Udenlandske hjemløse får ly for kulden

Partierne bag satspuljen er blevet enige om at give tilskud til 189 nødovernatningspladser, som udenlandske hjemløse også kan benytte sig af.

Udenlandske hjemløse må normalt ikke overnatte på danske herberg, men nu får udlændingene en håndsrækning i vinterkulden.

Partierne bag satspuljen har torsdag bevilliget 3,2 millioner kroner til 189 nødovernatningspladser, som også kan benyttes af udenlandske hjemløse. Pengene går til en række frivillige organisationer, som opretter nødherberg over hele landet.

- Alle skal have mulighed for at sove indenfor i de kolde vintermåneder. Derfor støtter vi de frivillige foreninger og organisationer, som har påtaget sig den opgave at oprette nødherberg, så mennesker, der ellers ville være henvist til at sove på gaden, nu kan tilbringe natten i en varm sovepose med tag over hovedet, siger social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) i en pressemeddelelse.

10 nødherberg har fået tilskud fra puljen, som ikke er opbrugt endnu. Derfor opfordrer ministeren andre til at søge, hvis de vil oprette midlertidige sengepladser til hjemløse.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.