flertallets kryds ved det kommende folketingsvalg.

Integrationsminister Søren Pind (V) kalder det »naturligt«, at udlændinge i Danmark bliver nævnt i forhold til debatten om fremtidig velfærd.

Udlændingepolitikken spiller en vigtig rolle for, hvilket parti danskerne vil stemme på ved det kommende folketingsvalg. I en TSN Gallup-måling foretaget for Berlingske svarer 64 procent af danskerne, at udlændingepolitikken i høj grad eller i nogen grad er vigtig for, hvor de vælger at sætte deres kryds ved det folketingsvalg, der skal afholdes senest i november. Det tal er overraskende højt, mener valgforsker Johannes Andersen fra Aalborg Universitet.

»I dag sniger indvandrerdebatten sig ind i enhver diskussion, ligegyldigt om det er med en kritisk vinkel eller ment positivt,« siger han, og nævner som et eksempel debatten om regeringens plan om at indføre et optjeningsprincip for velfærdsydelser for udlændinge, der slår sig ned i Danmark.

»Det er slående, at Lars Løkke Rasmussen nævner indvandrerne i relation til velfærden. De er først en trussel mod vores kultur, og nu er de en trussel mod vores økonomi. Det er en forandring,« siger Johannes Andersen.

INFOSHOP: Her er hele Gallup-målingen

Integrationsordfører Henrik Dam Kristensen (S) er ikke overrasket over udlændingepolitikkens betydning.

»Der er ingen tvivl om, at udlændingepolitikken spiller en stor rolle i dag, og derfor har vi sammen med SF fremlagt en stram udlændingepolitik. Danskerne vil have løst integrationsproblemerne,« siger han.

»Udlændinge er en ganske stor del af vores økonomi i Danmark,« siger han.

Selv om udlændingespørgsmålet igen kan blive afgørende i et valg, afviser Søren Pind, at det vil få betydning for budskaberne i hans valgkamp:

»Jeg har ikke tænkt mig at speede op eller ned. Jeg har tænkt mig at føre kulturkamp.«

Meningsmålingen viser samtidig, at ni ud af ti danskere mener, at udlændinge i Danmark hovedsageligt skal leve efter danske normer.

INFOSHOP: Gallup: Udlændinge skal være som os

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.